Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
211 datasets found
Danish Keywords: rig
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
da.etk.JAT_04_0_00266
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
da.etk.JAT_04_0_00265
Når ens tøj eller én selv kommer våd i hus, når man flytter, så bliver man ikke der ret længe. K. M. K.
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: “Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker”. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
Når man kjører rask fra kirken og til den, når barnet skal døbes, kommer der snart én igjen. Mette Marie Hansdatter.
da.etk.JAT_03_0_00840
Når et nyfødt barn først får hoppemælk at drikke, trives det godt og får ualmindelige kræfter. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_00757
Peder Andersen var husmand og boede på Elling mark. Hans kone kaldtes Store-Trine, og hun var også både stor og stærk, hvad stakkels Per ofte måtte bekjende. En gang havde han været til marked i Horsens med en ko, som han også fik solgt, men på vejen hjem var han så uheldig at tabe pengene, og det opdagede han først, da han nåede sit hus. Modfalden ved...
da.etk.JAT_03_0_00530
Klor den venstre hånd inden i, kan man snart vente en gave. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00457
Strømpebinden synes de her at bruge alt for meget, idet de aleneste er henvendte dertil og derved forsommer andre fornødne ting af ulden og linned at forfærdige, men giver den fordel bort, de har ved strømperne, til andre, af hvilke de kjober slige fornødne ting for dyre, samt ved deres binden forsommer at drive og dyrke deres gårde til den...
da.etk.JAT_03_0_00334
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
da.etk.JAT_03_0_00269
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
da.etk.JAT_03_0_00264
Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
da.etk.JAT_03_0_00226
Det er en overtro, at skovhadere bliver aldrig rige, men den er tjenlig. .1. Bircherod
da.etk.JAT_02_0_00260
Stiftamtmand Thygesen kaldtes i Frankrig “den rige Dåne”, men døde dog næsten som et fattiglem. Han bød på et portræt sammen med Napoleon ved en auktion. Men Napoleon lod ham til sidst have æren, den rige Dåne kunde han ikke hamle op med. Do sagde, de forstod ikke, hvordan hans penge kunde slå til. “Mine penge får aldrig ende”, sagde han. Men de fik dog...
da.etk.JAT_02_0_00104
Tyskeforpagteren (Hildebrandt) lærte naturligvis også Helnæs-boerne brak, mærgling, vandafgravning, at dyrke raps o. s. v. Den første mand, der brakkede, havde fået at vide, at jorden skulde pløjes fire gange, og så tilbørlig harves. Han forsøgte sig så med et par skjæpper land i toften, og pløjede og harvede dem fire gange på én dag. Dermed mente han at...
da.etk.JAT_01_0_01628
I den tid der var ulve her, havde en velhavende mand i Snævre i Bjæryby en hingst, og så kommer karlen ind en nat ved vintertid og siger: “Det bliver vist galt i nat, ulvene er på færde.” — “Ja, lad os se tiden an”, siger manden. Lidt efter kommer karlen ind igjen og siger: “De kredser rundt i store flokke og kommer nærmere og nærmere.” — “Så må vi...
da.etk.JAT_01_0_01336
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
da.etk.JAH_06_0_00857
Pastor Vinge i Smårnp havde mange folk og var selv tidlig oppe om morgenen. En middag skulde tjenestedrengen have studene gjent til bås der inde i stalden, og de vilde ikke ret lystre. Så siger han: “Nå, sorte, vil du herom, du skal ikke tro, det går til her som i Guds rige”. Det står præsten og hører på. uden at drengen vidste af det. Så træder han frem...
da.etk.JAH_06_0_00814
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: “Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe”. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: “Skål, Kristian...
da.etk.JAH_06_0_00778
Præsten i Kollerup skulde en dag kaste jord på 2 lig. Det ene var en meget rig gårdmandskone, og det andet var en kvinde fra fattighuset. Han havde udarbejdet en meget pæn tale til den rige, men tog fejl og holdt talen for den fattige. Da han var næsten færdig, gjorde degnen ham opmærksom på hans fejltagelse. Så udbrød han: “Å for Satan, la' hend ha' et,...
da.etk.JAH_06_0_00766
35