Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
12 datasets found
Danish Keywords: regne hugge
Hofjægermester Folsaeh på Vcdelslund var noget rå af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true med hånden op mod himlen og sige: “Kan Du deroppe lade det regne, så kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind!” Så gav han ordre til at spænde for høstvognene. Men inden de...
da.etk.JAT_06_0_00305
Folkene i Ejerting og Rødding hugger træ op og kjører hen og sælger til markederne. Sådan havde deher skovboere en gang været til marked i Varde med trætøj, det var i efteråret ved novembers tid, og det var mørkt, da de kjørte hjem igjen. De skulde om ved Kalvslund kirke, og i det samme de kjørte der forbi, kom der en stor byge. De var flere vogne i...
Anders Horsdal i Horsdal havde 3 sønner. Den ældste kom i kongens tjeneste, og så skrev han hjem og skrev atter hjem for at få noget, han kunde ikke leve af det, han fik. Men den gamle sagde: “Han skal sandelig bide på æ grimeskaft å soen; han har missæl godt af at blive spaget”, og så lod han ham bide så længe, til han døde ved det. En anden af hans...
da.etk.JAH_05_0_00233
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
da.etk.JAH_04_0_00453
Min fasters mand var til hove at tan-ske. Han hed Lavst Steffensen og var sådan en træjring. Så skulde ladefogden tærske med, han hed også Lavst og var fra Fyen, så de kaldte ham Lavst Fynbo. Så siger han: "Nu vil vi to Lavster tærske sammen, og så vil vi tærske boghvede. Men de andre hovbonder tarsk andet korn længere henne pa logulvet. Men nu gik det...
da.etk.JAH_02_0_00046
Hvem der er kjendt i Kragelund Sogn, de kj ender og Klode Mølle. Her har en Gang været Krohold. Så kommer der en Aften en fremmed Person dertil og får Nattekvarter, og han har en sort Puddelhund med sig, den kom med ham ind i Kammeret, hvor han lå. »Det var en grim skummel Person,« siger Krokonen til hendes Mand, »da de var komne i Seng, det bæres mig...
da.etk.DSnr_04_0_00897
En gammel Kusk på Engelsholm, der hed Tyge, han var Kusk for Generalen. Når han kjørte ud for at røre de fire Kjøreheste, kjørte han gjærne op til Dægerhuset, der ligger mellem Gjøding og Bræsten, og hvor der den Gang holdtes lidt Smugkro, så skulde han altid have sig en Dram. Han havde selv hans Glas der, for en almindelig Dram regnede han ikke, det...
da.etk.DSnr_04_0_00630
Under Svenskekrigen var Oberst Krabbe Juel på Hvirringe Officer og havde Overkommandoen langt omkring. Han var umådelig stor og stærk og pantserklædt. Man sagde om ham, at han kunde vise de store Kugler væk, og de små brød han sig ikke om. Når han red ud, kunde de Svenske somme Tider skyde på ham, så hans Støvler var halvt fulde af Kugler, og da sagde...
da.etk.DSnr_04_0_00110
A er født i en Gård i Vinding, som kaldes Korshave, og Marken har efter gammel Snak været indhegnet med Palisader, der stod ud ad på Skrå med den øverste Ende. Der havde også boet en kongelig Forstjunker, og så kjøbte en Kjøbmand i Vejle, der hed Fævejle, den af Landet, og min Oldefader kjøbte den af ham igjen. Den Ejendom var lige så dyr som Jens Slots...
da.etk.DSnr_03_0_00963
Den Bygmester, der byggede den store Lade ved Fovsletgård, han var så dygtig, at han kunde regne ud, hvor mange Nagler, der skulde til, den Gang han skulde til at hugge Laden. Den Gang, han så havde fået Naglerne lavede, var der en Jomfru, der put én for ham, og så vantedes den, da de skulde til at rejse Laden. Han tog så et Stykke Lærred, da de havde...
da.etk.DSnr_03_0_00821
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
da.etk.DSnr_03_0_00808
Fruen på Kloster gjorde akkord med en tømrer om at bygge sig en lade. Han vilde hugge alle trænaglerne først. Da fruen så det, sagde hun: "Kan du regne ud, hvor mange der skal til?" Ja, det kunde han nok. Så vilde hun give ham lærred til en skjorte, hvis tallet passede. Men hun stjal en nagle fra ham. Han vilde hugge skjorten med ét hug. kristen...
35