Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var en meget tør sommer, og så vilde Skjolde præst bede om regn fra prækestolen. Han sagde så: Enhver beder for sine, jeg beder for mine. Herre, lad det regne over Skjolde, Brunde, Bisholt efter bækken*. Skrædder Jørgensen, Stenderup.
Hofjægermester Folsaeh på Vcdelslund var noget rå af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true med hånden op mod himlen og sige: Kan Du deroppe lade det regne, så kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind! Så gav han ordre til at spænde for høstvognene. Men inden de...
Når lærkerne flyver højt, er det tegn på tort vejr. A. H. Povlsen.
Når det regner Peders fængsel (1. august), skal det blive en våd høst. Den dag kaldes også Per dryppekjil, for da er det ofte regn. Kr. Skovmand.
Nær det regner, og æ soel skjen, så får vi regn i morgen igjen. Ji. BredsJoff.
I dag otte dage bade vi til dig, du Himmelens og Jordens Gud, du herre over havet og vandene, vi bade, at du vilde regne, ja, du regnede men hvordan regnede du? det kom strint strant over Bækmarken og Engmade; nu bede vi, at du vil lade din velsignelse ned i rige strømme. Pastor Cilius's bøn om regn. H. Brøchner.
Folketro om pintsen. 1. Når man pintsemorgen fejer alle gulve og kaster fejeskarnet over på naboens mark, skal man nok blive fri for lopper denne sommer. M. Møller. 2. Gamle folk har sagt, der måtte hellere komme gloende emmer på jorden, end det måtte regne pintsedag. Karen Marie Rasmussen. 3. Pintsedags regn er næsten aldrig god. Vole. 4. Pintsdaws...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Den gamle Moselundgård, der lå lige nede ved mosen, var så gammeldags i et og alt, og folkene med. Man kom ind ad en egedør så lav, at et almindeligt menneske skulde bukke sig for at gå gjennem den. Der var en stenpikket lille forstue. Derfra kom man ind i skorstensstuen med det åbne ildsted, hvor familien sad og arbejdede ved lysebillingerne. Der var en...
En gang i hosten havde både herremand og bonder rug stående tør på marken. Der var en dygtig ladefoged, og han havde mange folk samlet tidlig om morgenen. Sa siger han til dem: "Når I nu vil skynde jer og arbejde dygtig til middag og rylte ved, så kan vi få rugen ind på gården, og så må I tage hjem, det kan da lade sig gjore, at I kan få jeres eget ind i...
Der var en gammel én, der hed Lars Trold a kan lige mindes ham han var med nogle andre til legestue, som de brugte i gamle dage. Det var så mørkt og blæste og regnode, da de gik derhen, og så siger han: »Kan I se at gå?« De svarede: »Nej, vi var tilfreds, vi var hjemme igjen.« Han tog så en lille ting op af hans lomme og satte i hans mund. Da han...
Pinden på Løvenholm havde også akkorderet med den Slemme, men havde det på den betingelse, at hvis der kom regn lige før han døde, om det så var ikke mere end nogle regndråber, skulde han ikke høre ham til og kunde blive salig. Den dag han lå og skulde dø, var det et pænt solskinsvejr. Så skulde de reude ud hvert øjeblik og se, om det ikke vilde regne....
