Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
lien lim væn æ vø, Ras, som han soo, ræn-åån, re æ riin åll ræmm. Voldby.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
Anno 1672 d. 26. febr. døde Anders Christensen i Revn, begravet den 2. marts, skal give mig 9 mark. Ras Mogensen lovet mig min bataling. Betald med en blakkot kviekalv for 1 rigs daler. Vejlby og Homå kirkebog 164582.
En månd i Koed, Kristen Thomsen, var en stadig avislæser, og havde stor lyst til at gjøre andre folk delagtig i sin viden. En dag var han med en anden mand ude på skorstenssyn, og det blev noget sent for dem. Som de så kom til at sidde på et af de sidste steder og snakke lidt, sagde Kristen. Nu har a kjøbt mig en fremmedordbog, for der er så mange...
To gamle gårdmænd var efter brugelig skik bedt til middag hos heriemanden, og så blev de der også og spiste til aften. Hen på aftenen, da de sad og fik en puns, blev der foreslået, at de skulde have sig et slag kort. De spillede, men den ene gårdmand var så uheldig at tabe 24 skilling og blev aldeles rasende derover, sprang op og sagde: Nu har jeg...
Den vise, stodderkongen gik om natten og sang, den var om alting, hvad han skulde sådan gå og bestille. Ras Pedersen, Tåstrup.
da.etk.JAT_05_0_00294
Min broder var smed og boede i Vejen, og så en gang a var henne at besøge ham, var der konegilile. De kaldte det at gå med barselpotte og satte hverandre stævne om, hvad dag de vilde mode. Da de gik der fra, var de helt rasende. Så vilde de gå hen til smedjen og gjøre klammeri der. De stillede jo an med det og fandt på alt det reveri og spektakel, der...
Herop, herop, din dovne krop Maj ere velkommen. li lus og lopper de æder dig op. Glæd os Gud og så den sode sommer. Ras Pedersen, Tåstrup.
Et par tjenestepiger tog ind i deres kammer en vinteraften en gryde med ild for dermed at gjøre kammeret lunt. De gik derpå til sengs. Om morgenen befandtes de begge ganske syge, dog fordreves dette, da de om dagen kom ud i luften. Men som de ej gjorde sig nogen betænkning om, at ildgryden var årsag til deres upasselighed, fortsatte de derts...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
Der var en ladefoged på Holstenshus, han var noget hård af sig. Så var det en gang, hovfolkene var ved at gjore hø op, da blev det sådant et regnvejr, og han sagde da, de skulde gå hjem igjen. Sådan var de ved det tre gange, og de blev misfornøjede med at skulle gå efter det så tit, og vilde nu have det gjort op. Men han sagde, at de måtte ikke, det var...
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. De skal ikke spotte mig, for det a...
Vi gjorde hove til Batldousdal. Om morgenen kunde vi have seks heste for en plov, og dot var tit, vi ikke kom hjem med mere end to. De andre var falden pi ageren, og så skulde vi enten hente dem, eller de selv kunde komme daskende hjem, når de havde ligget der en tid. Ras Pedersen, Tåstrup.
På N.-Hjarup mark ligger et bjærg, som kaldes Ulvebøjen. Forhen var der jo ulve og andet utøj her i egnen. Så skete den store ulykke på dagen før juleaftensdag 1735, at en ulv sprang over en dør i N.-Hjarup ved æ sandkro og tog et barn og løb med ud til højen. Konen, der stod i kjokkenet, så det og lob efter den, men des værre, hun kom ikke tids nok,...
Om den sidste ulv, der fandtes her på egnen, fortælles følgende. En mand i Finderup havde et folog, der stod ude på marken. En nat kom ulven til det og rev det ihjel. Om morgenen, da karlen kom ud for at flytte det, så han jo, hvad der var sket, og blev helt rasende derover, greb tøjrkollen og sprang op på øget for at sætte efter ulven. Øget var lige så...
Også i Brundby rasede kvægpesten voldsomt. Hos mange dræbtes bele besætningen, og kun enkelte individer skånedes i visse gårde. I Pilemark døde alt kvæg undtagen en kvie. De i Tranebjærg sogn af kvægpest dode dyr blev nedgravede dybt i jorden med kalk imellem. Der fortælles, at der skal være nedgravet 1400 dyi med hud og hår. Stedet er vesten for...
I Nordby rasede kvægpesten også meget slemt, og mange steder uddode besætningen fuldstændig. En enke blev forskånet. Hun gik ud i kostalden, strog sine koer over ryggen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. K. F.s kone.
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
Haneæg er små, ikke meget større end fugleæg; i dem er ingen blomme. Vindæg er et almindeligt æg i en hinde men uden skal. 115S61. M. Ras.
da.etk.JAT_01_0_01159
For henved 200 år siden levede i linde en præst ved navn Jucobceus. som var gift med en generals datter, men han holdt mere af husjomfruen, og det gik så vidt, at han ikke skammede sig ved at kjore til kirke med jomfruen ved sin side, medens konen måtte bag efter gjennem snavs og dynd traske til kirken. Hun bar længe sin hårde skjæbne med tålmodighed,...
