Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Eu kone, der boede på Blirup mark, kunde skabe sig om til en hare, det var Søren Nim hans bedstemoder. Ejeren på Serritslevgård var en gang på jagt og kommer så til at skyde på en hare i nærheden af den gamle kones hus. Nu syntes ban nok, han ramte haren i det ene ben, men ban fik den ikke alligevel. Så kommer han ind til konen, og da ligger hun i sengeu...
To øvede skytter gik en morgen på jagt i Funder Nørhede, og som de går aller bedst, løber der en hare uden mindste augest forbi dem. Den ene jæger skød straks på den, og ramte den også så vel, at haren slog en kuldbøtte, men rejste sig igjen ufortøvet og løb uskadt videre. Da den anden så dette, mærkede han straks, at der var noget galskab der ved, og...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
Møllerkarlen gik omme ved Stubbergårds sø og vilde skyde ænder. Men så kom der al tid en hare. Når de kom hjem, sagde møllerkonen: »I er da nogle sølle karle, her går [ og skyder og kommer aldrig med noget.« »Ja hvad, der kommer jo en hare, og den skyder vi efter, mon vi får aldrig haren.« Så siger hun: »Å, lad mig lade bøssen, når I vil te'u igjen.«...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
Ane Trøglborgs Fader, Jens Pedersen fra Amlund, han har fortalt efter hans Fader, der boede i Sebberup ved Løsning Station, at han en Dag kom til at se ud af Vinduet ud i Haven, og da så han en Krage sidde i et Træ. Så tog han sin Bøsse og skød efter den, men ramte ikke. Han kommer da ind til Konen, som sad i Stuen, og hun siger: »Nu sidder der en Hare...
Mette Snedkers i Midskov var bleven gift med Per Snedker, og han byggede sin gård op i Midskov by og satte over hummeren over forstuedøren: I Jesu navn vi bygge her. Peder Nielsen og Mette Nielsdatter. Det var eu helgård, som nu er bleven delt i to. En nat, da han vågnede, da lå der eu kalv ijævne ham i sengen, og siden den tid lå han ikke ved hende, for...
De havde en jæger eller skytte på Irup, som så mange steder endnu er brugeligt på herregårde. For ham indtraf det en gang flere gange i rad og på ét og samme sted, at han skød på en hare, men aldrig ramte den, og hans hunde kunde heller ikke tage den, ti det var nær ved et hus, og når de kom den nær, så løb den altid ind gjenuem et hønsehul. Han fortalte...
I Funder by levede der en gammel kono ved navn Gjertrud i en lille hytte, sammen med bendes barnebarn, en lille dreng. Hun havde flere gange ladet sig forstå med, at hun kunde hekse, og til Kristen Pedersen, der har fortalt dette, har hun en gang sagt, at det var så rart at omskabe sig til en hare, for få kunde man så prægtig narre skytterne. En dag var...
Der boede to Mænd i Sødover, og de var Naboer. Den ene hans Besætning var nogenlunde, for han passede hans Ting ret ordentlig, men den anden hans var dårlige, for det han var så slusket. Men Hovkrikker skulde de jo have, og dem havde de da begge to. Den Mand, der var slusket, han var misundelig på den anden, for det hans Besætning så ret godt ud. Så traf...
En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
