Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Lever af en høne, ikke af en elefant, tre ting vil jeg sige, og det er sandt. Hvo som rækker, ikke nåer, hvo som bejler, ikke ja fåer, hvo som sejler uden vind. det er tre forlorne ting. p. Kr. Madsen.
Voldborg aften sang de majvisen. O fader udi englekor, Hør det, som vi bede. vi er dine børn på denne jord. Vær os alle nådig Gud med glæde. Til os lad komme med din fred dit riges råd og herlighed. Giv os i dag vort dagligt brød, fri os fra pest og hungersnød. Ej led os i anfægtning så, at jordens vækst må lykke få. O, fri os fra den onde trold, fra...
En gammel husholder på Krisenborg, der hed Dorte, stod en dag og bagte pandekager til alle folkene. Dejen var rort sammen i en balle, der stod ved siden af hende. Så kom grevinden ud i kjokkenet. Nå, du bager pandekage]'. Doite! Så skar Dorte et stykke af og tog med fingeren og rækkede hen til hende med de ord: Smag, Deres nåde. Ja, hun smagte: De...
Når katten sidder under kakkelovnen og tørrer sig om snuden med poten, får man snart fremmede. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01173
Når man kjorer fra hjemmet med enten mandens eller konens lig, så skal man lægge mærke til, hvordan vinden blæser. Blæser den i samme retning, som ligskaren kjorer, altså fra hjemmet, tager den afdøde lykken med sig i graven, men har den vinden imod, forbliver lykken i hjemmet. C. L. R.
En strento er med nedsæt til at sætte tenen på, og vingerne Bidder på samme bræt. Tenhesten er til at sætte tenen i, når den skal haspes af. Kongehaspen brugtes til hør. På den kunde man nøjagtig gjore alle klavser lige store, idet der blev bundet et fed for hver 120 omgange. Der er nemlig et knæphjul med 120 takker, og for hver tak gjør strenten en...
Knkelte steder bruger de endnu, når der bages, at trille lidt kagedej ud til vrakker til børnene. Den ene ude af tiimliugeii laves som en snølle og skal forestille halen, den anden lægges op som et næh. og det hele forestiller jo en and. Så siger moderen: Ja, du skal nok fa en vrak i dag Grindsted.
Skolelæreren i Gjeai-mj var en gang ude på folketælling og kom da ind til en mand ude på heden, hvor hønsene sad på en række hen over bordet. Han satte sig nu ned ved bordet med tællingslisten forved sig og begyndte at udfylde rubrikkerne. Hønsene havde han helt glemt, indtil manden sagde: Klavsen, De må helst tage Deres papirer lidt til Dem, for der er...
Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
I ældre tid var der fem gårde i Skygge by, og da lå de allesammen nær ved hinanden i en række, så nær endog, at alle fem gårdes stuehuse var byggede sammen, så de dannede et sammenhængende hus. 21 og 22. J. .lensen, Refshale.
En vinter blev det knapt for Søren Jakobsen i StoreLime med foden, og ban havde kone og fire, fem børn. Men nar det kneb allermest, så skulde herren jo hjælpe. A vil ned til Nordmanden, siger han til hans kone. Ja, hvad, siger hun, det er sådan en sær én. hvad har du ud af det? Ja, det skal prøves, siger han. Han går og kommer derned og...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Nordmanden, der ejede Engelsholm, var så forfærdelig hård ved bønderne. Han havde en gang fået Kristen Jakobsen fra Stor e-Lime ind i et afsides rum og vilde der prygle ham. Så hørte de sådan jamren der inde, og da de nu kom og lukkede døren op, da lå herremanden oven på ham. Så lukkede de jo igjen, men da vælt Kristen Jakobsen ham om og kom ovenpå, for...
Tiendekornet blev på Helnæs som andre steder i meget, gammel tid taget i kjærven og måtte kjøres til Frederiksgave om ad å. Ingen nulevende kan huske afløsningen. Man fortæller, at en gang ved solens nedgang holdt der uaflæssede tiendevogne i en række fra gården og til ridebanen (hvor nu dyrlæge Plum boer). P. Runge, Helnæs.
Min fader Niels Skov havde mistet en hest, og så gjorde han dobbergilde. Der kom en del folk til stede, og blandt dom var også én, der lied Lukas, han var nu sá knagendes stærk. Da de var kommen til bords, tager en anden mand hans lue a og rækker lige ben til hans kone Kjesten med de ord: Der har du hans lue, for a tykkes, det lader så kjønt, når sådan...
Der var en stærk mand i Sltjærum i en gård, der hedder Vester-Halden. Han var fra Åby vesten for Sundby og hed den store Jens Andersen. En gang han var ude i Frederikshavn, var han kommen ned på havnepladsen, hvor en hel del stod og døjede med at læsse en stor stok op på en vogn. De kunde ikke komme af sted med det, og så sagde han, at det kunde han godt...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Skovfogden kom en gang til Albert Husmand der ude i skoven. Nu er det bedst, a får oksen, Albert, siger han. Ja, du kan og godt få den, hvor du vil have den. Så rækker han armen med øksen ind imod ham og truer: Du kan Dæwien bræk mæ få den lige med det samme og blot sige mig. hvor du helst vil, a skal give' dig den. Så gik skovfogden. En gang kom...
Vi gjorde hove til Modulet. Så var det i hostens tid, vi skulde kjøre korn hjem. Ingen måtte begynde at læsse, inden manden selv rakte sin stok i vejret med sin hat på. Stokken var en kikkert, og han stud på et dige for enden af agrene. Så skyndte de dem allesammen at læsse, for den, der kunde forst komme op til vejen ind til gården med læs, han var for...
