196 datasets found
Danish Keywords: potte
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
da.etk.JAT_06_0_01280
Hans Eankenbjærg i Vorbasse kjørte til Fyen med potter. Han kjørte ad vejen til Lunderskov, og der var han et sted inde i en kro. Da han var rejst, savnede staldkarlen hans pibe. På Fyen gjorde Hans en god forretning, og så byttede han sin gamle vogn bort og fik en ny, der var egemalet. Alle vegne, hvor han nu kom, skulde han vise dem den vogn, og da han...
da.etk.JAT_06_0_01183
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
da.etk.JAT_06_0_01018
Kanel c : næppe; o mi trennd sii : {om lejet i sengen) på min side; siitares: tørres langsomt; go i siibælld: i langdrag; å buddi: danne lerkar til med en flad sten, inden det brændes; å flægger sæ end mæ jæn: indsmigre sig, gjøre sig lækker; stowwlenger å tremlenger: forskjellige slags potter; spændsk: storagtig. Fjends herred.
da.etk.JAT_06_0_00981
En mand gik til en kro at kjøbe 8 potter brændevin. Kromanden havde ikke mere at undvære. Da han nu gik hjem ad, kom han til en anden mand. “Hvor har du været?” siger han. “I kroen”. — “Der skal a også til”. — “Han har ikke mere end det, a fik”. — “Kan a så ikke få nogot med dig?” — “Jo, det kan du også, du kommer til at have det halve”. Han havde det i...
Han : Ildtang, månen, harve, tragt, fjervinge, plov, hammer, kurv, huggeblok, nogle, sav, kniv, vogn, vinter, sommer (nodig). Hun: Skuffe, dør, solen, tromle, potte, balle, tallerken, okse, jorden, dyne, flaske, gryde, høst, mælk, eddike. Intetkjøn: Hus, vand, ler, låg, gjærde, led, bræt, glas, fad, sul, træ, forår. Således på Moen. Ny kgl. saml. 721 b.
da.etk.JAT_06_0_00789
Et sted hvor biskop Cl. . . . var på visitats, var han i forlegenhed med at komme til at lade sit vand, og ban lader sig forstå med til læreren, at han vil ind i hans sovekammer at besørge det. Men læreren har ingen natpotte, og biskoppen bliver misfornøjet med det og sætter ham i rette for denne mangel. Det rygtes nu i omegnen, og nabolæreren, der også...
Samme Elgstrøm var smed og stod hver søndag i smedien, når præsten kom kjørende forbi. En sondag kom han så i tanker om at ville ind og tale med ham. Han begynder så samtalen med at sige : “Hvad tro har De?” Elgstrøm svarode: “Jeg har den tro, at når min kone slagter vor gamle kok, og hun så kjober fire pund godt oksekjød til, så kan der blive en god...
da.etk.JAT_06_0_00354
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. “Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød”, sådan faldt jo...
da.etk.JAT_06_0_00140
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
da.etk.JAT_06_0_00136
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
da.etk.JAT_05_0_00326
Vesten for Toftlund by og nordvest for Toftlund kirke er toldbrætten, som udhænger ved alvejen fra Ribe til Åbenrå, hvor der skal betales en liden told — én. to. Ire sk. af læsgodsct, kjøbmandsvare og andet som potter, fisk. træ etr. fra Åbenrå til Ribe, som er den alfare vej. og en halv sk. fer hver stk. stude af Nor-Jylland til Holland eller Hamborg....
da.etk.JAT_05_0_00117
Man regnede altid at kunne få tre potter brændevin af en skjæppe rug, to af en skp. byg og én af en skp. havre, og så kunde de have dravet gratis for deres ulejlighed. Dravet kaldtes også åbrændingen. Jokum Krist., Sæsing.
Alle de sager, vi laver her på egnen, regnes efter sæt, når vi skal have vor betaling for det af pottehandlerne, og beregningen er da sådan for det altsammen: Tre af de største fade er to sæt. Lidt mindre fade er tre til et sæt. Vaskeskåler regner vi tre til to sæt. Mindre vaskeskåler er tre til et sæt. Tallerkener regnes tre til et sæt. Af de store...
da.etk.JAT_05_0_00011
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
da.etk.JAT_05_0_00010
En månedstid før jul holdt do unge et gilde, og den aften sagde de, at de gik til musik. De havde udvalgt sig en øltapper og en brændevir.sskjænker, der så gik ned i kjælderen og tappede, hvad de drak. For hver potte, de tappede, skrev de en kridtstreg på tønden, og næste morgen gik de så ned og talte stregerne op. De havde potter med to ører at tappe i....
Her i Ribe går de i fastelavn med rummelpotten. Det er en potte med et skind spændt over og en pind fastgjort i midten, som trækkes op og ned. Når drengene går med den, synger de: Fruen godt, luk døren op, for rummelpott1 vil ind! gi'r I lidt, så kommer vi tit, å gi'r I moj, så kommer vi alder mier. Adjunkt K. Knii'lseu, Ribe.
da.etk.JAT_04_0_00311
Hvert år i februar havde mæ;en tyregilde. Der var en tyreng, den fulgte med tyren, og den, der havde bytyren, fik altså engen. Da blev fællesjorderne lejet ud til husmændene. De havde hver sit navn: Smørhullet o. s. v. De penge, der kom ind, blev drukne op i brændevin og rom. Det gilde stod hos den gamle oldermand. Næste dag begyndte tiendegildet....
da.etk.JAT_04_0_00072
Venter man nogen, og det varer længe, inden de kommer, skal man sætte en tom potte over ilden, så kommer de. H. V. Rasmussen.
da.etk.JAT_04_0_00058
Gadebasserne bliver løftede til loftet i legestuen lige efter november. De står for uddelingen af nytårsgaver og råber dem op i legestuen mellem jul og nytår. Den aften, de sådan blev gift, tog pigen karlen med hjem og beværtede ham, samt gav ham tyve, tredive æbler af de bedste, der kunde fåes, samt ?t par potter pebernødder. Det var altså ingen billig...
da.etk.JAT_04_0_00001
35