Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
37 datasets found
Danish Keywords: pot potte
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
da.etk.JAT_06_0_01280
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
da.etk.JAT_05_0_00326
Da min mands forældre kom til Kjællinghøl, var det yderst fattigt for dem. De havde ingen ting i huset. Konen måtte gå med til Rouge en god fjerdingvej østcn for og låne en potte at koge deres mad i. Men da så potten til al uheld gik i stykker for hende, fandt hun på at gå til Viborg (3Va mil) med nogle knapost, hun havde lavet, sælge dem der og for peng...
da.etk.JAT_03_0_00058
Når en ko ej bliver med kalv. Mærker man i tide, at hun vægrer sig for tyren, gives hende et lod hampefro, et kvintin safran og lidt krusemynte, kogt på en potte vand, afsiet og afkjølet. Eller et lod børfro på en pægl krusemyntevand, som frasies og blandes i en halv pot nymalket mælk, da hun derefter gjærne plejer at lobe. M. Grøntoft.
da.etk.JAT_01_0_01716
I Kvie og især i Fåborg sogn brændes der potter endnu. Her i sognet er det ubetydeligt, og der er slet ingen i Tirstrup. I Trasborg er en enkelt gammel kone, der laver potter, og maske hendes mand kjorer til Hjetting. Der er enkelte i Trasborg, der kjorer lidt omkring med potter. De skulde af sted med et læs potter imellem bygsæd og bogetsæd. Også efter...
da.etk.JAH_05_0_00036
Imellem 1S30 og 1840 kunde de få 10 tønder rug for et læs potter, og så sagde somme, at det kunde snart ikke betale sig længere at holde deres plovjærn i stand og dyrke jorden. “Når a bare forst kan få æ hænder i æ ler,” sagde de gamle, så skal a nok redde mig, og når en pige skulde giftes, så kunde det lyde sådan: Ja, penge havde hun ingen af, men hun...
da.etk.JAH_05_0_00034
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
da.etk.JAH_05_0_00032
Et sted på Harboøre satte de en sort potte ind på bordet med noget melgrød i, og mand og kone satte sig så for enden af bordet, og alle børnene kravlede op pa bordet og satte sig der runden omkring potten. Kristen Pedersens kone. Hove.
da.etk.JAH_03_0_00226
"Den gale Kallager" på Tustrup kom en dag midt i hans mark til en pottemager, der kjørte ad en vej. Så spørger manden om vej: om det var Tustrup, der var? "for det skal nok være sådan en gal mand, der bor der." — "Ja, a vil nu ikke sige noget ondt om ham, for a kjender ham ikke, og han har hverken gjort mig ondt eller godt." Så gjente Kallager ham til at...
De graver en hugorm ned i en sort potte under nodsdøren, for at kreaturerne ikke skal kaste kalvene. Det kan hjælpe, når de sa går ind og ud over den. Men den skal levende i potten og lobe sig ihjel i den. A véd et sted i Otting, hvor det blev gjort, det var det sidste, a var der, koerne var sa slemme til at kaste kalve der. Men a véd ikke, om det hjalp....
I Hornstrup ved Vejle var der en Kone, som havde et Barn, og det var så slatten og så sølle, at det kunde hverken det ene eller det andet, og der var ingen Doktorer, der kunde kurere det. En Dag kom der en gammel Kone derind, og så kom Pigen og skulde give hende en Almisse, og hun gik med dether Barn. Så vilde Konen have at vide, hvad det skadede. Ja,...
da.etk.DSnr_04_0_01169
Der var en Præst i Højen, der både kunde hegse og trolde, og Folk var bange for ham. De sagde, at han kunde komme russende op over Huset i et Knippe Halm. Der var en Mand i Byen, som hed Thomas Pedersen, og hans Kone vilde Præsten være gode Venner med. Men Thomas havde en Søn, der var inde at studere, og da han kom hjem, tog han sig af Sagen, og Præsten...
da.etk.DSnr_04_0_00558
Det var i Pastor O. V. Bøggilds Tid, den hellige Kilde i Skjørping blev ødelagt. Man mener, at han skal have påvirket Herredsfogden i Bælum, Favrholt, som nylig var kommen til Embedet og var meget tjenstivrig, og dette er højst rimeligt, da Bøggild var ivrig Missionsmand og ivrede imod Udskejelserne ved Kildemarkedet. Bøggild er nu Præst på Sjælland og...
I Tolne Bakker er der et Vældhul, der har været en hellig Kjålde. Til St. Hans Aften kommer der endnu Masser af Folk med syge Børn, dog ikke så mange som tidligere. De Børn, der havde engelsk Syge, skulde vaskes i Vand, der var taget tre Gange af Brønden i en ny ubrugt Potte, og der skulde lægges to Skilling i Potten og blive liggende. Det Linned,...
da.etk.DSnr_03_0_00601
I Oldrup var der en Nisse, og han fik en Potte Sødgrød hver Løverdag Aften, og de var sat op på Ovnen til ham. Han bestilte ikke andet om Morgenen end at moge for Pigen i Nødset, og om Dagen sad han for det meste i Ladevinduet og slikkede sig. Så var Karlen kommen så tidlig op en Dag, at han havde set, Nissen havde været ved at moge, og så siger han til...
da.etk.DSnr_02_B_00180
En kone i Assendrup, Værslev, kunde på én gang ikke få smør af sine to køer. Hun henvendte sig til en klog kone, og fik det råd at kjøbe en ny ubrugt potte uden at prutte om prisen (stiltiende), fylde den med mælk og stiltiende sætte den hen på skorstenen på en stærk glødeild, stille en ubrugt riskost uden for døren og så lukke den i lås, ti køerne var...
I en gård i Jelling kunde de ikke kjærne smør. Idet nu konen sætter en potte fløde på ilden, ser pigen det og siger: »Skal a gjøre det?« — »Ja, gjør du det kuns.« Så veuder hun potten og hælder fløden i ilden. Dernæst sætter hun potten over igjen og giver sig til at koge noget sygemad. Da det var færdigt, gik hun hen til den formentlige heks med madeu og...
En kone i Kjærtemincle kunde i lang tid ikke få smør. Da fik hun det råd, at hun en søndag uuder gudstjenesten skulde sætte en potte med fløde over ilden at koge, og lukke vel alle vinduer og døre og sætte alle kroge på, så skulde det nok vise sig, hvem der var heksen. Som sagt så gjort. Da fløden nu begyndte at koge, blev der banket stærkt på døren, men...
da.etk.DS_07_0_01395
En kone i Bindslev vilde tage smørret fra naboerne. Man lukkede da tæt for alle vinduer og huller i stuen, tog: noget mælk i en potte og satte over ilden. Så kom konen og tittede ind alle vegne, indtil man jog hende bort ved at vælte potten over ilden. Næste dag kom huu igjen og vilde tigge en lille dråbe mælk, og var da svært forbrændt. Man turde ikke...
da.etk.DS_07_0_01392
Rasmus Væver i Egitslevmagle havde en ko, som en kone havde forhekset, si det var umuligt at få smørgryssen af dens flode. Han søgte da eu klog kone, som boede i Sørbymagle, og hun fik da opdaget, at det var deres nabokone, som havde taget smørret fra koen. Han fik noget, som han skulde dryppe i kjærnen, så vilde konen, som var skyld i det, nok komme og...
35