Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En karl skulde hente jordemoder. Det var Nille i Tø>slev, og så blev han gnaven på hende, for det han ventede for længe. Da han så kom til Gjerlev, hvor der var en rendesten tværs over vejen, gav han hestene et smæk af pisken, og i det samme råbte ban om til konen: Hold balians, madam! Men det var jo for sent, hun lå allerede bag i vognen med benene...
Dweler: skjelknolde på udyrket jord; bomling: halvvoksen pige (om drenge hedder det: klor); stomling: barn på 57 år (begge kjøn); hwege: være rastløs, virksom; biel: stræbsom ; trøjen: stædig, krådden ; flamsk: voldsom, overdreven ; glorøn: glubende, voldsom; hwå^'ens: hovedende af en seng; puggi: rig ved overdreven sparsomhed; fonsig: skikkelig; jærrm...
Den gamle præst Prior i Nors havde megen lyst til at spille kort, men ikke stor lyst til at præke. Så træffer det sig en vinterdag, han kommer til Tved kirke, at der slet ingen var mødt. Følgelig kjører han straks hen til Ræær præst og siger: Vil du nu spille, for jeg var skam så heldig i dag, at der ingen folk var mødt. Om den samme præst fortælles:...
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
Pastor Møller i Nykirke var sådan en morsom mand. En gang var han henne at handle med stude, og så glemte han, at det var søndag. Han var jo med til gilderne, og så dandsede han nok så frit. Der var en gammel mand, der hed Movst, han var også ret en pudsig én og fuld af spilopper. Til en begravelse vilde han kjøre for præsten der hjemme i gildegården, og...
Den mand. Søren Sal i Brandsirup kjøbte gården af, kaldte de almindelig den slemme Per Krogstrup, for det han var så fuld af spilopper og gavtyvestreger. Søren Sal fik gården for spotpris, for det ingen turde kjøbe áen og så Jage ham på aftægt med del samme, hvilken forpligtelse jo fulgte med. Gamle folk har fortalt meget om 'den samme mand. Her er et...
I Randers-egnen boede der en mand, som havde en gård, og han hed Skovbo. Han var en rigtig spasmager. En slagter Specht kom en gang til ham og vilde kjøbe en kvie. De kom så ud og så den. Hvad skal De have? siger slagteren. Jeg skal vel have 25 daler. Det er sandelig for meget, jeg vil ikke give uden 15. Nej, det kan ikke gå, men lad os komme...
Min bedstefader tog jævnlig ind til Kjøhenhavn med sæd og kartofler. Han var fra Hørups mark ved Slangerup, og det var i trediverne, han en gang nær var kommen galt fra det med nogle rovere, han var den gang tyve år. En aftenstund kom han fra Kjøhenhavn og holdt for en kro, jeg tror nok, det var Ballerup, for at få sig noget drikkelse. Der sad to karle...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
En mand fra egnen nord for Slagelse skulde til byen med et læs torv. Han havde nylig slagtet en ko og kom da i tanker om at tage huden med for at sælge den til kjøbmanden. Han lagde huden på bunden af vognen og torv oven på og mente da, at betjenten ikke kunde finde den. Da han kom til siseboden, spurgte de, om han havde noget at sise af. Nej, jeg har...
Til Over-mølle ved Vellev horer en stor gård foruden mollen, og den ejedes i sin tid af min faders onkel, der hed Jens Amdisen. Han har selv fortalt min fader følgende tildragelse. En gang havde han været i Randers og solgt to store læs korn og modtaget betaling for dem, og så red han hjem om aftenen. Nu havde egnen omkring Over-mølle i længere tid været...
Peder Baltsersen i Asdal havde en gang været i Ålborg og kom på hjemvejen forbi nogle bakker, som kaldes Galgebakkerne. Han havde et par gode heste, som slet ikke tålte pisken. Nu havde han nok hørt, at der skulde være røvere i de bakker, og havde ikke sa få penge ved sig, så han brød sig slet ikke om at komme i kløerne på de fyre. Lige med ét ser han en...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
Om kancelliråd Hoht på Trøjborg er der fortalt så meget, og ligeledes om hans kone. Hun samlede så mange ting sammen, mange stuer fulde af bar underlighed. Hun havde koner, der kjøbte ind for hende i Tonder og anden steds. Da de døde, var der auktion over alt det, og den vilde aldrig få ende. Den varede i 14 dage, og så holdt de auktion et fjerdingår og...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Gehejmeråd Holstein på Langetø var ikke noget slemt herskab. Et ar var der misvækst, og så lod han dele korn ud på godset. De fik fire skpr. rug for hvert barn, de havde. Men da han nu var god af sig, vilde hans folk benytte sig vel meget af ham. Da han nu opdagede, at de narrede ham temmelig meget, nar han var borte, og gik og drev, fandt han på at lade...
Maden blev inddæmmet 1785 eller 86. Så længe herskabet benyttede den, kunde bonderne ikke få dæmningen opført, den vilde synke. Havet brod igjennem o. s. v. Men da herskabet overlod maen til mændene, så gik det som en røg. Herremandens pisk kunde ikke udrette al ting, men det kunde egennytten. Husmændene hk ingen part i maen, for gårdmændene narrede dem...
Gamle Adam byggede sig et hus ude på et jordstykke, han havde kjøbt af min fader. Han havde det meget fattigt den forste tid. han dyrkede op af heden, og han havde kun en ko og nogle får. Så spændte han koen og hans kone for ploven og gik selv bag efter med pisken. Der fortælles, at konen fik lige sæ mange snært af den som koen, og nogle fortalte...
