Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Voldborg aften sang de majvisen. O fader udi englekor, Hør det, som vi bede. vi er dine børn på denne jord. Vær os alle nådig Gud med glæde. Til os lad komme med din fred dit riges råd og herlighed. Giv os i dag vort dagligt brød, fri os fra pest og hungersnød. Ej led os i anfægtning så, at jordens vækst må lykke få. O, fri os fra den onde trold, fra...
I mine forældres hus i Jesing ved Tønder var der et brændt mærke i dørstængerne fra forstuen ind til kjokkenet, og det sad i den dørstolpe nærmest ved håndtaget. Så vidt a busker, var der et par bogstaver med en krone ovenover, og det betød, at der havde kræsygen været, der skulde de ikke gå ind, for så blev de smittede. Det var altså i pestens tid, og...
I kvægpesten blev alle kreaturerne her i egnen slået ned. Der blev gravet en stor lang grav ude i strandkanten i skoven ved Einsiedelsborg, og så blev alle folk beordrede til at drive deres kvæg derud, alt hvad de havde. Men en kalv eller kvie lob fra dem på vejen, og de kunde ikke få fat i den igjen, se den overlevede pesten. Ku blev dyrene slåede ihjel...
Her norden gården er en kule. hvor kreaturerne blev kast ned i kvægpesten omtr. 1770. I ét tiår havde vi pesten to gange. Kulen er uberørt endnu. En mand, der samlede ben. vilde have haft dem. men min bedstefader Hk ham det forbøjen af øvrigheden. Gestrup.
Alle kreaturerne i Spandet sogn dode i pesten sa nær som to, der blev holdt i et indelukke i skoven. Lærer Mortensen, V.-Vedsted.
Der skal en gang have været kva'gpest heri Vejen. Da de vilde grave ned til roden af en gammel abild, der stod i den have, som snedker Fischer nu ejer. da kom der sådan en stank op derfra, og de sa en bel del benrade fra pestens tid. Folk blev syge, så de tik travlt med at kaste til igjen. Hans .lokum Lauritsen, Vejen.
I en gammel kvitteringsbog mellem bonden og grevskabet meddeles, at en mand i Pilemark. Jens Nielsen, fik i fire år fra 174650 to kvartalers skatter eftergivet, fordi hans kvæg var bortdød af kvægsygen. I en anden gammel kvitteringsbog meddeles, at en anden mand, Povl Mikkelsen, ligeledes har fået godtgjort to kvartalers pengeskat i de samme år...
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
126O. Alle kreaturer her i byen døde i pesten så nær som dem, der havde en sort tunge, de overlevede den. Min oldefader, der boede i et sted. der hedder Kjær, han lavede en jordhytte i en hakke her nord for byen. og der førte ban hans kreaturer ud. Så røgtede han dem der ude, og der var vand lige neden for i hørsøkket. Så blev de ved at leve. Der er vand...
I kvægpesten dode alle kreaturerne her på egnen, undtagen deres på Gandrupgàrd. De meddelte så de andre gårdmand efter pestens ophor en ko eller to, som de kunde bedst. Jakob Nubr, SkrolJe.
En halv fjerdingvej vesten for Guldager skal der vane gravet hoveder ned i en pest, som var her i gammel tid. Det er ene smågiave som på en kirkegård, og tuerne ligger i rader. Lars Harken, som ejede jorden, har fortalt mig det. Manden, der nu ejer stedet, vil ikke have det brækket, sa dit ligger i grønne endnu, som det tiltid har gjort. M. K. G.
En præst her i Hodde, der vist hed Rick, kom ridende over til Ølgod præstegård og sagde: Først dode min kone, så mistede jeg alle mine kreaturer, og nu i nat har luerne fortæret alt hvad jeg ejede. Hans kreaturer dode af pest. Letbæk molle.
Lavst Hurby var gift med Ane Horby i VesterLem. Han kunde blive så gal, te ban kunde støde hår af hans hoved. Så drilte de ham tit for at få ham til at rive hår af hovedet. Han skulde en gang gå til Skive med en gris, men da han kom til vejende, var den jo død, han havde stuntet den på vejen. Da var en isæl løwend, da a gik o æ lii, sagde han, få da...
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
På Adslev præstegårds mark, Skanderborg amt, lidt sydvest for kirkegården, ligger der en bakke, som skråner stejlt mod nord, og som der ikke er dyrket, men ligger med gammel grønsvær og lyng. Mod sydsiden er bakken i pløjeland. Den bærer navnet Killingbakket. Gamle folk har fortalt mig, at længe før deres tid havde der været en stor pest i landet, som...
I Handest har de også draget ild. Øst for garden la to garde med en meget smal gyde imellem. Når kvægpesten rasede, som den gjorde en 5, 6 gange i forrige århundrede, blev der i den gyde tændt en ild af halm, lyng og torv, hvoraf enhver mand måtte levere et vist kvantum. Ilden frembragtes ved gnidning med en læsmerstang i et hul ind i en stolpe, der stod...
Der var kommen en stor pest på kreaturerne her i byen, og der blev søgt mange råd, men ingen kunde kurere dem. Så var der en klog mand, som gav beboerne det råd, at hele ilden i byen skulde slukkes, og så skulde der tages et læssetræ og slåes et reb omkring, og en karl kulde tage i hver ende af rebet, så træet kom til at gå rundt. Den ene ende af...
Da der var pest på kreaturer, blev de begravede i Nodbakket lige her osten for. A har gravet ben op i det. Der skulde saves ild af et egetræ med et hoveclreb og så sættes bål æpå. som høvderne skulde over. Det har a hørt, de gjorde i Gjedsted. rilits. Angående denne og de efterfølgende meddelelser om, hvordan der hist og her er bleven draget ild. vil jeg...
De havde ikke uden 1 ko her i Odsgård, der gik fri for kvægpesten, og den hed Hywsmelak. Drengen sagde: Gud-ske-lov for Hywsmelak, så længe a har den, kan a få en tår sød mælk. Den ko, der havde en sort tunge, kunde gå sygenen igjennem. Når de solgte en ko, efter at kvægpesten var overstået, kunde de få en urimelig pris for den. Der var jo sa fa af...
Den gang kvægpesten grasserede, var der en mand, som boede på Tvilum, og en anden i Mollerup han hed Store-Knud og de havde gjort akkord om, at hvem der blev sparet fra den pest, den skulde give den anden to koer. Pesten tog Store-Knuds koer, men den anden beholdt hans. Så gik Store-Knud til ham og vilde have de to køer, de havde snakket sammen om....
