Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pas å æ baen, fæj u æ skaen, læ it æ il gå ti i æ ån, så ka do gå a Kvæn mæ gån. I Kværn sogn kan de ikke godt udtale r. Angel. 127071. Aleth Hansen.
Brugen af fremmede ord. Pas på, at lampen ikke expederer! Skibet kommer, jeg kan lige se det ude i orienten. H. Tafteberg, Horsens.
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
Her ovre i Randbøl boede sådan en pudsig mand' der hd Lavst Mikkelsen. Han var tækkemand, og så havde ha nogle drenge til at sy for sig et sted. De vilde have løjer mc(' ham og hk fat i et bræt, som de jager imod nålen, så ha11 kunde ikke få den ind, og så råbte de: Bæjer naer mæ æ noel!<( Dot blev de ved med og bildte ham så ind, te han jog imo^...
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
Et par kjæltringer kom vesterfra ad landevejen gjennem Tåbøl og skjsendtes meget hæftig. Per Janderup stod på samme tid i Tåbøl kroes lade og tarsk. Da han hørte skjænderiet, tog han en splittet slagvol ned, og idet parret passerede forbi, langede han ud og slog kjællingen i nakken, så hun var lige ved at dejse, hvorefter han skyndsomt trak sig tilbage...
Der stod to karle og tarsk i præstens lade i Branderup, og den ene af dem, der hed Niels, var ret en spilopmager. Så går der en bejjmand over stenbroen, og den ene af karlene stikker hovedet ud af lugen og kikker efter ham, men så tager Niels i nakken af ham og holder ham ud og siger i det samme: A, det er kun en bejjmand. Tiggeren ser sig om og får...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
En forpagter på Erisenborg og en præst i nærheden var en aften i selskab sammen. Forpagteren taler så om, at det var så ærgerligt med det, at de skulde betale told af, hvad de førte til Århus. Så sad han en lidt og betænkte sig, og så siger han: Nu i morgen skal jeg til byen med et fedt svin, jeg tror, jeg vil prøve, om jeg ikke kan knibe det ind....
1829 gjorde jeg som et-års barn sammen med min fader og moder og en voksen broder en rejse fra Kjøbenhavn til Hodde ved Varde og tilbage igjen. Min fader har skrevei rejseudgifterne op, og de var følgende: Dampskib med 2 rdl. drikkepenge 56 rdl. 3 mk. - sk Passet..................... 9 i 1 6 Karetkjørsel to gange.......... 1 2 Transport to gange...
da.etk.JAT_05_0_00072
Kjære nar! Jeg sender dig en gave, en blomst udaf min have, den første, som fremtræde]-, den er i hvide klæder, dens kappe den er grun, selv er den meget skjøn, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker, skrevet i Polen, digtet i solen, forseglet i Rom. Gjæt nu, hvorfra brevet kom. ......!.....l . . . .
Kjære nar nar! Jeg sender dig en gave, en blomst ud af min have, den er hvid, som du er blid, den er grøn, som du er skjøn. Digtet i Vejle af to sorte snegle, skrevet i Rom af professor Blom, gjæt så, fra hvem brevet kom, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker. Bog og dato er forlist, og almanakken har musene spist.
Den står lykke for, dei forst om året ser: en flyvende vibe, en rendende stråndskåå, en standende stork, en drivende plov og en barfodet smed. Joh. Nielsen.
For bordenden i en gård i Vilslev står følgende indskrift: Når madmoer taller pas vel på, søg strax din mad og spise, det færdig skal på bordet stå, glem ey først Gud at prise. Når du est mæt, tak Gud igjen, din gjerning så forrette med flid og troskab hør min ven, Gud vel behager dette. H. H. S. 1803. M. H. I).
En herremand red ud ad en vej, og så gik der en gammel mand og rev tæt ved siden af. Den gang han ser nu herremanden komme, så lægger han sig så stille ned ved en rad. Å ja så mænd, siger han, idet han lægger sig, git præsten snart kunde dø, og herremanden alle tid kunde leve! Da svinger herremanden hans hoppe omkring og rider hen til den gamle og...
Min fader var med til at forjage den sidste ulv, og det skete i Ørting. 1 nærbeden af vort hjem var der en mand, som havde et folog, og det kjæmpede for at forsvare sit fol, der stod under maven af det. Elven havde tygget i benene af øget, og det var så forkommen, da vi kom ud med forke om morgenen for at jage ulven væk. Pas Pedersen, Tåstrup.
Pas på, at mad-ammet ikke går ud. for så dø er farene. Had-ammet: at maden (engen) ikke udtørres. p. .).
Svinene gik forhen ude bestandig og var så forsult, at en skulde have frygt for at komme ud at buksercre, de var der straks for at tage det, snart før det kom for dagens lys. Det gik så vidt, at de en gang bed pungen af en dreng. Pas Thomsen, Hvilsager.
En præst i Sønderup, Qvotrup, havde den besynderlige mening, at ban kjendte dyrenes sprog. En gammel nu afdød degn fortalte, at han oftere, når han kom i forstuen, hørte præsten gjø højt inde i stuen. Når han så kom derind, fandt han ham liggende med benene oppe på bordet, gjøede for ham og sagde: Jeg vil sige Dem, Møller, jeg forstår dyrenes sprog....