Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
175 datasets found
Danish Keywords: pande
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
da.etk.JAT_06_0_01018
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
da.etk.JAT_06_0_00787
I Todbjærg haves ingen mouillerede lyd. I Panderup og Trige og så videre vesterpå siger man: Mand, wand. I Panderup siges: met hoo, i Todbjærg siges mot håwed. Audis, Randis, porresokke. I Mejlby siges: Ajs, Bajs. I Vejlby, Skejby, Kasted, Tiilst, Gjeding siges: A kjøwt en kow opo dæn man. Nord for siges: a dæn mali, og syd for ad Århus til: opo dæn man....
da.etk.JAT_06_0_00782
Pastor Jespersen i Hanning tog ind til Ringkjøbing og havde der sit kortspil og kom i regelen ikke hjem inden søndag morgen. En gang kom han på den måde til Dejbjærg kirke og spurgte degnen om, hvad der var at forrette i dag. Ja, der var jo altergang, og så var der den unge mand, der skulde begraves. Det kunde præsten ikke huske. Degnen gjorde ham så...
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
Jeg havde en aftægtskone, de kaldte An' Kragens, hun var plaget af onde ånder, påstod hun, og når hun sad og spandt, så hængte de i rokkehjulet. Men der var to slags, de onde trak hjulet tilbage, men de gode drev det frem. Når de blev alt for utålelige, foer hun op og greb ildtangen og slog op mod loftet. Samtidig lukkede hun dørene op og sagde så: “Til...
da.etk.JAT_06_0_00196
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
da.etk.JAT_06_0_00136
En mand, der hed Kræn Krænsen, boede oppe på Kraghede og var en rigtig spilopmager. Kræmmerne havde deres tilhold hos ham. En aften sad der én ved ham, og de morer sig godt og kommer sent i seng. Næste morgen kommer Kræn og siger: “Du skal op”. Han ravser lidt ved sig. “Hvad vil du have”, siger Kræn, “der kan være godt til dig, enten noget stegt...
da.etk.JAT_06_0_00122
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
da.etk.JAT_05_0_00444
Henne i Retrup var der forhen ingen bro over åen. men kun et gangtræ. En dag kom Kræn Molgård fra Ketrup til degnen Brøndum fra Lime nede ved det gangtræ. Sa vilde han have at vide af ham, hvem han var; og derefter vilde Kræsten gå først over træet, så degnen kunde komme bagefter. Men da han kom over, rev han planken af, og degnen faldt ned i aen. De...
da.etk.JAT_05_0_00234
Her på egnen og ned ad Tønder til siger man for et mundheld: Det er så rele med en pande duelse i æ nakke på æ søndag morgen. Det har sin oprindelse fra en hjulmager, som hed Iver Hjuler, i Kloster. Han tog sig gjærne en lille én over tørsten, og da han så en løverdag aften havde siddet og sviret med hans kammerater, var han jo dårlig tilpas om søndag...
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
Degnen på Harboore kommer en dag ind til en kone, som var ved at bage pandekager. Så vil hun traktere ham med en af dem, og hun tager med sine sorte fingre ned i en sukkerskål og strøer puddersukker på den. “Nu skal æ degn være så god at spise”, siger hun. Han begynder også, men den smagte så underlig. Ja, han måtte jo da have den ned, skjøndt det kneb....
Når det regner bryllupsdagen, regner der guld ned i brudens skjod. Chr. Weiss.
Neglene kommer af løgne. De vulgi erronbus.
da.etk.JAT_03_0_00466
Falder der et øjekår ned på bordet for ved én, skal man tage det og lægge det ind på brystet og onske, så går ousket i opfyldelse. Johan Skjoldborg
da.etk.JAT_03_0_00401
Når man taber et øjenbryn, skal man potte det ind på brvstet; det onske, man i det øjeblik gjør, vil gå i opfvldelse. EL V. li.
da.etk.JAT_03_0_00400
Et mandfolk med sammengroede øjenbryn er slem efter fruentimmer.
da.etk.JAT_03_0_00399
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
da.etk.JAT_03_0_00269
En kone knækkede bestandig det brune sukker med tænderne og spyttede det så ud i sukkerskålen, men da hun blev gammel, og tænderne ikke længere duede til det brug, svøbte hun sukkeret i forklædet og satte det i klemme i døren. Flere havde den skik at tage en knald sukker i munden til kaffe og the, og når de så havde drukket, spyttede de resten af...
35