20 results
Danish Keywords: nedmane
Der er én nedmanet i Torstedlund allé. Han slog bogen fra præsten. "Den kan jeg uden ad." - "Ja, det er netop min ulykke," sagde spøgelset. lærer mosbæk, støvrinc
da.etk.DS_05_0_00704
Udenfor kirkegårdsmuren ved Bov kirkegård står der i præstens have en sten, hvor under én skal være nedmanet. På stenen findes en gammel tysk indskrift, broager.
I Marvede præstegård gik det sagn, at en præst havde nedmanet et spøgelse. Men det var karlen, der havde klædt sig ud og så blev manet ned og så senere gik igjen. I laden stod en stump af en pæl, som ragede et stykke op over gulvet. Præsten Møller, som jeg var hos, havde ladet den tage op, den gang laden blev bygget om, og underneden den fandtes benraden...
Imellem Anst og Gamst er en Bro, der kaldes Spang Bro. Her er et Menneske nedmanet i det venstre Hjulspor af en Præst, og det var vistnok August Richter, der døde 1712. Når jeg som Dreng skulde gå til Præstegården for min Fader efter Salmenumrene, han skulde synge om Søndagen i Kirken, skulde jeg netop over den Bro, men jeg gik aldrig i det venstre...
En Præst nede i Omme var så god til at mane. Så kom der en til ham og vilde have en Gjenganger nedmanet. Men han kunde ikke, inden han fik kjøbt en Kage at smide bag over hans Hoved. Da han fik den, så kunde han. De havde en Degn her, som også kunde mane. A tjente den Gang i Møbjærg, da a hørte det. Sønder Omme S., Nørvang H. Kirsten Marie...
da.etk.DSnr_05_0_00387
Sønden for Ugilt kirke i en mose, der kaldes Tyvemosen, er en stor sten, og der under skal én være nedmanet, de kaldte Terkild. Han var fra Dalsager nør for Linderumsgård. Da han blev manet, vilde han have frihed til at komme hjem til gården og have hans natter både juleaften og nytårsaften, og den skulde de sætte ned til ham i rendestenen i bryggerset,...
Der, hvor vejen fra Torup by støder sammen med vejen fra Langemark til Besser, er af provst Fasting plantet en ahorn, som er omgivet med et stakit. Under dette træ er nedmanet et kvindeligt spøgelse, men sagnet meddeler ikke noget nærmere der Om. a. pedersen.
Der er nedmanet en Degnekone i en Mose, som ligger en halv Fjerdingvej sydvest for Horslunde Kirke, og som kaldes Degnekonemose. Det var vistnok af den kloge Præst, Schlegel, ovre fra Karleby, som manede alle Spøgelser her fra Egnen. Der blev drevet en Pæl ned over hende, men den er nu forsvunden. Den stod der for nogle År siden, og jeg har set den mange...
I mellem Bov og Flensborg er en gård, som hedder 01lemerstowt (Valdemarstoft). Der har en gang været en kongeborg, hvor kong Valdemar skal have haft sit sæde. Senere blev det til et stort gjæstgiveri, hvor der på én nat har været indstaldet flere hundrede heste, da den gamle oksevej går lige forbi. Den gjæstgiver var så gjerrig, at når folk og drivere...
I Torning mølledam, udenfor hvor slottet har stået, har til for kort tid siden stået en pæl, hvorunder der ligger nedmanet en herredsfoged, der gik igjen. Da beboerne i møllen ikke kunde være i fred for spøgelset, sendte de bud til en præst i Ris, der skulde være en særdeles klog mand. Men denne havde allerede om aftenen beordret sin kusk til at kjøre...
Herren på Stubbergård nedbrød kirken i Trandum. På hans dødsseng forudsagde han, at han vilde gå igjen, og at ingen, der var født af en kvinde, kunde nedmane ham. Det viste sig da også; ti på hans begravelsesdag, da det var blevet aften, var deist sådant spøgeri og tummel i gården, at ikke et eneste menneske kunde være der. Flere præster søgte forgjæves...
Nede ved Skjan bro; er der en egepæl, hvorunder én er nedmanet. Den pæl står der den dag i dag. Gjenfærdet bad præsten, der manede hende, så mindelig om, at han måtte ikke drukne hende, og så blev hun sat ned lige en tre, fire favne fra kanten af vandet. jens mikkelsen, ajt.
I diget lige uden for indgangsdøren til Skals skole sidder en stor sten. Den har en gang siddet i hjørnet af et hus, som de kaldte Ann Hørupes hus, det hus lå lige over for skolen, der på kromandens toft. I det samme hushjørne stod vore køer, fortæller en ældre kone; men den ko, som stod op mod stenen, vilde al tid dø. Først døde min moders medgiftsko,...
I en eng ved Asperup er der en brønd, der kaldes Thekjedelen, og i nærheden deraf skal en gang være nedmanet et gjenfærd. Men præsten i Asperup, Hans Madsen, der manede det, slap kun dårligt fra det, ti han måtte bøde med livet. Da nemlig gjenfærdet alt var begyndt at synke i jorden, hævede det sig påny, og idet præsten i talens løb strakte begge sine...
I Voldum præstegårds kjælder er en pæl, hvorunder en præst er nedmanet. Pigerne sagde al tid til dem, der kom ned i kjælderen: "Løb ikke på den pæl, gjenfærdet kunde have held til at komme op." Den kaldtes Mester Nielses pæl, for præsten hed Mester Niels, og han kunde mane. Han havde al tid en enligskilling ved sig, og når han var ved at mane, smed han...
A har tjent et Sted, hvor der blev én nedmanet. Det var i Morten Bjærgs Gård i Gjesing, Brøndum Sogn, og der var a i tre År. Dether Gjenfærd kom hjem til Gården om Aftenen og gik op på Loftet, og der blev nu sådant Dumleri der oppe, men hvad han gjorde, vidste de ikke, for de turde ikke gå derop. Nu var de jo så kjede af det, og så gik de ned til Præsten...
da.etk.DSnr_05_0_00436
I Abild nord for Tønder boede enpræst, som hed Mejer, han havde en kone, som var meget gjerrig, hun var aldrig rigtig glad nogen sinde og talte ofte med pigerne om, at hun vist kom til at gå igjen, når hun var død. Nu traf det sig cn gang, at præsten havde nogle penge til gode, som han ikke kunde få. Konen ærgrede sig derover og gik så hen og tog sig...
For henved halvandet hundrede år siden var der en præst i Skalkendrup ved Nyborg, som hed Olivariiis, men i almindelighed blev kaldt hr. Ole. Folkene i sognet var meget bange for hr. Ole og hans sorte kunst, og man fortæller om ham, at til samme tid som han stod på prædikestolen i Avnslev kirke, kunde man få at se, at han gik og fiskede hjemme i dammen i...
da.etk.DS_04_0_01015
Vi har en Gang boet sammen med et Par Arbejdsfolk, der fortalte mig en hel Del om noget Spøgeri, der var på Majbølgård, de havde begge tjent netop på Gården, hvor det passerede. Manden hed Hans Hansen og Konen Kristine. Hun forsikrede for, at det var så sandt, så sandt. Den forrige Mand på Gården hed Hansen, og han gik igjen. De vilde jo sige, han havde...
I forrige århundrede var her i JeLjærg en præst, som hed Patberg, om hvem der fortælles meget. Da min bedstefader var dreng, hørte han med sine forældre til Astrup gods, som ejedes af etatsråd Lassen. Forældrene var i armod, og drengen måtte ud med tiggerposen. Han kom til en herregård på Himmerland, hvor manden sagde til ham: »Hvorfor går du store dreng...
50