Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Opfinderen af mosemollerne, som siden er bleven så almindelig udbredte i landet, var en gårdmand i Ejlskov her i sognet ved navn Kristen Madsen, som nu for en del år siden er død. Han har selv fortalt, at han faldt på den idé ved at se sneglemollen på den inddigede jord ved Kjorup. En sådan indretning i det mindre kunde nok anvendes til at male vand tid...
I Vind sogn er tvende fattige, som burde billig indsættes i et hospital, den ene, Dorte Gosmar, er ikke ret klog og ved forstanden, ja, i mange år ikke har været til Guds bord, føres omkring i sognet og har mange steder slet pleje og tilsyn. Desårsage hun mangfoldige gange haver været nær af med livet og ofte været borte om natten i moser og kjær under...
Her findes urhøns med deres kyllinger i moserne om sommeren. Om foråret, når urkokken skogrer, passer de, som har lyst at skyde ham, på. hvor deres skoggerplads er. at gjøre sig en hytte med nogle huller på. at lægge sig udi og have flinten ud af et af hullerne. Når nu kongen, som er den først mand, der kommer i dagbrækningen på skoggersted, falder, skal...
Når musvitten lader sin lange tone: Slittentit! hore den ene gang efter den anden, er det aldeles sikkert tegn på uroligt vejr. Chr. Weiss.
Til 4. Udskiftningen. Om jeg mindes ret, sketo det i året 1758, at gehejmeråd Bulow og general Brockdorff efter kgl. allernådigst ordres også var her i sognet for at efterse, om der fandtes nogle stykker tjenlige til bebyggelse og dygtige til komland, hvilke nogle bønder efter deres husbond hr. Svitzers befalning skulde vise ud på de marker og heder,...
Nogle blissede små vildænder, som næppe kan flyve, men løber så forbavsende og svøinmer i moserne med uugerne på ryggen, kaldes nisseænder. Ods h. Ole Jensen, Højerup.
Viben ligger om vinteren i dvale på bunden af moser og kjær med et grønt blad eller græsstrå i munden. En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev så lagt på ovnen. Da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. Pedersen, Gr.
Horsegjøgen søger om sommeren ved sin skronnen at lokke de gamle øg ud i moserne for at fa dem til at gå fa^t i dyndet og mudderet. Her kommer den da og hakker øjnoi e ud på dem. Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.
Stamfaderen for de Dejbjærg rakkere var en rytter, der lå i garnison ved sit regiment, men der siges ikke, hvor eller af hvilket folk lian var, eller om han var af Taternes slægt. Han havde større lyst til et frit ubundet liv end til de krigerske øvelser, og da han så sit snit, deserterede han. Men det blev bemærket, tre ryttere satte efter ham, og...
Det går ud og ind ligesom kong Vallemos's rumpe, siger folk i Øst- og Midtsjælland om noget, der bugter sig uskjønt. Efter de gamles sigende kom nævnte udtryk frem i Valdemar Atterdags tid, da han fra Nordsjællaud til Vordingborg anlagde en landevej gjennem den østlige del af øen. Vejen bugtede sig uden om hindringer som bakker og moser og blev af folk...
Drawwgræs, der vogser i moserne, brugtes forhen til kalkborster, klædeborster o. lign. De hvide uldtotter. der gror på drawwgræsset, kaldes fon og brugtes af fattigfolk til at komme i dyner i steden for fyld. Det kaldes dragegræs, fordi stængelen kan lade sig drage op ligesom siv, uden at roden følger med. E. T. K.
Der sad en fjæletude i taget, og den var bestemt til at skaffe lys på loftet. I almindelighed var den stoppet med en halmvisk. Min fader havde brækket hans skudtørvspade ved at grave torv i Brandstrup moser: og så gik han til Søren Holme i Holmhus og vilde låne en spade. Søren lå i sengen. "Ja, du kan godt få den, den sidder oppe ved samletræet." Så gik...
For Udskiftningen var det ingen Sjældenhed, at Folk stjal Korn fra hinanden, når de kjørte ind ved Nattetide, og de var jo så godt som nødt til at kjøre om Natten, for om Dagen gjorde de Hove. Men hvem, der forgreb dem på den Måde, måtte kjøre efter sin Død. Tit og mange Gange hørte de Efterlevende da, når de var ved Kornet om Natten, hvordan disse...
Af de Skovstrækninger, der i gammel Tid udbredte sig her, står Lindetskov alene tilbage som den sidste Rest. Heden, der hører til Gånsager, Gasse, Honning o. s. v., er i de sidste 20, 30 År bleven stærkt bebygget. I Nærheden af Gånsager findes en Dal, der hedder Egedal, her siges Egebjælkerne i Vodder Kirke at være skovede. Vildmarken har forhen på mange...
I Virring, Fruering Sogn, har der været en Kirkeruin på Jens Jørgen Pedersens Enkes Mark. Jeg er opfødt på den Gård og kan meget godt huske, at Kirkegårdsmuren var tydelig kjendt på flere Steder, og når vi pløjede på Pladsen, kunde vi også tydelig mærke, hvor den havde været. Jeg kom der i 1853, og 1877 blev Ruinen ryddet, og Gården flyttet ud på Marken....
Lygtemænd er Ånder af uretfærdige Mennesker, der ved falsk i Skin leder andre ud i Moser og Uføre. Et Middel mod dem er, at man vender sin Lue med det indre ud ad. Man må vogte sig for at kalde ad dem, for så kommer de. Over Tornumgårds Mark går der en Lygtemand. En Mand i Farre gik om Natten op på æ Engmark, der hører til Gården, og hentede Havreneg, og...
Jerusalems Skomager vandrede omkring i Moser og Kjær, han så ud som en gammel fattig én og havde en Pose på Ryggen. Det var om Natten, man fik ham at se. Anders Nielsen. Vejlby.
Der er en Høj ude i Rasmus Andersens Løkke på Martofte Mark, der hedder Moerhøj. En Gang de Martofte unge Folk skulde til Snave at lege Jul, gik de der forbi, og så råbte de ind mod Højen: »Moser med dine røde Hoser, vil du med de Martofte Drenge til Snabe at lege Jul.« Da stod Højen på fire gloende Piller, og de kunde se Bjærgfolkene lege og dandse der...
Min kone så en ræv, der gik her oppe på Grynderup mark ved nogle moser, hvor der boeren mand, som kaldes Mose-Mikkel. Da hun havde set den tit, sagde hun en gang: »Går du hor og tager lammene, dit skarn«, og huu skjældte den noget ud. Da gjorde den sig stor og begyndte at søge hende. Huu knyger hen og lægger sig i eu rugager, for der troede hun ikke, den...
Der var en gang en bonde, som forskrev sig til Fanden på den måde, at når han ikke kunde skaffe ham mere at bestille, så skulde han høre ham til. Bonden, som havde en reven gård og en dårlig lod fuld af sten, banker og dale, moser og kjær, mente, at Fanden skulde ikke komme til at mangle arbejde. Men da det gik strygende med arbejdet, så varede det ikke...
