16 results
Danish Keywords: mene
Er to stene der i marken, den ene kaldes Hets sten, hvor menes, en kjæmpe er begraven, den anden Tippelsten, som er stor, og menes, han blev der kast, der klokken først ringedes. Præsteindb. til O. W. vester vram, cjers h.
Udi Bare enge er nogle store lier eller bjærge, som kaldes Rungels lier. Der neden for findes en stor grav, omlagt med sten, udi hvilken menes en kjæmpe ved navn Rungel (af hvilken lierne skal have deres navn) skulle være begraven. bare, bare h. Præsteindb. til O. W.
da.etk.DS_03_0_00049
Fregnegård, som fordum haver været en herregård, men nu cr kongens vorriedbo, menes at have sit navn af en kjæmpe, som hed Fregne, hvilken skulle være begraven osten fra gården på udmarken, og ligger den nordost fra kirken. ibsker. Præsteindb. til O. W.
Osten Gamtofte neden fra Liltofte udi en liden lund befindes en høj, som kaldes Abildgårds høj, hvor udi én menes at være begraven ved navn Tokke, som var med frygt agtet og æret for en halvgud, af hvilken samme lund haver sit navn og kaldes Tokkelund. Og hos samme lund ligger en anden plads, som nu kaldes Godenslund. gamtofte. Præsteindb. til O. W.
Der findes vesten Gamtofte imod Gammelbø en stor bred sten opløft på nogle andre store stene, hvor der menes én at være begravet, som hed Alf, af hvilken en agerskift og tornelåne der sønden fra skal have sit navn, som nu kaldes Alfdel eller Alftorne. Præsteindb. til O. W, gamtofte.
da.etk.DS_03_0_00046
I Rønninge sogn i Vesterskovs mark ligger en høj, kaldes Stenehøj, er omsat med store stene, og en såre stor sten midt på, hvor der menes en kjæmpe at ligge begraven ved navn Rønnond, hvoraf byen skal have sit navn. rønnince. Præsteindb. til O. W.
Der siges i forbemældte (Store-Slogerup) bys vestre vang en sten at være, på hvilken kjæmper i gamle dage skulle haft deres klodebane, i hvilken og er til syne nogle små huller, som menes at være pristina globi vestigia (o: gamle mærker af kloden), slogerup, skyts h. Klodebane: keglebane, klude: træklods til at sli med.
da.etk.DS_03_0_00020
Udi Haslev vang ligger en bakke, kaldes Korshøjen, af den årsag så kaldet, at de udi fordum tid krøbe der til korse. Udi (samme) høj skal ligge en jætte begraven, kaldes Sigvat Trane, som skulle selv have opbygt Vieby kirke, og ligger på hans graven sten, tre alen lang. Menes også af de ældste i sognen, som for dem er sagt, at han skulle have stået på...
I Fabjærg sogn ligger der en gård, som hedder Kvisgård, og lidt til nordvest for den en mark, som hedder Kvisgård f&lled. På denne mark ligger der en masse store sten, som menes at skulle være fra den tid, da kristendommen blev indført i Danmark. Rom kirke skal være en af de første kirker, som er blevne byggede her i landet, og herover skal Norges...
da.etk.DS_03_0_00155
Der findes vesten Gamtofte imod Gammelbø en stor bred sten opløft på nogle andre store sten, hvor der menes en at være begravet, som hed Alf, af hvilken en agerskifte og tornelåne der sønden for skal have sit navn, som nu kaldes Alfdel og Alftorne. Præsteindb. t. Ole Worm.
da.etk.DS_03_0_00316
Lildfrøst ligger og norden for kirken, hvorudi er halvtredje gård, som ligger og ved skoven; på samme mark ved en mose, kaldes Guldbjærg mose, ligger en stor sten, som menes af de gamle, at Thyra Danebod skulde have siddet og hvilet sig på denne sten, så der synes på samme sten nogle tegn, som nok synes deraf vist. mads andersen, bræsten....
Det store stenrør, som ligger sammenkast nordvest hos Jættenryd i deres vang, siges, at en jætte skulle have boet der i Jættenryd, og det på en såre kort tid samlet og sammenkast, og mener de gamle, at Jættenryd skulle have sit navn af jætter. Til vidnesbyrd, at en jætte eller kjæmpe skulle det samlet, siges det at skulle boet tvende i forn. Jættenryd i...
På Legårdslyst mark er en hel hoben kjæmpegrave, og der menes Niels Ebbesen at være begravet, for det var der, han faldt. Se, da stod Mos sø i forbindelse med havet, så de kunde sejle derop, og alle engene var under vand. Danskerne havde en flåde, og der kunde de søge ud på, da det kneb, men Tyskerne, der satte bag efter, de sad fast i dyndet. På den...
da.etk.DS_04_0_00121
Vises der at have været adskillige herregårde, som er: Osten ved Lundsby haver været en, hvorpå haver boet fru Mette (som der menes), der havde trætte med Gråsvend om en guldstol, som hun lod sætte i kirken. Ved A/W haver en anden herregård været, hvorpå Tule Vognsen skulde have boet, og endnu er cn liden mose, hvor der graves torv og kaldes endnu Tulcs...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde påtaget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde på Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gå således, som det var begyndt, der blev...
da.etk.DSnr_03_0_00537
18