Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en ko havde fået kalv og blev malket, skulde de altid slå et forklæde over mælken, at solen ikke skulde skinne på den. Anders Jessen, Almind.
Skal en kalv leve og trives godt, skal den have den første mælk. koen malker. A. E. Jakobsen.
Så snart en ko havde kjælvet, skulde den forst have salt og brød, og dernæst skulde der stryges langs hen ad dens ryg tre gange. Når den så skulde have vand, kom der en kniv eller nøgle i det, så skulde den malkes, og med mælken skulde man gå til skorstenen og der tage tre bitte gnister og komme i. Når koerne skulde ud til vand forste gang, efter at de...
Her i egnen bruger man for at få koen drægtig at give den det første mål mælk (o: al den mælk), man malker af den første gang efter kælvningen. Midlet er godt. Chr. Weiss.
Den forste gang, man malker koerne, efter at de er komne på græs, skal man lægge kabelejer i mælkespandene, for så bliver smørret gult. I,. Fr.
Koen malker gjennem hornene, og derfor må vi ikke, hverken i stald eller pa mark, binde tøjret om hornene på den, det standser mælken. 099 og 1000. A. E. Jakobsen.
Den mælk, der malkes Bartholomæi dag, skal man se at fa kjærnet smør af. Dette skal man gjemme året rundt, da der er lægedom derved. Skallerup, Th. Nybo.
Der var aldrig tale om lys i stald og kolurs. Di' malkede i mørke og fodrede hestene i mørke. Om formiddagen tarsk mand og karl sammen i loen. men om eftermiddagen skulde karlen skjære hakkelse, og da skulde den store dreng heran og tærske sammen med manden. Per Rytter, Testrup.
Om høsten var det forbi med middagssøvnen. Nar vi piger havde malket, mens karlene stenede, og vi sæ havde givet kalvene, skulde vi i marken igjen. Vi slænger os ved et neg og tænder os en pibe tobak*, sagde min husbond, og det var al Den middagshvile, vi tik. Folkene gik i marken liver morgen og rov stubber. Karlene gik straks, og pigerne, når de havde...
Flyv, flyv glente! skam skal du vente på lever og på lunge, på tænder og på tunge, på stok og på sten, på alle dine ben. Du gjæslingetyv fly vester i by, fly over til Narre, tag ingen af vorre, de er så små, men tag præstens, de er store og grå, tag dem på den lille tå, før dem over Kjøge å, der sidder lærker og syer særker, der sidder fruer og syer...
Flyv, flyv, glente! skam skal du vente på lever, på lunge, på tænder, på tunge, på stok og på sten, på begge dine ben. Flyv over Køje, der gror løje, der er hvide piger, malker sorte køer. Hej, lille Niels Madsen, driv op med disse køer. her er ly, her er læ, her er græs i til knæ, her er piger, spinder silke, her er drenge, spiller bold på gade. Hej,...
Der var en pige et sted, som de væddede med om, at hun ikke turde gå op til en galge og skjære en splint af den. Da hun kom derop, stod der ved galgen to heste, som havde tilhørt hendes husbond og var stjålne. Hun vilde have dem med hjem, men ligesom hun satte sig op at ride, kom han, der havde stjålet dem, til galgen, og han løb efter hende og råbte:...
De, der går igjen, de skal komme tilbage tredje aftenen efter at de er døde. Så var der en kone i Stjær, hun havde så tit stået og vasket klæder for os hjemme, og nu var hun død. Vi havde fået et nyt stuehus bygget, og det, der før var stuehus, det blev nu fæhus. Så sidder a selve juleaften det var netop tredje aftenen efter at hun var jordet og...
Døve-Lavs og en kjælling, han havde, kom en nat til at ligge i Mørke. Han var vist ikke gift med hende, for han var skilt ved hans rigtige kone. Han var glarmester og kjørte her omkring med den kjælling og så de børn, han havde både ved hende og den anden. Som de nu havde været der om natten, og konen om morgenen var ude at malke, så råber kjællingen til...
Der boede en mand lige sydvest for Hviclbjærg kirke, og hans køer blev malkede om natten. Så kom han jo i tanker om at ville have det undersøgt, hvem det var, og han render da ud en nat i hans indreklæder. Da sad der også én og malkede. Han spørger den nu om, hvem det er. Det er den sølle An' Dynbo, svarer det. Men efter gammel snak var det nu ikke...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Forhen fik de mere og bedre kost end nu om stunder, men det var ikke så fedt. Det var i stodemàl med kjodet, og somme tider kunde det være sløjt nok, men vi fik alligevel mere kjød end brød og få kartofler. Der var meget opdræt, og vi slagtede en 4, 5 svin om året. De gik i skoven og åd olden, og unghøvederne gik på Sejs hede og i skoven og fik en god...
A tjente i tre somre i en gård i Kolind, og der fik vi en udmærket kost. Om morgenen når pigen havde malket, brokkede hun noget brød sammen, hældte nymalket mælk derpå og kaldte så på os hjordedrenge til vor dovre. Til vor meldmad fik vi et stykke kjød omtrent lige så stort som brødet. Det vamlede for mig i førstningen, men min moder, som a klagede mig...
Der var kvægpest her i Tåning, de kaldte den fæsygen. Da døde alle køerne så nær som to, og dem passede min bedstemoder, da hun var 14 år gammel. Hun passede deru pa noget mark, der kaldes Landsbjærge og nu horer til Tammestrup. Hun var enlig ved dem bestandig, ingen mennesker matte komme til dem for smittens skyld, og ingen mennesker måtte hun komme i...
Forhen var det et ligefrem privilegium at være byhyrde. Han malkede hver dag et bestemt sted, og han holdt folk til at hjælpe sig med at vogte. En skulde ud med svinene på den vang, der skulde ploves. Bæsterne >kulde de store drenge af sted med, når det blev aften, og ligge ved om natten. Drengene vilde da smutte om i engene, der skulde hegnes til...
