Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en heks tager mælken fra os, skal vi hænge for vinduerne og låse dørene, derefter malke den forgjorte ko og kaste mælken på ilden. Den, som har taget mælken, lober nu uden for huset og er skoldet op, og koen kommer til at malke igjen. Th. J.
Det andet åi'tog heksene mælken af mine køer. Nara skummede, var det nederste halve af mælken blod. Kristen Ebbesen, Egtved.
Der skal slåes hestesko i Fandens navn og kastes i mælken, eller fløden i samme navn kastes i ovnen og brændes. Kommer der nogen imidlertid til døren, så er det den heks, der har taget smorret fra dem. Den må ej indlades eller få noget der fra enten til låns eller til gave. j. B.
Af flyveron tog man eu kvist og bandt på hvert kohorn, så skulde der ingen tage mælken eller sraørret.
Sætter man to knive over kors over stalddøren, da kan hekse ikke stjæle mælken. Dragstrup. H. T. Nybo.
Første gang en spæd kalv skal have at drikke, skal den have lidt af sit eget blod at drikke i mælken, idet der skjæres en stump af det ene øre og kastes i mælken; det skal være, fordi heksen ikke skal gjøre den skade. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
Der var en kone i Hjermind, de kaldte Kok-Stine, og hun var bekjendt som den største heks dér. Aldrig turde de lade hende se mælken og kjærnen. Hun kom altid ind ad kjøkkendøren, endda det var skik ikke at gå der ind hos bønder. En dag, jeg stod og kjærnede, sà vi hende komme, og så sagde min moder: »Det er et grimt kvindfolk, der kommer, lad hende ikke...
En kone i Understed kunde hekse og plejede at skabe sin søn om til en ræv og sende ham over i et andet sogn at stjæle gjæs. Manden i en gård dér havde hørt tale om det, og da han ser en mistænkelig ræv komme luskende, siger han til den: "Nå, er det dig, bitte Jens!" Så blev ræven til en dreng med et rødt forklæde på hovedet, og det var netop heksens...
Der var en lille pige, som havde læst i hende3 bedstemoders Cyprianus, men det vidste ingen, før en dag hun havde været ude på markeu med nogle andre børn. Dem siger hun til: »Vil I tro, at jeg kan malke jeres røde ko, som står hjemme i stalden, mens jeg er her ude?« Det vilde de ikke tro. Så stak hun en kniv i ledpælen, og så sprøjtede mælken der ud af....
Der har været en heks i Skjoldelev, hendes datter kunde blandt andet gjøre den heksekunst, når hun kom til de andre hjordeknægte, at malke af en hæsselkjæp, og det til mælken kunde skurre, og hun havde sådan magt over kreaturerne. Hvor de andre drenge måtte bruge kjæppe og piske, der behøvede hun blot at kalde, så kom de, om de var end aldrig så vilde....
Tre saltsten kommet i mælken er god mod forhekselse. Voldby.
da.etk.DS_07_0_00788
Heksene kan også stikke knive eller syle i loftet og malke mælk der af, ligesom man malker køer. Når så blodet begynder at komme, da ved heksene, at den mands køer, mælken kommer fra, ikke har mere i yveret. Således var der en gang en lille dreng, der sagde til naboens piger, der skulde ud for at malke: »Vi har ingen køer, men min moder malker mælk af to...
Oves kone i Randum ved Løgstør var skrap til at hekse. Hun havde en handskefinger hængende over sin seng, og når hun trak i den, fik hun sin spand fuld af mælk, men hun sagde sam tidig som så: "Nu malker a Per Nielsens ko", og mælken gik så fra koen til hende. Eltang.
Når man tvivler om, at mælken skal tages fra en ko, skal man lægge et stykke blankt messing i spanden og malke på, så kan mælken ikke tages. Mors.
Man skal kaste gløder efter en mælketiggerske, for at hun ikke skal tage fløden af mælken. P. J.
I Sødinge, Ringe sogn boede en heks, som særlig forstod sig på at hekse smør og fløde og mælk frem. Ved aftenstid satte hun sig i sin have og malkede sit æbletræ, og hun fik så megen mælk af træet, at man kunde høre, det bruste i spanden, hver gang mælken strømmede ned i den. Når hun var færdig med at malke, gav hun sig til at kjærne smør, også ude i...
Når de på Bornholm ikke kan få smør, er det taget ud af mælken. Der er nogle koner der sender smørbarrer ud, og desuger smørret ud af køernes yver, meu tager ikke mælken. En sådan smørbarre består af tre harvetænder og et strømpeskaft. Heksen går ind i en skorsten, stiller de tre tænder sammen som en trefod og sætter strømpeskaftet der oven på. Så læser...
Når én får en kalv at lægge til hos en anden, da tager konen i huset, før kalven flyttes, en håndfuld salt og lægger på kalvens ryg. Hun tager også nogle hår af kalven, for at lykken ikke skal gå fra huset. Er hun en heks, kan hun med disse hår tage mælken, som kalven skal malke som ko. Flytningen sker om aftenen, for at kalven ikke skal blive overset af...
Der boede en heks ovre på Katrup mark. Hun var lidt lam, og det havde hun fået ved at være skudt med en sølvknap i hareskikkelse. Folk turde ikke låne hende noget, som kunde drejes rundt, f. eks. kjærne, sold, skjæppe, for så troede de, hun kunde tage deres smør af fløden, så de ikke kunde kjærne den. Mælken kunde hun tage ved at malke hjemme. Testrup...
Min Moder fortalte også om en gammel Kone i Rødding, de kaldte Tibbes, hun kunde tage andre Folks Mælk og kjærne Smør af. Så var der en Mand, der hed Per Tryk, ham blev Smørret tæjen fra, og han søgte da Råd ved en klog Mand. Nå, han fik det Råd, te han skulde sætte Mælken på Ilden og lade det koge i den, men forinden skulde han lukke alle Døre tæt til,...
