Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
Hans Kristensen Lund er fodt den 25. november 181 7 i Store-Brøndum. Faderen var fra Skindbjærglund, og moderen fra A'olsted. Han er bleven konfirmeret i Horsens og har tjent i Brøndum i 17 år. men tjente ellers rundtomkring, indtil han bosatte sig henne ved Madam so, og har nu boet derhenimod 40 år. Det var det næst usleste hus jeg nogen sinde har...
Oppe i Kompedals plantage var der en skovfoged, der hed Klok, og han var altid sådan til at snakke om, at Fanden kom efter ham, når der var noget særegent på færde. Han skulde jo af og til ud at se folkene efter, om de bestilte noget, og så gik han i et par lange støvler med en indkrig neden under knæet, og så en kort trøje. For nu at forskrække ham...
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
Morten Andersen i Ikast var en rigtig selvklog mand og havde altid det mundheld : Ser du, når noget ret skulde indprentes, men i det samme lukkede han selv øjnene. En dag var han tilligemed Bønnen i den gård, hvor han arbejdede, ved at plukke lyng i nærheden af den gamle Horsens-Kingkjobing landevej, og så står ban og snovser og kikker op. Da siger Sonne...
da.etk.JAT_06_0_00171
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Dove-Sørens kone fik tvillinger, og så sagde han til hende, at det var vel bedst, han gik hen til præsten og fik dem døbt. De fik så et stykke svøbt om dem og lagde dem i en kurv, og så tridsede han af med kurven. Da han kom til præstegården, hængte han den på et bjælkehoved, mens han gik ind. God dag, hr. pastor, siger han. God dag, Søren. A har to...
En gang kom kontrollørerne fra Vejle jagende her u i heden og vilde til Løvlund molle, for der var bleven mældt, ; de var ved at brænde. Men de kunde ikke finde dem til rette ad de ensporede hedeveje, og de kommer så til en gammel mand. der hed Per Billund, og spørger ham om vej derned. Men han anede nok, hvad ærende de kom i, og svarede så nok så...
I stormfloden 1825 gik vandet ind ad vinduerne her, men 1838 blev stuehuset bygget om, og manden fyldte grunden så meget op, at der var 6 trapper op til døren. Stalden derimod var så lav, at de 1839 i floden don gang måtte fore svin, kalve og får ind i stuehuset. Køerne stod i vand til midtside. Vandet var kun inde en times tid, så flod det væk igjen....
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Jeg gjorde en fodrejse med provstens søn på Holmsland, Guntelberg Abel. Vi kom så ved aftenstid til Svejstrup i Tern sogn. Nu var vi trætte, og så gik vi ind i en gård og spurgte, om de ikke kunde huse os. Jo, det kunde de da nok, for de havde en storstue med en seng i. Det var altså helt godt, og vi satte os så ned. Folkene var ved at spise deres...
Du sætter di lieA; o di kjærestep knæ, hår han dæj kjær, så tæjer han dæj en fræ, ejsen lær han dæj he/c, hele, heJcl Lyne. Poul Bjerge.
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
De brugte forhen ærtebrød, og det var stramt, for her kunde de ingen rug avle, fordi det her var lermarker; de skulde hen på sandmarkerne ved Torsager efter rug. Når der om morgenen blev kaldt til davre, og døren blev lukket op, kunde de lugte ærtebrødet ud i laden. Min bedstemoder fortalte fra hendes fader, at da fjenderne var her inde, vilde de være...
I ældre tid var fnat meget almindelig og blev bragt fra sted til sted af de omrejsende tiggere og landstrygere. For at fordrive den brugte man at gnide sig ind med fedt og svovlblomme og tog det sidste ind i små portioner. Ovenpå skulde den fnattede ind i en varm bagerovn og tørres. Denne kur var ikke ualmindelig for 50 år siden. To bøm i Ramten niolle...
Når min bedstemoder fyrede med lyng, gik hun uden for døren for at se, om det fængede ikke i taget. Lyren var på tagrygningen. Skorstenen gik ikke længere end efter bjælkelaget. Vi murede med skudtorv, og tag slået fast på væggene med lægter. En gammel kone i Kjølscn havde en tudderkakkelovn. Den var klistret op af ler med tre rader på forsiden, hver rad...
Her i sognet er mangel på brænde, og den er på ingen måde at afhjælpe. Yel graves nogle torv på den hede imellem kirken og Bjærggård, såsom der er lidt lyngspring, men samme er noget usselt brændsel. Det bruges og derfor alene til at bage ved, hvormed de bærer sig således ad. Man oprejser af bemaldte sandtorv en rund stak eller :ikrue i bagerovnen, som...
Mens a gik i skole i Terndrup, var der kun et par mænd, der havde murede skorstene, som gik op gjennem taget. Ellers havde de lyrer. De sad midtvejs på taget, og hvor der b e a ¦ kunde anbringes så mange, havde de tre, én til hver side og én på enden, hvis nemlig kjøkken et var tæt, ved husgavlen som i mindre huse. Ellers måtte de hjælpe dem med én...
Kjærgård i Ulfborg afbrændte i Juli 1793, og ilden opkom ved brygning. Fra grubekjedlen greb den fat i noget lyng, der lå for nær ved, greb straks fat i taget på det den gang lave hus og forplantede sig med rivende hurtighed. Negle dage før indtraf den mærkelighed, at storkene flyttede deres unger fra reden ned på en hostak i engen. Få år efter indtraf...
Der var en stærk mand nord i Kastrup, ban hed Niels Kristian Iversen. En gang kom der en mand i Sonderty, han havde hørt, at der var sådan en stærk mand her nør, og da gik Niels Kristian Iversen og plejede. Den anden siger til ham: Kan du give mig besked om. hvor den stærke mand boer? Niels Kristian svarte ikke med det samme. Han spændte bæsterne fra...
