28 results
Danish Keywords: live
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
Nogle folk havde spøgelse i deres stald, som karlen var bange for, det var et stort hvidt spøgelse. Så kom der en karl at tjene, og han mente, at han turde nok være der. Om aftenen svøbte han sig i et hvidt lagen og stillede sig an inde i stalden. Han gjemte en fireskilling i krybben, og så stod han og ragede der. Da ser han skikkelsen komme og gå hen...
I Karlby ved Grenå var et boelssted, hvor der døde en kone, og hun gik og spøgte både ved nat og ved dag i hendes gamle klæder og med reb om livet, akkurat som hun havde været vant til i levende live; hun plejede nemlig at snære hendes klæder sammen med reb. Hun gik i huset og i kostalden og gav en klynkende lyd fra sig og jamrede stadig. Undertiden stod...
da.etk.DS_05_0_01626
Ved Klamsbro syd for Præstegården har det været rent galt med Spøgeri. Folk har således talt om, at der gik en Præst og spogte der. I Bækken skulde der ligge en hvid Svane, som gjorde Vejfarende megen Fortræd, såsom ved at kaste Folk af Vognene, lade dem valte o. s. v. Jens Sørensen i Janderup har således væltet en Gang, han kjørte over Klamsbro,...
da.etk.DSnr_05_0_01177
Herren på Stubbergård nedbrød kirken i Trandum. På hans dødsseng forudsagde han, at han vilde gå igjen, og at ingen, der var født af en kvinde, kunde nedmane ham. Det viste sig da også; ti på hans begravelsesdag, da det var blevet aften, var deist sådant spøgeri og tummel i gården, at ikke et eneste menneske kunde være der. Flere præster søgte forgjæves...
Stubbergård skal en gang have tilhørt en vis Knud Gyldenstjerne, der var en meget hårdhjærtet og ugudelig mand. Han skal i sit liv have gjort så mange misgjerninger, at han ikke kunde finde ro i sin grav efter døden. Hver nat gik han og rumsterede i gården, så det var en gru, og det var knap nok, folkene kunde være i fred for ham. Dette her uvæsen fik en...
da.etk.DSnr_04_0_00273
Kristiane, der døde i Vordingborg, hun søgte i levende Live altid Hjælp og Trøst hos os, og da hun var død, kom hun og vilde gjøre det samme. Men jeg sagde: »Nej, Kristiane, jeg har gjort så meget for dig, som jeg kunde, men nu er du gået til dit Sted, og nu kan jeg ikke gjøre mere for dig.« Jeg mærkede, at det var, ligesom hendes Ånd var der, og jeg lå...
I Vinderslev er en bæk, som kaldes Øde mølle-bæk, og der er en bro, som kaldes Ødemøllebro. Der er noget spøgeri; når det kommer over den bæk, så klager det sig. En gård ligger lidt der oven for, og der står manden ude i porten og hører spøgeriet klage sig. Så siger han.' "Du skulde have faret ordentlig i dit levende live, så kunde du have haft det godt...
Det var vist på Brandtbjærg eller en af de andre store Gårde derhenne, der døde en Herremand, og så gik han igjen, og der blev sådant Spektakel i Gården, te de kunde ikke være der. Så hent de Præsten, han var netop Broder til Herremanden, og han satte ham hen og sagde til Folkene, at nu skulde Gjenfærdet ikke komme der tiere, udentagen de bar ham ad...
Der var en Bissekræmmer, der hed Lavst, han gik omkring med Kniplinger. Så havde han fået solgt mange og havde en hel Del Penge med sig. Så loserede han sig en Nat ind ved Jes Bjørholms, og da Jes fik at vide, at Kræmmeren førte mange Penge med sig, så overfalder han ham og slår ham fordærvet. Under Kampen fik Lavst et stort Sår, så hans højre Hånd blev...
da.etk.DSnr_04_0_00869
Gamle Kristiane fra F"yen fortæller, at der på Sandholt tjente en pige, som en aften gik på en vej, der førte til gården hun havde været et ærende nede i Sandholt mølle, og der mødte hun en gjenganger, som de kaldte Hans Forrider. I levende live havde han tjent på gården og været meget yndet af herskabet, men han havde begået en stor forbrydelse, hvorfor...
På Vanggård, en lille halv Mil sydvest for Hjørring og lige ved mit Fødehjem, boede der en Jul. Gårdens Mark går langs med Liver Å, og så gik hans Kone hen og druknede sig i Åen, og bagefter hængte han sig selv. Siden den Tid gik der Spøgeri der. De så en Skygge komme gjennem Dagligstuen og forsvinde inde i et af Gjæstekamrene. Det var jo om Aftenen, og...
Min Fader fortalte om en, der hed Grev Olle, han var Skytte, og han skulde have udtalt sig med, at han vilde lige så godt jage i hans Dødsstund som i hans levende Live. Der var også mange, der mente, at de efter hans Død hørte ham jage omkring med hans Hunde. I Dollerup Skov var der en Skovfoged, som ikke troede på sådant noget. En Aften havde de glemt...
da.etk.DSnr_02_C_00036
I Bøgelund gik en gjenganger og pløjede om natten. Han kom til en gammel kone, som var død og stået op igjen, og forlangte, at hun skulde sige det til familien. Men det vilde hun ikke, for det hun var bange for ubehageligheder, og at de ikke vilde tro det. Altså blev det dulgt hen til den tredje aften, men da blev hun truet så hårdt, at hun ikke turde...
I Vantinge er der en gård, hvor der forhen har været spøgeri. Det var altid til højtiderne, at det var galt. Man hørte da nogen komme kjørende igjennem gården med en af de gamle hjulplove. Hjulene under ploven kunde man høre pibe helt tydeligt, og selve ploven var lagt på slæbetræet. Hestene, som var spændte for ploven, hang tungerne ud af halsen på....
da.etk.DS_05_0_01559
I en gård i Dokkedal, Mov sogn, døde en kone, der efter døden viste sig hver middag på et bestemt sted i én af stuerne og altid i sort skikkelse. Værelset stod derfor tomt i lang tid, fordi ingen turde komme der, indtil en gang en mand, som forstod sig på sådanne ting, en dag passede gjenfærdet op og forlangte at vide, hvorfor det stod der. Manden fik så...
I Underup var det galt med spøgeri i en gård, og det var nok ikke endda i små måder. Så blev gården solgt og kom i fremmede hænder, og der skulde nu lægges nyt gulv gjennem stuerne. Da de brækkede det gamle gulv op, lå dér under et menneske. Han så både hel og holden ud som i levende live, men aldrig så snart rørte de ved ham, så faldt han sammen. Så...
da.etk.DS_05_0_00430
Gamle Johan Frederik skulde have Opsigt med dem, der skulde rydde Gravkjælderen i Lyndelse Kirke, men det havde han jo ikke. De Karle, der førte Ligene ud, de stillede dem op langs med Stolerækkerne oppe i Kirken og gav dem én på Kassen, idet de sagde: »Ja, I var nogle Karle, mens I var i Live, men hvad er I nu.« De plyndrede Ligene og lavede Stakit...
da.etk.DSnr_05_0_00796
Der var en Kone i Siggård, som var meget stræng af sig. Da hun så var død og blev begravet, og de havde fået hende vel i Jorden, så Naboerne, der gik og høstede på Marken, en vældig stor, sort Hund komme løbende forbi dem oppe fra Kirkegården, og idet den kom forbi, kunde de mærke Liglugt. Der stod nogle Tjenestefolk uden for Gården ved Porten, og de så,...
da.etk.DSnr_05_0_00587
Ved præstegårdens stengjærde i Sønder-Kongerslev såes en gang hver aften et hvidt gjenfærd. Så en aften gik en klog mand hen og passede det op. Da skikkelsen som sædvanlig indfandt sig, sagde manden til den: "Guds fred"! - "Den har jeg," blev der svaret. "Hvad går du da efter?" spurgte manden. "Det skal jeg sige dig, hvis du vil hjælpe mig," svarede...
74