Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
20 datasets found
Danish Keywords: lim
lien lim væn æ vø, Ras, som han soo, ræn-åån, re æ riin åll ræmm. Voldby.
da.etk.JAT_06_0_01252
Blicher i Vorning skulde en søndag bede for en syg, men så begyndte ban sådan: “Lyses til ægteskab for-— — lim. hm. hm”. Han greb sig jo i det, og der blev sådan fnisen nede i kirken. Jesper Jensen, Vinkel.
da.etk.JAT_06_0_00466
I året 1839 brød havet voldsomt på og stemmede vandene op i Limfjorden, ligesom 1825. Den nat lå ejeren af Gadegård i Hæligsø sogn for døden, og da der intet apotek endnu var i Vestervig, måtte karlen til Søndbjærg apotek på Tyholm. På hjemvejen havde han taget en pige op at kjore. men da de kom til det snævreste sted på draget, hvor vejen fra Udby, der...
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. “Hvor mange er klokken?” sagde så moderen, når de kom. “Den er ni”, svarte de hver aften. — Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
da.etk.JAT_03_0_00335
En pottemand kom kjørende fra Bindeballe til Limskov og skulde så over åen til Tingkjærvads enge. Han spændte bæsterne fra og lod dem gå ud i engen at græsse. Da kommer mændene efter ham, for de vil ikke have deres græs odelagt. Så siger lian: “Ja, hvad, må a ikke have dem til at gå der, kan a jo tage dem derfra”. Så gik han ud og tog den ene hest i...
Næsten hver mand i begge sogne har i en del åringer ladet kaste lim til jordens gjødning, og meget af heden er bleven opbrudt og gjodet med lim til at så havre udi, ja, endog derefter har de sået byg derudi og stundum noget lidet rug, hvorved avlingen til stederne er bleven forbedret. Vinding 1. dat. 1630—31. T. Dorchæus, Vinding.
da.etk.JAT_01_0_01631
Udi 1766 fandt jeg lim vester oppe ved bækken og lod opkaste 200 læs til at gjode noget opbrudt hede og nogle ubrugelige og uduelige stykker af engbunden for at have noget til at avle havre efter til bæsterne. Et års tid derefter lod jeg med stor bekostning kaste lim ved Esbæk bæk, som var bedre end forrige lim.
Til “5. Agerdyrkningen-. Dersom beboerne vårret formuende til at tage ret mere hede under ploven, som hver mand har stor overflødighed af, så kunde han unægtelig forbedre pin avl, allerhelst dersom han kan finde denne såkaldte jordmarv eller lim til al gjode med, ti hvad gjode han ellers har, kan alt anvendes på do sædvanlige indtægter. S. Omme....
da.etk.JAT_01_0_01537
I Møborg sogn er for flere år siden funden en slags blåler, som bønderne kalde lim. Samme ler bruger de til at gjødc jorden med, og ved det samme frembringes dejligt korn. Samme ler er besværlig at få, fordi det er dybt i jorden. Præsleindb. t. Bloch. 1766. P. Borgen, Møborg.
Udi dette år fandt jeg lim vester oppe ved bækken og lod opkaste 200 la*s til at gjode noget opbrudt hede ug nogle ubrugelige og uduelige stykker af engbunden for at have noget til at avle havre efter. Næsten hver mand i begge sogner i en del åringer har ladet kastet lim til jordens gjødning. og meget af heden er bleven opbrudt og gjodet med lim til at...
Mester Jacob Ascanius var præst nede ved Limfjorden. En morgen talte han fra stuen af til sin endnu i sengekammeret liggende kone: “A, Maren, mester Jacobs, skynd dig at komme herind”. Hun skyndte sig. “À se, hvilken en dejlig udsigt vi har fået til fjorden i nat”. Om hun delte hans henrykkelse, véd jeg ikke, for det var laden, der var falden. H. Br.
Nar bonderne blev bojet fra Hemingsholm og skulde kjøre til Ringkjøbing med landgildekornet, Så skulde de kjøre vejen ad Abildtrup i Vorgod sogn og tage et læs lim (o: mergel) med dem hjem. Så tykte forvalteren, nar de kom, at det var sådan bitte sma læs, de havde pa. Men de svarede, at det kunde de ikke gjøre ved, for deres vogne var små, og når de...
I Oldefa'rs Hul lidt syd for Limskov Station på Tyrskind Mark går en hovedløs Tyr, og nede ved Bækken har gået en hvid Jomfru. Folk kom somme Sinde imod hende, når de gik fra Limskov til Tyrslund om Aftenen. Peder Olesen, Tyrskind. Bredsten S. Tørrild H.
Min Gamlefader han var Fisker og havde Garn ude i Limfjorden ud for Klitgård Ejendom, han boede selv i Nørholm. Han gik jo ned og så til Garnet om Natten, og så var det en Nat, det var månelyst Vejr, da kommer han til en Korsvej, da han havde gået et Stykke Vej, og netop der skulde der komme en Mand til ham, som også skulde ud at se til hans Garn. Så...
da.etk.DSnr_05_0_00092
Det er nu mange År siden, det gik for sig, hvad a nu vil fortælle. — Min Mand lavede Ligkister, og så en Dag a stod inde i Spisekammeret, da hører a, der er noget, der råber 3 Gange: »Sine!« A går ud i Værkstedet og spørger Kristian, om han havde talt til mig. »Nej,« han havde ikke. »Ja, det kan a ikke forstå,« siger a, »for det råbte 3 Gange, og a...
I Sundgården på Tyholm ved den uordre side af Limfjorden havde de sådan en masse rotter, at de næsten underhulede gården og var en sand plage. En dag kom der en Nordmand, som rejste omkring og solgte et og andet, og vilde blive der om natten. Kromanden klagede over sine rotter, og dertil svarede den anden, at det kunde være, han kunde jage dem væk. Så...
da.etk.DS_06_0_01249
Man skal i gamle dage have kunnet sejle ind i Limfjorden fra Vesterhavet gjennem Ove sø. Indsejlingen var ved Lillebjærg nede ved fjorden, og sejladsen gik syd for Hassing og Villerslev byer. Der skal have været en borg i gammel tid, som hed Lilleborg, tæt ved indsejlingsstedet, og der har stået et oltidsslag, idet de mange småhøje der nede tydelig...
Æ jord skulde forklædes med hvidt. Det er kride og lim. De skulde fiske torsk under Krunderup bjærge og på Lemrigs torv. Toftum bjærge skulde blive havbakker, og der skulde fiskes torsk i Bomme Dover. Sådan kaldes en dal imellem store bakker nord for kirken. Der er to gårde, de kalder Dovergårde. Peder Christensen, Rottesgård.
da.etk.DS_02_G_00368
Der var en lindorm i Gjotrup i Norbjærge bjærg. De skulde have hørt den en gang, de tog sten der. For der har de også savet sten og taget lim til kalk. K. Kjeldsen, Ullerup.
da.etk.DS_02_E_00013
Vest for Himmelbjærg i skoven ligger Limbjærg, og i gården, der har navn af bjærget, havde de for en del år siden næsten alle deres børn forbyttede. Der skal på én gang have været 6, 7 skiftinger, alle små drenge med store hoveder, i det hele taget nogle sære børn; snakke kunde de ikke, og dode alle inden konfirmationen. En kone fra By påstår, at det er...
35