266 datasets found
Danish Keywords: leje
Her henne på Lydumgård var en herremand, som var så helt uforskammet, og bønderne vilde have ham af dage, kunde de få det, Samme mand hed Kristen Riber. Hans kone hjalp til med, for hende var han også slem ved. Så gik det da så vidt, te de lejede en karl, der skulde undlive ham, og når han havde så skødt ham, skulde han have hans betaling af bønderne....
Stedet her er lejet på 500 år, og der skal gives 2 kr. årlig af det, og så skal a jo give kommuneskat af det. For øjeblikket er det 14 øre. Ellers er der ingen anden udgift. Det er en klitlod, og a holder på den to stude og to køer og 17 får. Kristen Jepsen, Rødehus.
da.etk.JAT_01_0_01614
Efter 1075. Når svinene slæber til leje, vil de snart lægge grise.
da.etk.JAT_01_0_01585
De holdt bytyr her, og Mikkels-aften blev det bestemt, om den skulde bedække et år til). De mænd, der var uden for bylavet, betalte tyrepenge den aften, og så var der en del ) Skulde den ikke, skidde der jo kjøbes en ny. Det var ikke almindeligt at beholde en tyr i to àr. Så solgte de de gamle tyre for en 20—30 daler, for de unge tyre ansåes altid for de...
da.etk.JAT_01_0_00014
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Fragment af en præken. “Så tænker I, at I æ nower stuer kåål, få de I kommer her mæ jer beslaAven wowwn å jer omskowet hææst, men lille Peer dæhænn ve æ lej kan komm lisse høwt i Himmerig som I”. H. Br.
da.etk.JAH_06_0_00733
Jeg har kjendt fire brødre Møller. Den ene var degn i Vivild, den anden degn i Homå, den tredje boede på Løvenholm, og den fjerde pa Sjælland. Degnen i Vivild blev til sidst afsat, og det af mange grunde. Han havde en idiot hos sig, som han afrettede til i kirken at gjøre de samme fagter som præsten. Denne havde nemlig mange underlige fagter på...
Lærer Hemsen i Hemmed var en forsømmelig lærer, og der blev endelig klaget over ham, at han ikke mødte til tiden i skolen. Så kom præsten Henriksen for at tilse sagerne. Men han kunde ikke gjennemføre noget og havde blot en særegen hvas måde at fare op på, dermed havde han også gjort, hvad han kunde. Han møder altså en morgen kl. 9. Men der var ingen...
da.etk.JAH_06_0_00671
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Der var en lærer i Ramtea, der hed Lavrsen, han var ugift og meget gjerrig. Embedet var den gang meget lille og usselt og næppe til en ugift, men desuagtet skrabte han mange penge sammen. Af klogskabs-hensyn satte han dem ikke i sparekassen eller slige indretninger, men forvarede dem i strømpeskafter under sin seng. De fandtes efter hans død, og der var...
Vi havde en skoleholder i Hårup, der også holdt skole i Skjellerup, en uge hvert sted. Han flyttede jo stadig imellem de to byer, og skolebørnene skulde bære sagerne og bøgerne, når han flyttede. Der var lejet en stue til skole hvert af stederne, og der fik han gjærne hans kost. Vi lærte lige så meget, som de lærer endnu, for han var en dygtig lærer, om...
da.etk.JAH_06_0_00621
Vor gamle lærer fik kosten omkring i gårdene og så 24 skilling 4 gange om året af hver mand. Han havde altså ingen bopæl. Fra forst af holdtes skole, hvor han var, men til sidst blev der lejet en skolestue. Han hed Kristen Svendsen, og det er nu 68 år siden han gik af. Provst Brix i Randers havde lært ham fra forst af, og han var skolelærer her fra den...
da.etk.JAH_06_0_00619
En mand, der hedder Adam, har lejet et stykke af Refshale ejendom. Så siger Kristen Borggård til ham: “Det er ikke så rigtig på den plet jord, for der går én [på fire der ovre, og folk mener, at det er Kristen Degn. der går igjen”. Kr. Degn var forhen ejer af Refshale. Så vilde Adam op og se efter. Da han var kommen ned i dalen, så lægger han sig også...
Nede i Agerskov i Sønderjylland var en bleven dømt til at skulle hænges. Der var jo mange folk forsamlede og skulde se på dether. Om aftenen sad der en hel del i kroen og fik lidt at drikke, og så var der en, som var mere myndig eller karlig end de andre, han sætter med nogle om, at han nok turde gå op til den døde. Det var om vinteren og knogvejr og...
Kristiane i Vestergård boede i noget, de kaldte Lokken, den gang de havde solgt begge deres garde til deres børn. Det var sådan en slem kjælling, og da hun var dod, kunde de folk, der havde lejet huset, høre klokken slå hver aften, så snart det var mørkt, endda den ikke var der, for den var bleven solgt ved avktionen til en i Elling. Det var et...
De Smidstrup bymænd havde al grund og græsning af Tykhøjet krat, og så lejede de det ud til folkene i Tykhøjet, så de havde græsningen og måtte grave søj og sådan, men de måtte jo ingen træer tage i skoven. Så var mændene en gang samlede Mortens-aften, og der skulde de jo have brændevin. Men nu var der blevet stjålet et træ i skoven, og ved det de nu var...
da.etk.JAH_06_0_00276
Kristen Degn i lulstrup (Jævngyde brond) kjorte med potter. Hans kjoretøj var noget aparte, for der var en fjæl ved den ene side af vognen og en lejer ved den anden. De højeste hjul var foran, og så havde han et rødt helmis ved højre og en tyr ved venstre side. Den ene tommeline var af reb, og den anden af hårreb. Så havde han en gammel træskobunde...
da.etk.JAH_06_0_00151
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Da vi i begyndelsen af århundredet lå i krig med England, blev det befalet, at bønderne skulde stå strandvagt langs landets kyster for at passe på, at Englænderne ikke gjorde landgang. Det huede bønderne mange steder ikke, for de syntes, det var narreri at stå der og kukkelure efter Engelskmændene, som slet ikke kom — og kom de, så mente bønderne heller...
da.etk.JAH_06_0_00029
35