7 datasets found
Danish Keywords: leje beholde
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. “Hyp, brune, hyp, røde”, og...
da.etk.JAT_05_0_00195
De holdt bytyr her, og Mikkels-aften blev det bestemt, om den skulde bedække et år til). De mænd, der var uden for bylavet, betalte tyrepenge den aften, og så var der en del ) Skulde den ikke, skidde der jo kjøbes en ny. Det var ikke almindeligt at beholde en tyr i to àr. Så solgte de de gamle tyre for en 20—30 daler, for de unge tyre ansåes altid for de...
da.etk.JAT_01_0_00014
Der var en, der gik og tiggede oppe i Salling, og de kaldte hende ellers Løjenfædder-Maren, hun så så ussel ud i Klæder, og hun må have set særlig dårlig ud om Fødderne, men det var just ikke af Armod, for hun havde alligevel samlet sig nogle Penge. Så kom Døden over hende, ligesom den kommer over os hver en, og hendes Gj emmer blev så efterset, for de...
da.etk.DSnr_05_0_00563
Oppe på den ene gård i SkjorbæJeshede mistede de af deres kreaturer i mangfoldige år. Men i den anden gård stod de dem godt. Folk der omkring hjalp dem med det, de kunde. Sådan havde en mand fra Nørgård i Dværgetved en ko, som han lejede der til, og den stod der i flere år, men de andre, der stod i bås med hende, de dode. Eu dag kommer Skjorbæks-manden...
Fn mand i Gudum havde det tilfælde, at ban mistede sin besætning tid efter anden, enten lå der en hest og var død om morgenen, eller der lå én af hans køer. Han mistede på den måde næsten hele sin besætning to gange, men der var aldrig mere end ét kreatur ad gangen, der døde. Derover blev ban helt fortvivlet, og en dag, som han var i Ålborg, vilde han...
I Hørdum boede en mand og en kone, de havde ingen børn. Manden var døvstum og hed Jens, og konen hed Ane Harring. Disse ægtefolk levede meget lykkelig med hinanden ; hun var væver, og de var begge stræbsomme og samlede endog velstand efter deres huslige stilling. Men på én gang forandrede lykken sig, på en ubegribelig måde blev ét stykke borte efter et...
Der var en skytte her nede på Ørslev kloster, han havde gjort den akkord med deu Slemme, at alt hvad han holdt på, det skulde falde; men når han skød en hare og en ræv sammen i ét leje, skulde han høre ham til, og så måtte han komme og tage ham. Skytteu var ridende og havde hunde og skød nu så meget, te det var da forskrækkeligt. Det, herskabet ikke...
35