Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
69 results
Danish Keywords: kurer
Der er urter, de kan kurere med, og andre, de kan spolere med. Tarup.
da.etk.DS_07_0_00748
Den gamle pastor Åboe i Kragelund havde lige godt tro til de kloge folk. Lige så såre et kreatur blev sygt for ham, sendte han bud efter en klog kone, der boede omme i byen, og hun kunde læse over det og signe. En præst i Gjødvad var ikke sådan sindet, for en dag, han ikke var hjemme, og en ko blev syg, sendte folkene bud efter en klog kone, og koen kom...
da.etk.DS_07_0_00176
I min unge tid skete det ovre i Timring, at en heks forheksede en mands høveder, der hed Lavst Tiphede. Hun boede ude på Aftd trup hede ved adel vejen eller drivovejeu og hed Karen Skejl. Han mistede hovederne, og der kom én, som hed Anders Vinter, og skulde kurere det, mens det var sygt, og manden havde jo stærk tro til, både at det var forhekset, og at...
Herremanden ^hJungetgård og præsten i Tise snakkede sammen om de Tise trolde. Præsten sagde, at de var så gudfrygtige, den ene kjørte den anden til kirke, den ringeste blev kjørt af den villeste. Herremanden derimod påstod, at de var trolde og kunde hekse, men det vilde præsten ikke indrømme. Så snakkede herremanden til én af dem om at forhekse præsten....
Der var et barn, som var blevet forhekset. Forældrene søgte en klog mand, og han kom straks. Så snart han var kommen, så han ind i sengen til det syge barn, og så kunde han sige dem, hvilken kone, der havde været der og havde set på barnet. Han kunde imidlertid ikke kurere det, da det ikke var så stort, at det kunde læse sit Fadervor. Den, som vil hekse,...
Heksene de kjærnede st. Hans aften. En aften gik en pige og smurte Jens Ilders døre med det smør, for hun vilde vel sagt forhekse hans kreaturer. Men han skrabte det sammen på ét sted, og så ladede han hans bøsse og skod i det, og så ramte han pigen og skod hendes ryg fuld af det. Så måtte hun til ham om at få råd for det. Ja, hvis hun vilde love aldrig...
da.etk.DS_07_0_00292
I TAgéholt i Sindal mist de så meget, forst en so og så det bedste af deres øg, ja, de mist syv heste ét år, og alle deres høns og ænder. A sad til leje i et hus ved siden af og véd, at det er sandt. Så søgte de eu heksepiner oppe fra Giøntved i Mygdal. Siden han kom så, blev der sendt bud efter synåle, og der blev lagt tre nåle under hver luge og hver...
da.etk.DS_07_0_01272
Jeg har en søster, der er gxhi Erritsø, Frederiks Langenge. Der nede i Erritsø er alle gamle folk hekse og trclde, og hendes mands forældre er også. Da min søster lå i barselseng, kom der et uvæsen over hende, og hun hørte ligesom en hel mængde ænder komme snadrende ind, og både hun og barnet blev helt omnappet af det; meu ingen kunde se det. Barnet...
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
Der boede for mange år siden en heks i en gård i Jebjærg, og hun kunde blandt andet stille to gafler op i eu bjælke og malke mælk af dem; hun kunde kurere kreaturer, n'r de havde fået skarn i dem, og hun kuude omskabe sig i mange forskjellige dyrs lignelse. Hele byen frygtede bende, men ingen turde sætte sig op mod hende. Så boede der en gammel Nordmand...
da.etk.DS_07_0_00283
En gammel kone her i byen var skyldt for at være en heks. Det var netop Povl Vinds kone. flun forheksede således Josias's skimmel, flan og Povl Vind skulde følges ad til marked, og Josias kom ridende dertil på skimmelen, da de skulde afsted. hun gik da heu og klappede hesten med de ord: »Nu må du ikke være for hård ved Swåtten,skimmel.« Svvåtten var en...
Jens Tærsker i Tjæreborg kunde kurere for Sener, der var knyttede og stille Blod og sådan. En Mand fra Bramminge kom rejsende lien til ham, hans Kone havde fået en Tand trukken ud, og så havde dot blødt hele Natten, og de tykte da, det blev for galt. Konens Fader fik så Manden til at tage af Sted. Den kloge Mand sagde: »Ja, det er godt, vend du kuns om...
da.etk.DSnr_06_0_00798
At kurere for Madsot. Der skal skjæres 9 Pinde af 9 forskjellige Slags Træ med Barken på. De lægges i Vand og lige så mange Pinde, der går til Bunds, lige så mange Uger har den syge haft Sygdommen. De Pinde, der går til Bunds, bindes sammen og hænges i Røg oppe i Skorstenen, til de tørrer ind og efterhånden falder ned. Efter som de falder ned, svinder...
da.etk.DSnr_06_0_00770
Min Bedstemoder, en 99-årig Kone i Vester Åby på Fyen, lærte mig at dølge Blod, og hun sagde, at hun selv havde brugt det, men føjede til, at det var noget, jeg ikke skulde give mig af med, for det var ikke ret. Formularen var sådan: Dette Blod stille stå, ligesom Jesus fordum stod ved Jordans Flod, da han sig døbe lod. Det var sikkert, det hjalp, føjede...
da.etk.DSnr_06_0_00765
Tømrer N. Nielsens Moder her i Vejle fortæller, at hun som ung Pige fik en Plads på en Gård tæt ved Næstved. Men en anden Pige vilde have haft Pladsen, og da hun ikke fik den, så sagde Pigens Moder: Ja, det skal hun ikke få nogen Fornøjelse af. Da nu Nielsens Moder første Gang gik ud for at malke, gik hendes ene Hofte af Led, idet hun gik ind ad Døren...
da.etk.DSnr_06_0_00648
Trommelirre-kjællingeu bor i Klarupliede, og bun kan kurere en so, der ikke vil have grisene. Hun ser ind i stien, og så skal der brænde ni slags ild over soen, og hun skal have smørrebrød lavet til, som den skal have ind. Så kommer det til at holde af hinanden. Jens Vånde, Lendum.
En gammel kone i Ødsted kunde smøre for hugormebid og kurere for bulne fingre, og hun blev tit hentet til syge køer Der kom en dag en mand ind, da hun sad og skrev noget. Så spørger han om, hvad det var, hun sad og skrev op. Ja, det var for hend ko, der var syg. »Vod du, hvad du skriver?« siger han. —- »Nej.« — »Der står: Fanden tæj mæ, men ker æ ko.«....
Kigholm konen er klog 0g kan blandt andet kurere for tandpine. Hun bor i Ål sogn. En mand ber i Billum søgte hende, men blev lige godt ræd. Da han kom ind, stod der en dings på kakkelovnen som en slange, og den løb rundt. Men da så konen stillede sig hen for ved den, holdt den stille, og så gik tandpinen væk- Mette Nielsdatter, Kjelst.
Min bedstefader havde i sine unge dage en slem byld på enden. Lægen kunde ikke kurere ham, og han gik da til en klog mand. Denne gav ham det råd, at han ved nattetid skulde gå op til kirken og slå tre slag på kirkedøren. En ren skjorte, som han skulde have med, skulde han slå tre kors over og trække på, når han kom bj^rn, så skulde bylden nok forsvinde....
I en gård her vesten for havde de tit syge kreaturer og havde så altid heksemestre til at kurere på dem. Når min fader gik der om i den tid og vilde låne en tiug, greb eller skovl eller hvad det var, kuude han ikke få det, for der skulde holdes lån inde en vis tid, mesteu sådan en 14 dages tid, og i samme mellemrum gav de heller ikke noget hen. Men når...
da.etk.DS_07_0_01366
189