Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
105 datasets found
Danish Keywords: kul
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
1813 den 20. juli om eftermiddagen var i Hovlbjærg et stærk tordenvejr med hagel og is, som lå natten over og var frossen og var dagen derpå så store som dueæg. Det gjord den forestående skjønne host til intet, og foder for kreaturerne samt såsæd og fødesæd for tilkommende år i få minutter på denne måde ynkelig blev dem berøvet. — Mandagen den 26. juli...
To Svenskere søgte efter kul i Flade bakker for en to år siden. De gravede sig et stykke ind i de nordlige bakker fra fjorden af, men de fandt ikke noget. A. H. Schade. Til 2. Handel og skibsfart.
da.etk.JAT_05_0_00378
Smedjen i Roerslev ejedes i tidligere tid af bylaget, men selv efter at smeden havde kjøbt smedje og jordlod, gjaldt den akkord, at han skulde beslå hestene og reparere avisredskaberne, mod at ejeren af dem selv leverede det nødvendige af kul og jærn og lod en karl gå til smedje (for at hjælpe smeden). I vederlag derfor erholdt smeden årlig visse...
da.etk.JAT_05_0_00370
Uddrag af el håndskrift over strandinger på Harboøre. 1845. August, I disse dage strandede et engelsk skib ud for mindet med ballast, og seks mand og kaptainens kone var med. Hun druknede, skibet søndersplittedes. Den 12te september om aftenen kl. 10 strandede et Kuslands tre-mastet skib sønden Agger kanal med ballast, kaldet Czar Peter. 18 mand...
da.etk.JAT_05_0_00044
På en bestemt tid af året leveredes der vullemælk til smed og bødker i byen. Der kom en bøtte sød mælk fra hver gård, og det kom i et stort kar, og deraf lavedes ost. De blev opvartede med mjød og kringler, og siden kom de til bordet. Det kaldtes vullegilde. Alle byens piger var med, for de var jo kommen med mælken. Der blev budt til gilde af dem, der...
da.etk.JAT_04_0_00328
Er mortensgåsens brystben rødt i den bagre ende, -kul vinteren komme silde, er den rod i den forrer ende, skal den komme tidlig. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_01_0_00816
Når vi har optursken, far vi altid mushøtte. Sådan kaldes et lille gilde, som gjores ved den lejlighed. Vi far altid Bættekage med sirup pa til kaffe ved mushøjtid. Den sidste. der får optorsken, får fluesmækken. Den, der går med den, skal ind i loen med den til den, der tærsker, og den skal altså ind enten ad duren eller også et kul, og personen, der...
da.etk.JAT_01_0_00315
Når høstkarlen ender dagsarbejdet, s kul han give sin le tre streg med strygestikken på leens noderside. ellers kan skidt folk tage strøget fra ham, sá at han aldrig mere kan stryge en le skarp. Vendsyssel.
Bvsmeden fik i ældre tid i løn af hver gårdmand: en tønde byg og to gamle daler (kurant). Derfor skulde han holde hestene beslåede og plovtøjet og vognene i orden, de vogne nemlig, der brugtes i marken, ikke stadsvognene. Han fik kosten, hvor han var. og så leverede de en mand til at ski og jærn og kul. De gjorde hans pløjning og kjorte hans mødding ud....
da.etk.JAT_01_0_00016
Det er længe imellem de nu bruger at brænde mile. Det kan være en enkelt, der kan trænge hårdt til penge, og så griber de jo til hvad råd de kan, for at gjore udvej. Det kan vare en 8 dages tid, sa længe skal en mile brænde, og de må ligge ved dem om natten og passe på dem. De hugger forst miletræet i stykker på et par alen i længden og stabler det så op...
da.etk.JAH_05_0_00028
Den gang brændte de så meget kul og solgte både dem og træasken til Ålborg. Kræn Hyldgård fik en gang 24 skilling for skjæppen. Da han kom hjem, sagde en nabo: "Hvor meget fik du?" — "A, a fik missæl ikke mere end 24 skilling". Ja, det var alt for lidt, han fik to mark. "Så måtte du missæl være tilfreds, bro'r, at det var aske alt det du havde". Det var...
da.etk.JAH_05_0_00027
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved...
da.etk.JAH_05_0_00001
En kone kom til præsten og klagede over sin mand, han var sa slem til at drikke sig fuld. "Ja, De skal også være overbærende," svarer han, "er De nu rigtig god ved ham? Man skal sanke gloende kul på sin næstes hoved, har De prøvet det med Deres mand?" Nej, men hun havde da prøvet det med gloende vand. Sønderbeg.
da.etk.JAH_03_0_00387
En kone kom til præsten og klagede over, at hun ikke kunde leve sammen med hendes mand. Han forestillede hende, at de skulde se at komme ud af det, og hun skulde vise sig venlig imod ham, derved samlede hun gloende kul på hans hoved. "I siger noget, hr. pastor, det må a have prøvet, smæltet bly har a forsøgt, men det blev han værre af." Lærer Pedersen....
da.etk.JAH_03_0_00386
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
da.etk.JAH_03_0_00014
De gjorde hove til Qunderup og skulde gjore rejser for dem. Så skulde de hente kul i Logstor. men sa var en mand kommen i tanker om, at han havde for meget til læs; de var nemlig ordrede til at tage fire fonder kul på, og så lod han kullene veje der ude. Det var en gammel ret, at de skulde kjøre tre tønder rugs vægt, og nu fik han at se, at de fire...
da.etk.JAH_02_0_00125
Kreaturerne fik jeddervol, nar de gik pa gammel, uopdyrket jord, hvor der groede vildt græs. Xar man begynder at sa rajgræs og kløver o. s. v., sa horer den sygdom op. Der er nogle gamle banker med egepurl ved Vorh. og derfor far deres kreaturer altid jeddervol. Det andet ár liavde en mand to kreaturer, som fik det. Skindet er løst og bliver tort og...
da.etk.JAH_01_0_00213
En Prokurator Clausen i Nykjøbing på Sjælland har fortalt mig følgende, og en Bondemand, som det var passeret for, har selvfortalt ham det. I den Tid havde de gjærne Seletojet hængende på en Væg i Vognporten, hvor Indkjørselen til Gården fandtes. Der var et Seletøj blevet borte, og man mente da, det var stjålet. Smeden der i Byen havde Ord for at kunne...
da.etk.DSnr_06_0_00422
Den gamle Hans Madsen hans Forældre boede ude i Engmadhuset i Stubberup Sogn. En Søndag var de gående til Kirke, og så tog Drengen Cyprianus ned fra Hylden og vilde læse i, og han blev ved at læse og læse, til hele Stuen blev fuld af ene store sorte Fluer, og jo mere han læste, jo værre det blev. Han kunde ikke få Fluerne ud af Stuen, inden hans Fader...
35