Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ta æ perr, den stoer i æ når sii å æ gryy, siges, når en gryde koger over. Sejling.
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Her kan ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjøre salt s,f tang. Det sker da således: Tangen, som af vandet opskylles, skal udstrøes ganske tynd, og så snait det er tør, skal det brændes til aske, dog agtes herved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves, hvad gjort er. Sides kjores asken hjem og kommes på...
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
Der spørges lig, når maden koger, efter at den er sat på bordet. J. G. Pinholt.
De, der vil gjærne spise salt og vinger af dyr, siges at inklinere til vellyst. 003-OOVi. J. B.
Per Mikkelsen og mig og et par andre vi havde været til marked i Holstebro og lå oppe i Frøjk om natten. Så fik vi jo noget at spise om aftenen, og da var vi sultne og kunde ikke se synderlig til, hvordan maden så ud, så da kunde vi gjærne spise noget, Men om morgenen, vi skulde spise frokost, da kunde vi bedre se til det. Smørret var ikke pænt, men så...
Flode, som svømmer oven på kaffen, kaldes spugende kys. Rimeligvis står dette i forbindelse med en folketro. Sikket stue kys dær æ te dæj, hwå mon do ska fo de fræ? Pestbud Pedersen, Fredericia. /. Den daglige kost.
Nar man spiser æ suend af silden, vil man ikke komme til at længes efter sin fader. Derfor må man ikke spise den. Salling. 197 og 198. P. K M.
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
Til beboelse haves næsten kun et par stuer med lofteskud over, og også her og der intet andet over end en hjald af lægter med flaver (d. e. lange torv, gravet på stærk grøn jord og tørrede i solvejr). Skorstenene er åbne til begge sider i stuerne med en mellemmur udi, så at varmen kan sættes i begge værelserne og således laves maden og tages varme for...
Hvad august ej koger ;1f frugt og vin, må september lade ustegt. H. Br.
Pastor Vesterbo i Flade var så slem til at lyve. En dag provsten holdt visitats i Sejerslev kirke, og der var tjeneste og altergang, vilde Vesterbo også være til stede. Da han kommer ind ad kirkedøren, slår han en lærer på skulderen, som også vilde ind, og siger: Hvad tror De, jeg har fået udrettet, siden vi sidst taltes ved? Ja, det vidste han jo...
I Fredbjærg hede bor der en eneboer, Vogn, som har gravet sig ned i jorden og lever som et dyr. Han har så godt som ingen klæder, og der er en slem rådden lugt ved ham. Om vinteren går han omkring og ligger i folks nodser, da han ikke kan hytte sig der ude i hulen. Da han forleden vinter lå nede hos en mand i deres svinesti, fordi de havde solgt deres...
Nede i Snorup spiste de meget rugmelsgrød til næder. Så skulde drengen en aften se efter gryden, der stod pà ilden med vand i, og sige, når den kom til kog for i den gård kunde de ikke nænne at koge dem i mælk. Men i det samme kommer der en fremmed mand ind. Så råber drengen: "No koger æ vand!" Men det måtte han jo ikke have råbt så højt, manden skulde...
A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
Det er nu mange År siden, det gik for sig, hvad a nu vil fortælle. Min Mand lavede Ligkister, og så en Dag a stod inde i Spisekammeret, da hører a, der er noget, der råber 3 Gange: »Sine!« A går ud i Værkstedet og spørger Kristian, om han havde talt til mig. »Nej,« han havde ikke. »Ja, det kan a ikke forstå,« siger a, »for det råbte 3 Gange, og a...
En Pige og en Karl havde lovet hinanden Troskab. Han tjente på en anden 0, og så døde han. En Aften, hun står og koger Pølse, banker der én på Døren, og hun lukker op. »Det er mig,« siger han. »Hvad for en mig?« »Din Kjæreste, vil du ride med hjem?« »Varer det længe?« siger hun. »Nej.« Ligkiste = Hest. Kan se, det ej er ret fat. »Månen skrider, den...
På Førstballe Mark er en Banke, der kaldes æ Bjærgmandsbanke. Der var en Bjærgmand i, og en kunde høre, han slog hans Kiste i Låse. De Bjærgfolk vilde skifte Børn. Et Sted der i Nærheden havde de fået en Skifting, den trøves ikke noget, og den snakkede aldrig. Konen søgte nu Råd ved kloge Folk og fik det Råd, te hun skulde putte en Gris i en Kjedel og...
