Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man kjærner og ikke kan få smør, så har andre taget det.
da.etk.DS_07_0_00605
I Tillemp, Tved sogn, på Mols boede en heks. En dag kom en nabokone ind til hende, just som hun var i færd med at kjærne smør. Konen blev forundret ved at se kjæruen gå, skjøudt ingen rørte den. Da opdagede hun, at heksens nathue sad på kjærnestangen. Den var det, som satte kjærnen i gang. J. Grønborg Pedersen.
Når man lægger ild under kjærnen, brænder man den heks, der har forgjort fløden. Ovstrup.
En heks sagde til sin pige, en dag før hun gik i by: »Når du kommer floden i kjærnen, skal du sige : En skefuld fra hver gård og to fra æ præstegård.« Men pigen sagde: «En potfuld fra hver og to fra æ præstegård.« Så blev der for mange, og da konen kom bjem, stod hun i fløde til knæerne. Heksene red st. Hans nat på en limstage. De kan også ride på en...
.lens Plovgårds kone Maren i Ramme var også en heks, og når bun skulde til at kjærne, stillede hun den tomme kjærne inde i stuen, og så sagde hun: »Nu i Guds navn en skefuld fra hver mand og et fadfuld fra Rammegård«. Så kunde hun få kjærnen fuld og få så dejligt smør. En dag hun ikke var hjemme, skulde datteren til at kjærne, men hun var mere begjærlig...
Der var en kone i Hjermind, de kaldte Kok-Stine, og hun var bekjendt som den største heks dér. Aldrig turde de lade hende se mælken og kjærnen. Hun kom altid ind ad kjøkkendøren, endda det var skik ikke at gå der ind hos bønder. En dag, jeg stod og kjærnede, sà vi hende komme, og så sagde min moder: »Det er et grimt kvindfolk, der kommer, lad hende ikke...
Der boede en heks i Ronerød, som især stjal smørlykke. Hun havde en seddel med mange ulæselige ord, som hun, hver gang hun kjærnede, lagde under kjærnen med de ord: »Eu skefuld fra hver kone i sognet.« På den måde kunde hun sælge meget smør, men en gang blev hun syg og måtte derfor give datteren anvisning på, hvorledes hun skulde stille sig an med...
En Pige skulde kjærne Smør, lav Konen gik ad æ By. Hun sagde til hende, den Gang hun gik, te hun skulde nu hælde den Smule Fløde, de selv havde, i Kjærnen og så sige: En Skefuld af hver sit Fløde i Byen. Så gjorde hun også det, men hun tykte ikke, det kunde blive til noget, hun kunde lige så godt sige: To Skefulde, og da hun nu giorde det, så fik hun så...
Per Hansen har fortalt mig, at der var en større Gårdejer nord for Horsens, der ikke kunde få Smør. De kjærnede og kjærnede, og det var lige nær. Så søgte han ind til den kloge Mand i Horsens, der havde Cyprianus, og han gik ind i et bitte Kammer, han havde. Da han så kom ud igjen, sagde han til Manden, at nu kunde han tage hjem, de var vist nok ved at...
En anden Gårdmand i Ønslev kunde heller ikke få Smør, og det klagede de sig over til en klog Mand. Han gik så derhen for at se på Sagerne. Da han kom ind, stod der en Pige og kjærnede. Så snart han var ude af Døren, gav han et langt Spring fra den og sagde: »Sådan en Stumpe, sådan en Stumpe!« I det samme blev Kjærnen så trøg, at hun ikke kunde kjærne...
En kone gik hen for at kjøbe smør af en anden, og da hun kom ind, gik kjærnen af sig selv, kun konens træsko stod ved siden af den, medens hun selv var oppe på loftet. Den anden gik da op til hende for at tale med hende. Da de kom ned igjen, var her smør, og det et stort stykke; for i gamle dage kunde folk ved hekseri tage smørret fra de andre koner i...
An Larses kjærnede en gang, mens en skrædder så på. Medens hun en gang var ude et øjeblik, får han øje på en seddel på kjærnen. Han tog den af og puttede den i lommen. Da hun kom ind, løb smørret ud af bukserne på ham. På den måde tog hun smør fra de andre bykoner. Når hun satte sedlen på, sagde hun: "En skefuld smør fra hver kone." Jørg. H.
Mads Degn i Låstrup blev også hentet hen til Gjedsted præstegård, hvor de kjærnede og kjærnede og kunde aldrig få smør. Men præsten, det var den tykke pastor Jakobsen, måtte ikke vide det, fruen havde i al hemmelighed sendt buddet af sted. Da Mads Degn nu ikke måtte komme i præstegården og gjøre sine kunster, blev kjærnen båren ind til min faders gård,...
Når man ikke kan få smør, skal man lægge en tudse under kjærnen, det skal vel hjælpe. M. Møller.
da.etk.DS_07_0_00795
A fik Kjesten til at putte tre lus i kjærnen for at få smør. Vinkel
Kan man ikke få smør, skal man kaste en sølvskilling i kjærnen (en mark). Sjæll. A. C. P.
da.etk.DS_07_0_00793
Når man kjærner, må ingen fremmede hjælpe, forend den person har taget gløder mellem hænderne, ti siden kan samme person ikke gjøre skalkhed ved kjærne eller smør. j. b.
Ved kjærning kan man i steden for flyveron også bruge en tot halm, der sættes under kjærnen og brændes. Enten bliver trolden så brændt, eller også må han pille af. Tåning.
Når fløden er forhekset, hjælper det bedst at sætte sig i et naturligt ærende under kjærnen. J. M.
