Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
98 results
Danish Keywords: kjærn
Ved Gildsig plejer heksene at samles st. Hans nat. Eu karl, der hed Graver-Mikkel og tjente i én af gårdene i Gildsig, kunde nok have lyst til at vide, om hans madmoder var en heks. Da st. Hans aften kom, gik han hen til kirkegården, tog en torv af diget og lagde på sit hoved, og derpå gik han hen til den dam, hvor heksene plejede at samle sig og kjærne...
da.etk.DS_07_0_00315
Der er et sted her nede i nedret af Dybdal (Vinkel sogn), og dér skulde de gamle hekse, der var her i sognet, ned at kjærne smør Voldborg aften efter de gamles fortælling. Vinkel.
da.etk.DS_07_0_00298
I Tillemp, Tved sogn, på Mols boede en heks. En dag kom en nabokone ind til hende, just som hun var i færd med at kjærne smør. Konen blev forundret ved at se kjæruen gå, skjøudt ingen rørte den. Da opdagede hun, at heksens nathue sad på kjærnestangen. Den var det, som satte kjærnen i gang. J. Grønborg Pedersen.
Kræn Spillemands fader var en gaug kommen i tanker om at ville se heksene st. Hans aften, hvordan do kunde kjærne. Men ban turde ikke komme ret tæt til og lod sig lave en skudtørvskrue omkring sig og fik én til at slå kreds omkring skruen. Så kom heksene, og de kjærnede, og det gik rask. Fanden gik og så til dem. De sagde den ene efter den anden lige så...
En gammel Kone i Stilbjærg kunde kjærne mere Smør, end hendes eget Mælk kunde bære. Men hvordan hun bar sig ad med det, ved a ikke af. Ane Katrine Mortensen, Krog Mark, Grene, Dec. 1905. Ringive S., Nør van g H.
da.etk.DSnr_06_0_00574
.lens Plovgårds kone Maren i Ramme var også en heks, og når bun skulde til at kjærne, stillede hun den tomme kjærne inde i stuen, og så sagde hun: »Nu i Guds navn en skefuld fra hver mand og et fadfuld fra Rammegård«. Så kunde hun få kjærnen fuld og få så dejligt smør. En dag hun ikke var hjemme, skulde datteren til at kjærne, men hun var mere begjærlig...
Om Graver-Mareu, som boede li9r i Sønderup, troede folk, at hun var en heks. En st. Hans aften stod hendes kjærne og flødekrukke udenfor døren på broen, efter at andre folk var gået til ro. Min broder Hans kom der forbi og så det. Så fik folk bestyrkelse i troen på, at hun skulde hen og kjærne. Eller også, at andre folks flode skulde tages og kommes...
I en gård i Jelling kunde de ikke kjærne smør. Idet nu konen sætter en potte fløde på ilden, ser pigen det og siger: »Skal a gjøre det?« — »Ja, gjør du det kuns.« Så veuder hun potten og hælder fløden i ilden. Dernæst sætter hun potten over igjen og giver sig til at koge noget sygemad. Da det var færdigt, gik hun hen til den formentlige heks med madeu og...
Ved overenden af den vase, som fører fra Nørhalne til Holte, en lille bakke i Vildmosen, er et bul i skikkelse som en brønd, og det kaldes Pølsekjedlen. Dér samledes heksene st. Hansaften. Når de havde kjærnet smør, dandsede de, og Fanden spillede. Derpå trakterede han dem og gav dem at drikke af en sølvkande. Men andre folk, som så derpå, kunde nok se,...
En Pige skulde kjærne Smør, lav Konen gik ad æ By. Hun sagde til hende, den Gang hun gik, te hun skulde nu hælde den Smule Fløde, de selv havde, i Kjærnen og så sige: En Skefuld af hver sit Fløde i Byen. Så gjorde hun også det, men hun tykte ikke, det kunde blive til noget, hun kunde lige så godt sige: To Skefulde, og da hun nu giorde det, så fik hun så...
Per Hansen har fortalt mig, at der var en større Gårdejer nord for Horsens, der ikke kunde få Smør. De kjærnede og kjærnede, og det var lige nær. Så søgte han ind til den kloge Mand i Horsens, der havde Cyprianus, og han gik ind i et bitte Kammer, han havde. Da han så kom ud igjen, sagde han til Manden, at nu kunde han tage hjem, de var vist nok ved at...
Der var en Kone, der altid kunde kjærne så meget Smør. Så en Dag hun var ved at kjærne, da kom der Bud fra hendes Datter, om hun ikke vilde komme derhen, for hun skulde til at gjøre Barsel. Så siger hun: »Å, Gu bæjer mæ, så for a et Smør i Daw.« Hendes Pige skulde så til at kjærne, og så siger hun til hende: »Når det bliver nu noget nær ved Tiden med at...
En anden Gårdmand i Ønslev kunde heller ikke få Smør, og det klagede de sig over til en klog Mand. Han gik så derhen for at se på Sagerne. Da han kom ind, stod der en Pige og kjærnede. Så snart han var ude af Døren, gav han et langt Spring fra den og sagde: »Sådan en Stumpe, sådan en Stumpe!« I det samme blev Kjærnen så trøg, at hun ikke kunde kjærne...
De skyldte heksemesteren i Stjær for, at han malkede køerne i byen. Et sted tjente der en pige, som drømte, at hun skulde til at kjærne, og da kom denher heks, og så var det hele arbejde forgjæves. Hun siger så til konen om morgenen : »Skal vi til at kjærne i dag?« Konen siger ja. »Da har a drømt sådan og sådan«, og htm fortalte nu det hele. Men det brød...
En kone fra Vestervig har fortalt om hendes moder, at en dag hun stod og kjærnede, da kom der en fattig tiggerske ind og spurgte, om hun skulde lære hende at kjærne smør. "Nej", siger den gamle, "det behøver a ikke, for det kan a." — "Ja, forstå mig nu ret," siger tiggeren, "det gjælder om at få meget smør af lidt fløde." — "Ja", siger konen igen, "æ...
En kone fra Bedsted brugte, når bun kjærnede, at sige: "Smør fra Hurup og smør fra Grurup og smør i min bitte kjærne." På den måde blev hun ved, og sådan drog hun smør til sig fra de forskjellige steder i omegnen. L. n. Bertelsen.
Mads Degn i Låstrup blev også hentet hen til Gjedsted præstegård, hvor de kjærnede og kjærnede og kunde aldrig få smør. Men præsten, det var den tykke pastor Jakobsen, måtte ikke vide det, fruen havde i al hemmelighed sendt buddet af sted. Da Mads Degn nu ikke måtte komme i præstegården og gjøre sine kunster, blev kjærnen båren ind til min faders gård,...
da.etk.DS_07_0_00180
Heksene skulde hver st. Hans aften til Trolddalen og kjærne smør. Den gård, der ligger i Skolddal, er udflyttet, og kaldtes Kirkegård, mens den lå her inde i Vejrum. Der boede en heks i den gård. Nogle folk fra Føvlum var kommen i træde st. Hans aften, mens de var hekse og var i den skikkelse, og dagen efter løb en klod løs og tog lige sigt efter søen....
da.etk.DS_07_0_00332
Når man kjærner, må ingen fremmede hjælpe, forend den person har taget gløder mellem hænderne, ti siden kan samme person ikke gjøre skalkhed ved kjærne eller smør. j. b.
da.etk.DS_07_0_00792
En klog mand gav det råd, da de ikke kunde kjærne smør, at køernes patter skulde malkes over kors over kathaler (padderokker). Ovstrup.
da.etk.DS_07_0_00640
262