99 results
Danish Keywords: kjælling
A kan huske Historien om den kloge Mand fra Vorgård og Søn af en gammel, gammel klog Mand. De slog Blod ud af Næsen på Kjællingen. [Vor S., Dronninglund H.]? Jens Sørensen, Dals Mølle, Tårs.
da.etk.DSnr_06_0_00729
For søfolk er det meget uheldigt at se en kjælling på stranden, det er forbud på storm. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00715
Der var en gammel kjælling, der boede i Linå, hun kom om aftenen tit hen til smedens der i byen for at sidde og varme sig ved hans kakkelovn. Smeden havde hørt, at denher kjælling skulde være en heks, og så var han meget nysgjerrig efter at få at vide, om det nu virkelig passede. Hau vidste, at hun holdt meget af at få en dram, og derfor gav han sig til...
Endnu i Midten af forrige Århundrede boede en gammel Kjælling i Løjl Kirkeby, der havde Ord for at kunne hekse, og hun kunde også påtage sig Skikkelse af en Hare. Alle gamle Kj ællinger, der var Hekse, red til Bloksbjærg St. Hans Nat på et Kosteskaft for at holde Helligaften hos gamle Erik. For at sikre sig for dem, når de rider forbi, tændtes der Bål på...
Der er et sted i Snævre, i Bjærgby, de kalder Maren Egholms hul. En kjælling, der hed Maren Egholm, var anset for en heks og gjorde så mange anstalter og lede kunster. Så blev folk kjede af hende, og hun blev dømt til at tromles ihjel i en pigtønde, og så skulde huu graves ned i et hul der, hvor øgene blev stående med hende. Hun blev så gravet ned på det...
da.etk.DS_07_0_01477
En kone skulde lære en karl at være heks, og så gik de op til kirken. Der skulde han gå baglænds om den og blæse i nøglehullet og sige: »Nu giver a mig Fanden i vold både med legem og sjæl.« I det sted sagde han: »A giver dig, kjælling. Fanden i vold både med legem og sjæl.« Så bliver kjællingen jo gal, og hun stimest så længe med ham for at få ham til...
I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
da.etk.DS_07_0_00462
Hver gang præsten fra Dagbjærg skulde kjøre til Mønsted til sogne, kom der en kone fra Dagbjærg og vilde kjøre med, hun kaldtes Ka Rund eno m, og præsten troede, at det var en grumme gudfrygtig kone, siden hun sådan tog til kirke hver søndag. Karlen havde nok sagt, at det var sært, han vilde have den kjælling til at kjøre med, for hun var en troldheks,...
En mollerkarl sad en gang inde i møllen skrævs over en bjælke, og han så da godt, at der i det samme kom en gammel kjælling forbi på vejen. Pludselig sprang den bjælke, hvorpå han sad, ud af møllen og ned foran den gamle. Karlen som straks forsted, det var en heks, var nu ikke sen, men slog hende i næse og mund, så blodet løb af hende. Hun greb...
En gang om året skal alle heksene mødes med den Slemme på Bloksbjærg. Den aften de rejser, må man se at få kosteskafter og ovntøj i hus. Nogle mener, at de rejser Skjærtorsdag aften, og derfor måtte drengene i gamle dage, før de Skjærtoisdag aften gik ud at synge for æg, gå byen rundt og råbe troldkællingerne ud. De råbte da: »Tut herut, tut herut, alle...
da.etk.DS_07_0_00382
Per Skyt havde hørt Tale om, at en gammel Kjælling, der nylig var begravet på Harte Kirkegård, havde fået Cyprianus med sig i Graven. Den vilde han gjærne have, og så gik han hen og grov hende op igjen. Der blev en Sag ud af det. Harte S., Brusk H. Chr. V. A. Simonsen, Kolding.
Der var en præst i Henne, der skulde brændes. Han havde røde tøfler på, og så var der en gammel kjælling, der så på det, hun sagde, det var ilde, de kjønne tøfler også skulde brændes. »Ja, du er også af den samme slags«, sagde præsten, og så kunde man høre, hun heller ikke var bedre værd. Kristiane Larsdatter, Rærup.
Her i byen var også en kjælling, der var noget slem. Hen gang hun skulde do, kom der nogle derhen af nysgjerrighed for at se, om der passerede ikke noget aparte. Men der viste sig intet. En tid før havde hun haft nogen blodstyrtning. Da smeden horte det, sagde han : > Det var endda slemt, blodet gik af hende, for nu får Fanden ingen polse.'' Lavst...
Der er hekse til, som ved deres slemme kunster kan forårsage, at en sørejse får et ulykkeligt udfald. Jeg husker således at have hørt om jagten Helgesen, der i flere dage lå sejlfærdig for at afgå til Island, men hver morgen kom der en gammel kone, der ansåes for en heks, ud af sin gadedør og så på skibet, hvilket jo var nok til at bringe ulykke over...
Der fortælles, at en præst, hans navn kan jeg nu ikke huske, vilde til Vindhhes for at tale med den kloge kone og formane hende til at lade være med hendes kunster, men det kom han ikke heldig fra. Første gang han var på vej, væltede vognen eller gik i stykker, hvordan det var, så han matte opgive det den gang. Næste gang kom han der dog og talte med...
da.etk.DS_07_0_00179
Der var en kjælling i Rebbild, de kaldte Åjen (o: Anden) fra Rebbild.« Eu kone i Rebbild var ved at brygge, de skulde have én ting gilde, og så gik der en broget kat og skubbede sig op ad hende. Da tog hun en slant hed vvot og slog på bagenden af den. Dagen etter sendte Anden bud efter hende og vilde tale med hende. Da hun kom, lå Anden i sengen, tog...
Ude på Rønbjærg hede beede en gammel kjælling, der kaldtes Ma' Rus, men i almindelighed gik under navnet heksen på heden. Eu pige, der var bleven besovet ved én af sine medtjenere, fødte en lille pige, og da karlen ikke syntes, at de skulde giftes endnu, blev de enige om at sætte barnet i pleje hos Ma' Rus. Endelig blev de gifte og tog nu barnet hjem til...
Heksene red til Bloksbjærg Midsommeraften på en ragestage (stagen til en ovnsrage). Kjællingen i en gård sagde: "Fluks over alle trætoppe". Karlen i gården vilde følge efter hende, men havde ikke hørt ordene rigtig og sagde: "Fluks gjennem alle trætoppe." Derfor blev han slemt forreven, inden han kom til Bloksbjærg. L. P. Lavrsen, Havlykke.
En ski ædder syer ved en gammel kjælling, som smøreren rafte og rejser op gjennem skorstenen. Han gjør ligeså, kommer til eu ø, hvor der var en kirke, og den bitte mand havde nys fået sig en rodbroget klædning til den stads. Skrev i en bog med blod. Han beholdt bogen, men kom ikke hjem og gik længe på øen, så endelig nogle både og fik dem til at sætte...
da.etk.DS_07_0_00421
Min Moder fortalte også om en gammel Kone i Rødding, de kaldte Tibbes, hun kunde tage andre Folks Mælk og kjærne Smør af. Så var der en Mand, der hed Per Tryk, ham blev Smørret tæjen fra, og han søgte da Råd ved en klog Mand. Nå, han fik det Råd, te han skulde sætte Mælken på Ilden og lade det koge i den, men forinden skulde han lukke alle Døre tæt til,...
da.etk.DSnr_06_0_00737
275