255 datasets found
Danish Keywords: kjælling
I Vrove boede mange rakkere, og det var skik, at når en mand havde en gammel krik, som skulde skydes, sendte han bud til rakkerne, at de skulde komme og tage huden af den. Så træffer det sig en dag, at en mand havde en krik, der skulde skydes, og han sendte bud til rakkerne. Der kom også snart en gammel kone, som skulde forrette arbejdet. Det var...
da.etk.JAH_05_0_00607
En gang blev en hel flok kjæltringer fangede og ført for sognefogden i Ullits. Han spurgte dem jo til om et og andet, men fik kun korte svar. og en gammel kjælling, der havde så mange ting ved sig, sagde altid, når han spurgte om, hvor hun havde fået det og det: “I Balling i Salling”. Det var al den besked, han fik af hende. Så skulde de føres til Hobro,...
Det var farlig, det rakkerne kunde æde om aftenen, når de kom til kvarter. Der kunde blive sådan en tåge i stuen af dem, for de både f . . og sk . ., så det stod efter. Det var knap, en kone kunde bjærge sig ene hjemme i bjerringens tid, hvis hun skulde være så uheldig, at der kom en flok rakkere til gårde. De lå i flokke hos Kræn Pedersens i Hornum, og...
da.etk.JAH_05_0_00569
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
Når kjæltringerne rigtig skulde giftes, blev der bundet for karlens øjne, der skulde have fruentimmeret, og så blev han stillet i den ene side af stuen. Når den var nu enten i tre eller fire binding, var det ikke så nem en sag at gå hen og træffe hende. Men hvis ikke, fik han hende ikke. Hun stod der og havde blottet sig. Per Lind og hans kjælling kom en...
I Fjelsted mose ved Mariager er der for en del år siden funden tre lig, som de grov til, da de skar skuutørv. Armene på fruentimmeret var bundne sammen pa ryggen med vider, og det ene af mandfolkene var det ene ben slået over på. I Volstedlund skov har der været en røverkule, og derfra skal disse mord stamme. Der skal have ligget et hus i skoven, og i...
I Nørre-Omme levede en gang tre røvere, to mænd og en kvinde, i en lille hytte oppe i Knorrebjcvrg bakker; nogle mente de hørte til natmændsfolkene, men man vidste ikke ret, hvad det var for noget pak; de ernærede sig mest ved at stjæle og plyndre. En dag var en kjøbmand i Nørre-Omme i Holstebro at besøge en slægtning, og det blev noget silde, inden han...
da.etk.JAH_05_0_00422
Niels Bærtel tog Niels Jensens røde og og red ben og stjal lam, og oget måtte da bære det hjem. Tøjret havde han lavet om til bidsel, og han gjorde sig ikke en gang ulejlighed med at løse det op. Oget gik løs med det om morgenen og var blodig af deher stjålne lam. Han red over gjennem Yding skov eller sådant et sted hen og stjal dem. En gang var der dog...
da.etk.JAH_05_0_00344
For 60—70 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han...
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og • den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
da.etk.JAH_05_0_00077
Den gamle Peder Havgård var en gang til bryllup i Voer herreds ladegård, og han har fortalt, hvordan det der gik til. Da de havde afspist, rejste forst degnen sig op, tog om halsen af præsten og kyste ham på munden med de ord: “Tak for mad, hr. pastor.” Derefter stillede præsten sig op til en dragkiste, og så kom alle kvindfolkene hen én efter anden,...
Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
De store drenge byttede gadelam ud Voldborg aften. De stod i en port eller i et træ og hvællede: “Hæjj, gammel kjælling, se blus, det er for [Peder] og for [Sidsel] . . . og det skal holdes, og det skal knoldes, og det skal aldrig forglemmes.” Niels Kristensen. Tørring.
Det var de store knægte, der stod for at dele gadelammene ud. De havde io snakket sammen om det før, og så selve Voldborg aften krøb et par konfirmanter op i det højeste træ, der stod på gaden, og så begyndte de at råbe op: “Højj, gammel kjællinger, kom og se blus, det er for [Kræn Hansens karl Jens] og for [Niels Ajesens pige Mette Kirstine]. Han skal...
da.etk.JAH_04_0_00016
I den legestue, vi havde før november, blev gååjbassien løft, og i den første legestue næstefter uddeltes så gadelammene af gadebassen og to til, som skulde hjælpe ham. De tre gik ind for sig selv i en stue og aftalte med hinanden, hvordan de skulde uddeles. Gadebassien tog selv forst, og siden kom alle de andre. Deres navne blev skrevne på en seddel, og...
da.etk.JAH_04_0_00004
Når folk havde fået kornet ind, havde ungdommen fridags-legestue, og den varede i 2 dage. Da blev gåådbassien løft til loftet, idet karlene på et givet tegn løb til og løftede den udvalgte op. I samme legestue byttedes gajelam. Gadebassen tog selv forst, og hun kaldtes gajinden. Dernæst tog den gamle gadebasse selv hans gadelam. Så var der 2 karle inde...
Der var en kone, som var vel knap ved hendes folk. Hun boede tæt ved en kirke og havde kirkenøglen inde ved sig. Så havde hun den skik at gå ind i kirken hver løverdag aften og bede hendes bønner for hele ugen. Nu havde hun faet en ny karl ad november, og han spekulerede på, hvordan han kunde fa hende lært til at give dem nok så god en fode. Han havde jo...
da.etk.JAH_03_0_00456
Der var en gammel kjælling, som var enke og rigtig sådan en gammel hegs, hun fik sig en ung mand. Så varede det jo ikke længe, inden han fortrød det giftermål. Hun sad i kakkelovnskrogen med krykken i hånden dagene ud, og han havde da slet ingen fornøjelse af hende. Så sad han en aften ved bordet og sørgede, og hun fik da i sinde at ville op for at...
da.etk.JAH_03_0_00395
Husbonden forlangte, at hver mand på godset skulde kjøre en halv favn træ til Hobro, og det nægtede Skjel-Jens. Han havde rigtig nok et par store, stærke bæster, men det var kjællingen, der fik ham til det, for hun var noget gal i det. Så kom forvalteren en dag, de var ved at bage, og smed dem ud og alle deres sager og børnenes klæder med. De havde atten...
da.etk.JAH_02_0_00201
En kjælling tog sig på at sanke ulvene og drive dem bort fra Øland. Så drev hun dem sønder på, og der kommer hun til en mand, der siger: “Hvor skal du hen med dine plage?” Hun svarede: “Det var godt, du nævnede dem ikke ved deres rette navn, for så havde vi begge været fortabt.” Så kom hun ned til Fjorden imellem Øland og Gjøl, og der drev hun dem ud....
35