Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show Only Popular Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel kjælling her i byen, der hed KajElse, hun gik omkring og solgte hvedebrod. Hendes ko stod i stuen ved hende, og den gjorde i hvedebrodskurven. Hun fik noget af det skrabt af, men det var kun sa som så, og så gik hun og solgte hvedebrød af kurven, som den var. Steffen Jensen, Grindsted.
Om general Theodosius Lewetzau til Okaholm, Dybvad. Bygholm ni. m. fortælles, at han en gang spurgte en omvandrende person: Hvad siger folk om mig?. De siger dævlen partere mig, at I løb som en 'kjælling ved Gadebusk. >A, du kan bede dem likke min mås. Ja, det ska a nok, nådige herre, men I skal min sjæl se, de gjør det ikke. tf. Br.
Der er nogle græspletter her nør i Ulvkjær, der har de fanget ulve i gammel tid, vi kalder kjæret sådan for det sammes skyld. Det var jo grave, som nu er groet efter, og der lagde de en rane over og strøede noget halm på. og så lagde de æningen (agnet, lokkemaden) oven på halmen. Når ulvene så kom, faldt de derned. En kjælling drev dem over til Sverig,...
Det skal blæse så stærkt på Kjørmis dag, at fire kjællinger ikke kan holde et lagen, da vinterfoderet så ikke slipper op. M. Muller.
A gik til præst hos pastor Lassen i Kollerup. Når a mødte om morgenen med de andre konfirmanter, skulde a ind og trække ham i hans klæder. Han betroede ikke sin kone til at trække sig i dem. Når vi så var færdige med det, råbte han til konen: Mo'r, mo'r, skjær os et par stykker smørrebrød og kom med de to glasser. Så skulde vi have en bid mad, og så...
Pastor Clausen i Vorde var så meget en sølle præst og havde så meget en afskyelig kjælling. Hun var ydmyg i det, og når de var til forsamling, og hun sad inde pa bænken og vilde om, mens bordet stod og var dækket, så kunde hun lige tage ved bordet og svinge sig oven over det og så komme ud på gulvet uden at røre ved sagerne. Han var jo forfalden, og det...
Pastor Clausen i Vorde var undertiden fuld, når han kom på prækestolen. En dag kom han ned til sognefogdens i Kjølsen. Manden var ikke hjemme, og konen bød ham en snaps. Han skjænkede den selv og stak den ved sig, gik så op og ned ad gulvet og sagde: Præsten kan pinnede ikke gå på ét ben, han vil pinnede have to, og så skjænkede han sig nok en. Han kom...
Pastor Vesterbo i Flade havde forhen været præst på Grønland og gik her under navnet pastor Løgnhals. Han fortalte en gang, hvordan de vejede smør ud i Grønland. De havde ligefrem bjærge af smør, og så satte de en gammel kjælling op på toppen og lod hende skride ned, og hvad hun så tog med sig imellem benene, det var et pund smør. Han fortalte også, at...
Når de ofrede til gamle Lund i Gjellerup, og han tykte, det var for lidt, kunde han holde op midt i sangen og sige højt: Der skal 96 kjællinger til at bære en daler til alteret". Så sang han igjen. De små sølvenesteskillinger, der var sat ud af kurs og ikke gjældte, kunde de også ofre til barn, og så tog han dem og smed efter dem, idet han sagde: Tag...
Kristiane i Vestergård boede i noget, de kaldte Lokken, den gang de havde solgt begge deres garde til deres børn. Det var sådan en slem kjælling, og da hun var dod, kunde de folk, der havde lejet huset, høre klokken slå hver aften, så snart det var mørkt, endda den ikke var der, for den var bleven solgt ved avktionen til en i Elling. Det var et...
Mens jeg gik på Snedsted seminarium, gik jeg en søndag til kirke og fulgtes med konen der, hvor jeg var i logi. Så bliver der bedt for en syg i kirken, og det var en gammel kjælling, der boede ved siden af og hed Maren Render. Vi fulgtes ad hjem igjen, og konen talte lidt om den syge. Da vi kommer hjem, går vi ind i stuen til hende. Der sidder hun og er...
Om en mand, der kaldtes den gale Lars Villum, har jeg hørt fortælle følgende. Han skal have boet i byen Vindinge ved Roskilde. En gang var han samrådt med sine bymænd om, at de skulde have dem et nyt vangeled for en af deres marker. Lars Villum lovede, at han skulde nok skaffe det. Han havde hørt, at inde under børsen i Kjøbenhavn skulde de have alt...
Sidsel Rollands var egentlig fra Store-Ring, og hendes mand, Døve-Lars, drog omkring som glarmester. Folk var rædde for ham, og de gav ham alt, hvad han bad om. Han kom ind til Anders Holm i Skibby og sagde: God-dag. God-dag, Lavst, og velkommen! A håer dæ lisså kjær i daw som en hawerkjære. Ja, den kan du så meget gjærne få, Lavst. Da han...
Døve-Lavs og en kjælling, han havde, kom en nat til at ligge i Mørke. Han var vist ikke gift med hende, for han var skilt ved hans rigtige kone. Han var glarmester og kjørte her omkring med den kjælling og så de børn, han havde både ved hende og den anden. Som de nu havde været der om natten, og konen om morgenen var ude at malke, så råber kjællingen til...
Pludder-Mads og hans kjælling kom ind i en gård en aften, hvor min fader tjente. Manden vilde drive noget spot med ham og vilde sidde sådan og gnave efter ham med fingrene. Mads var jo dygtig pjaltet, og han skultrede sig og sagde: De river mig. Så tog kjællingen svaret og sagde: Han behøvede ikke at bede Fanden rive sig, han havde revet nok. Det sagde...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker? Han svarer: Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann. I forårets...
Kræn Hansen og Birret Ryssing boede nede i Hule. Hun var en dygtig kjælling til at gjøre med hænderne. Så var det i 1826, vi havde den usle avl, og da kjøbte hver mand et par stykker gamle bæster eller også en fire stykker på Lerups marked, der holdtes midt i høst, og så gjorde de hele efterårsarbejdet med de her usle krikker og lod dem gå ude og bjærge...
Der var en kjæltring, der hed Isak, og kjællingen hed Juliane. De lå til Broens i Tise og havde gjedder at få stegt der. En hed Klapmand. Han havde faet det ene øje slået ud en gang og gik nu med en klap for det. Han havde en skindt med sig, der gik med en vugge pa ryggen. De var her omkring et år og havde også en bitte dreng med sig. Aret efter var den...
Per Lapmand havde en stor lap ned for hans øjne. Han gik med en kvinde, som hk et barn, der blev opfedt her og fik navn efter faderen. En anden, der hed Jens Rirejærn, gik med en lirekasse, og hans kone hed Ane, det var en soster til Per Lapmands kone Ane Johanne. Eroder til dem var Per Skorstensfejer. Jens Rodnakke havde rødt hár og rødt ansigt, derfor...
