Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en stodderkonge i Dørslvnd eller Usséltoft, som hed Kristen Vognlund. Han klagede sig over, at han ikke havde noget at værge sig med, og så kom Jørgen Usséltoft med en kjæp, der var en lille klundt på enden af, og så med en pig og en krog og gav ham. Han var stor på det, når han havde drevet nogle kjæltringer væk. Når han kom efter de Ikast...
Kyndelmisse dag skal det sådan storme, at 13 kjællinger ikke kan holde et kalveskind på Blæsborg i S.-Omme. P. Kr.
da.etk.JAT_01_0_00602
Min fader var nok den. der skulde undersøge en ting, når han fandt noget mærkværdigt ved den. En aften han var ude i marken at flytte hans heste, horte han en skrigen og jamren på Hartip gade. Den gang lå nemlig byen samlet. Så går han ind til gaden og vil have gjort sig begribelig, hvad det var. Da svarer det og siger: Er det dig, Hans? Ja. Ja,...
I min oldefaders drengetid da skete det, hvad jeg nu vil fortælle. En pige rejste sønder på for at få tjeneste og få en stor løn. Der i Holsten skiftede de til Mikkelsdag, det var deres november, og da hun nu havde tjent derude i nogle år, så vilde hun ad hendes hjem men igjen. Da hun kom ad den dal, der er lige vesten for Norup og kaldes Norupdal,...
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
De havde en stakkelsfjæl i Lerbjcenj, og hvor den var, skulde de give de omløbende tiggere en almisse. Dernæst flyede de den til deres nabo. De skulde også huse dem om natten, der kom så silde om aftenen, at de kunde ikke gà til næste by. Dem, der ikke kunde gå, skulde også befordres til næste by. I regelen var det på vugn, men Jens Kjællinghol trillede...
Kyvling-Søren og Jens Knåv og hans komplot havde deres hælested i en stor gård i Ask. Sønnen i gården var en rigtig stadsmusikanter, og han spilte for dem, så dandsede de og morede dem der om aftenen, men naboerne kom aldrig med til den dands, det var blot det kjæltringkram indbyrdes. Provst Ramsings datter i Harlev vilde så gjærne have haft sønnen i den...
Min fader var klaget ud fore, te han lavede selv brændevin, og det gjorde han også da. Så en sommermorgen meget tidlig kommer de kjørende for at fesentere. Der var 8 karle på vognen, og byfogc'en i Skive var med. Vi skulde til at brænde den dag og havde været ved det, hvis vi ikke havde sovet over. Min fader var lige godt bleven dem vaer, en lidt før de...
For en 80 År siden boede en Mand på Knudshohnen i Ugilt, som de kaldte Iver Holmen, han var både Sognefoged og Lægdsmand. Så en Nat blev der 60 Alen Lærred væk for dem, og de søgte vidt og bredt efter dether Lærred; men det kunde jo ikke findes. Så rejser Iver over til denher Bragfwlts Kjælling og vil have hende til at vise det igjen. Han kommer derover...
Der var en Gang en Kro i Skjærbæk, og den blev kaldt Kjæltring-Kroen. Der skal det være gået meget uhyggeligt til med Svir og Drik og Kortspil, særlig da det sidste. Navnlig var det Løverdag Aften, Folk mødtes der. Mange jyske Handelsmænd kom der den Gang, og der kom også Frisere, og når de ikke kunde blive færdige med at handle om en Ting, så spillede...
På Albæk i Suldrup Sogn, går der en Jomfru nede i Kjælderen, og flere Gange har de set hende slå til Side med Bøtterne i Mejeribygningen, og de har kunnet høre et Barn skræbe der ovre, men når de kom derover, var der ingen Ting. Hun skal have brændt et Barn under Kjedelen der, og det er jo det, de kan høre. Hvert År, en tre Uger før Jul ved Kl. 3, 4 om...
da.etk.DSnr_05_0_00703
En Dal lige her norden for Slore-Grønheden kaldes Skindsækdalen. Der Fortælles, at her ved Nattetid har gået en gammel Kjælling i en Skindsæk. Store-Grønheden. Volstrup S., Dronninglund H.
En Kjobmand Holst fra Balling i Salling, der tillige var Møller og Vognmand (Fuurmand), var kj ørende til Ringkjøbing med Huder og Skind og Uld og andre Varer og skulde have Tobak med sig hjem igjen fra Hov Husteds Tobaksfabrik, der var den mest ansete i hele Jylland. På Tilbagevejen, som han var kj ørende over Hjelle Hede (Hjelm Hede) og var kommen...
Den Gang Vorherre og St.-Peder vandrede på Jorden, kom de en Aften til Vilsted By i Himmerland. De kom sønden ind i Byen, og lige for dem lå en stor smuk Gård. »Her vil vi losere i Nat,« sagde Peder. »Som du vil,« sagde Vorherre. De gik altså ind og begjærede Losi, men Konen i Huset var just i Færd med at gjøre et stort Gilde for hendes Venner, hun jog...
På Lille-T år nby Mark lå Kishøj, hvorpå Tryggevælde Runestenen oprindelig stod. Her boede Kishøj-Trolden, og han bad en Karl, som pløjede på Marken tæt ved, om at ride til Skurhøj ved Vallø By og overrække Skurhøj-Kj ællingen et Bæger med en stærk Drik, som han skulde få hende til at drikke. Til Belønning måtte Karlen så beholde det tomme Bæger, der var...
Der boede en Bjærgmand på en Mands Mark, og Manden var tit nede at besøge ham, men passede altid på, når han gik op igjen, at lade Bjærgmanden gå for af, når han lukkede ham ud. Nu døde Mandens Kone, og så skal hun jo begraves. Manden og Karlen sidder nu og snakker om, hvordan de skal stille det an, og Karlen siger: »Ja, Bjærgmanden skal vi have bøjen.«...
En Gang væddede en Karl i Jersi med nogle andre Karle om, at han skulde stjæle Navrbjærgkjællingens Sølvbæger. Han red da en Nat ud til Navrbjærg og holdt stille udenfor Indgangen til Højen. Efter at have råbt tre Gange på Kj ællingen kom hun ud, og han bad hende nu om lidt at drikke. Hun hentede da sit Sølvbæger fyldt med Most og rakte ham, men i Steden...
Der var en underlig sygdom i Stavad. Først lo de, og så græd de, og så var de for alvor syge, men efter kort tid var de raske igjen. Når Fanden kom der til om natten, så kunde de hore, om han var gal, for så lod det, som én kom, der lammede så hårdt, og det sagde trisk trask. Men var han mild, lød det, som han gik i bladder, og så sagde det slisk slask,...
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
