Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Provst Stjernholm i Roslev og Rybjærg var meget rig og ejede også den Gård, der lå vesten for Præstegården. Som Præst var han vist af den rigtige rationalistiske Skole, og som Menneske en satirisk, ja spydig Personlighed, der drev Gjæk med Sognemændene på grovkornet Måde, når der gaves Lejlighed. Dog må han nok have besiddet nogen Dygtighed, thi Folk så...
Om Byen Gånsager mener man, at der i gammel Tid har været en høj Jordvold. Somme Steder, hvor Jordbunden var lav, var der dog nok et Gjærde i Stedet for. Inden for lå Husene, og Grunden kaldtes Gaden. Jordvolden tjente til Beskyttelse for Angreb af Ulve, og måske har de heller ikke til Jævn sagt turdet vove dem indenfor. Min Hjemmelsmand, der er 75 År,...
På en Herregård i Jylland boede en gammel Frue, som kaldtes Fru Soffi. Hun var nøje kjendt med en Læge i nærmeste Kjøbstad ved Navn Ankersen. Ham havde hun lovet, at når en gammel Kone døde der på Godset, som ingen Familie havde, skulde hun lade ham det vide, for at han kunde obducere hende. En Aften sidder Doktoren i et Selskab og spiller Kort, da lyder...
A° 1736 blev i Tikjøb opdaget tvende mørke Stenkamre. Hvad de har været brugt til, overlader jeg enhver sin Dom om, men kan ikke holde med den gemene Mand, som tror stadig og vist, at disse tvende underjordiske Stuer har været Troldstuer, hvor, da Tikjøbs store Klokke blev prøvet ved 24 Timers Ringning, Troldene da er blevne forstyrrede i denne Lyd i...
Der var en Mand i Råbelev, hed Niels Tostensøn, som var et værkeligt Hoved og havde Lyst til at erfare allehånde æventyrlige Spil. Denne Niels gik en Nat udi sin Drukkenskab til en liden Høj, liggendes nordøst for Råbelev Kirke og kaldes Bondes Høj, og sagde: »Bonde, her ud, jeg vil slås med dig.« Bonde forsømmer sig ikke, kommer flugs ud som en liden...
Der tjente en pige på en 15, 16 år på Børglum kloster, og hun var snart de andre piger vel klog, for hun kunde få deres vanter og træsko til at dandse, og de sagde da til herremanden det var kammerherre Hillerød te når hun ikke kom væk, så vilde de ikke være der. En dag vilde de have rejst alle sammen. Så sagde kammerherren til kusken, at han skulde...
Der boede en gammel kone henne ved Wår bro, de kaldte hende Karen Rut, og hun kunde sådan gjøre mange ting og skabe sig omkring til en hare og gjøre mange resser til Skagen i den skikkelse. Hun gik sådan i mange år, men gjorde ellers ingen kunster. Hans Kristian Larsen, Skibsby.
»Vaerjer for Stofferkjællingen fra Hyldcbjærg«, sagde folk, når hun kom herop ad, »det er en slem heks.« Hun kom en gang ind i Torup. Så sad de og grinte ad hende, men især én, de kaldte Prægtig-Mikkel, han grinte nu så forskrækkelig. Så sagde de andre: »Nu skal du tage dig i vare, for nu gjør hun nok en kunst ved dig.« Så blev han syg med det samme og...
Så var det en gang en nat om sommeren, at vi på Løverodde ved Stenderup havde køerne ude. Jeg havde da været der en vinter. Da hørte vi, at det var, som alle køerne kom rendende med tøjrene og leginder og jærntøjrstager. Det skramlede på stenbroen, og fødderne trampede. De kom om ved det hushjørne, hvor vort kammer var, og om i baggården. Karlen og jeg...
Der var en pige, der tjente nede ved Møldrup for kokkepige, og hun var fra den anden side af Randers. Hun undlivede et barn, mens hun var der, og så blev hun syg. De vilde nu ikke have hende længere, og så kjørte de hende til hendes hjemmen. Kort efter døde hun og blev begravet, men så gik hun igjen og kom til Møldrup hver eneste aften og gik og ragte om...
Da Slanter-Lavst gik ude i Århus og var student, gik han op til biskoppen en aften, te sådan og sådan var det, der var tre præster i lag med Fanden der ude ved Studsgård skov, og han skulde se efter at komme ud og redde dem. "Ja, Vorherre skal redde dem, jeg kan ikke." - "Da er det ikke des kjønnere gjort." - "Kan han da, Lars, så vil jeg levere ham...
Den gang den sorte død rasede, uddøde hele Haderup byes befolkning så nær som ét menneske. Han tog sig på at kjøre ligene til Vindblæs kirlee og begrave dem der. Da han kom til en dam, de kalder Korre, så tabte han det ene af dem. Da han havde fået de øvrige lig jordet og kom tilbage igjen, fik han øje på liget ved Korren, læssede det op, kjørte tilbage...
Lidt nordost for Lillerupholm er der et sted, som kald. es Roverkulen, og her om fortæller sagnet: Kort elter trediveårskrigens slutning boede her nogle rovere. Så en juleaften kom de ind til Lillerupholm. Folkene mærkede nok, hvad det var for gjæster, de havde fået, men lod som ingen ting. Da så pigen skulde til at bære nadveren ind, tabte hun den på...
I en gård, de kaldte Bryrup, kom der 12 karle om juleaften og bad, om de kunde ikke få lidt at leve af. Så satte manden noget på bordet for dem, for konen gik og vai bøjtyk, og det var hende, de rejste efter. Men hun stak lige godt af op til en gård, de kaldte Harrestrup, det var snart som en herregård eller måske et kongeslot i gamle dage, og der lå...
Der er to store huller vesten til Fovlum kirke, de kaldes Roverhullerne. Men nu er de jævnede. per Ladefoged, Årup.
Okholm skal have været en sorøverborg. Først hed den Agesholm, for søroveren hed Åge, og hans hustru Ingeborg. Der er endnu et stykke mark, hvor der går en vej forbi, og den kaldes Ingeborg-vej og er norden for Okholm. I sin tid fandtes en hel hoben guldsmykker osten for Okholm, på det sted, hvor der nu står en gård. Karl Andreasen, V.-Vedsted.
En gang kongen kjørte gjennem Sorø og ud forbi søen, så han en præst stå barbenet og mede fisk. Kongen standsede og spurgte, hvor han var præst. »I Sorø,« var svaret. »Hvorfor står du her og meder fisk?* spurgte kongen igjen. »Jo, for mit kald er så lille, så jeg kan ikke få andet sulelidt.« Da lovede kongen ham, at han skulde nok forsørge ham, så dette...
Hr. Peder Thomæsen havde forhen været munk i Børglum kloster, og var en af de lærde mænd, som har underskrevet ordinantsen på latin, var og med pårigsdagen i Kjøbenhavn 1530. Han satte en kapellan i Junget kald, rejste derpå udenlands, kom hjem igjen magister og blev siden superintendent over Børglum stift og residerede i Børglum kloster. Junget liber...
En gang var der en præst i Hygum ved navn Peder Jakobsen, som var en meget dygtig præst, men mange af folkene syntes, at han var for stræng, og klagede derover til biskoppen. Så en søndag kom denne ganske uventet for at høre, om det var sandt, hvad folkene sagde. Der var en gi. kone i kirken, der holdt meget af præsten. Idet hun nu så biskoppen, gav hun...
Der var en præst i Århus, der skulde præke her i Skjød. Han kjørte jo efter at møde der til tiden; men da han kom til Lisbjærg, kunde han høre Skjød kirkeklokke, og så sagde han til karlen, at han skulde kjøre meget bedre til. Men så støvtden ene hest. Han sagde nu til karlen: »Nu hører jeg den Skjøds blomm', nu må jeg nok for sildig komm,«. Så satte han...
