Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
112 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: jer
I Østbirk har været en degn, de kaldte Stafen Rumpenstryger. Når børnene ikke kunde deres lektie om mandagen, skulde de have den om igjen til tirsdag og sådan fremdeles hele ugen igjennem, og når de ikke kunde den om løverdagen, skulde de i skole om søndagen. Så var der en dreng på Urup gods, der hed Frands Rask, han kunde aldrig hans lektie uden om...
da.etk.JAH_06_0_00604
En pjaltet og fordrukken prokurator mødte i retten. Så sagde herredsfogden: ,,Jeg drømte i nat, at der i retten mødte en prokurator uden bugser; men da jeg så nøjere til, havde han dog noget, der lignede bugser'1. Prokuratoren siger: „Jeg drømte også, at der på dommersædet sad en dommer med et meget stort hoved, men meget lille forstand1'. Peder...
En mands hest havde forvredet sin ene fod, og så vilde han da selv prøve at signe i skjæppe, det kunde jo hjælpe for vred. Nu skulde konen hjælpe ham med det, for den ting skal der altid to til, hun skulde dreje skjæppen om, og han skulde holde foden ned i den. Så er der også det at iagttage, at skjæppen skal drejes avet om, og at det hele skal gå...
da.etk.JAH_06_0_00272
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: “Hvor er du fra, og hvad er du?” — “A er fæhøwer i Hostrup.” — “Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har?” Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
da.etk.JAH_06_0_00114
Vandet i fjorden stod i 1825 oppe her i NørreBork. Der var havrendinger oppe, som satte vandet sådan, at da folkene i gårdene vågnede om morgenen, kunde deres træsko sejle i vand for sengene. Der var endog steder, hvor andre folk med støvler på måtte hente dem og bære dem op til højere land. Ovre på Klitten i Bjærggård by vågnede Hans Kristian Lavridsen...
da.etk.JAH_05_0_00763
Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: “Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker?” Han svarer: “Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann.” I forårets...
da.etk.JAH_05_0_00685
Ved bryllupper i Kcong stod en 3, 4 spillemænd uden for døren og spillede for hver vogn, der kom. Indenfor døren stod 2 mænd, én med en flaske med bitterbrændevin, hvoraf skjænkedes den indtrædende, og den anden med hvidt sukker, hvoraf bødes et stykke. Når der var spist frokost, og man var kommen til vogns, bødes en snaps brændevin til mændene, hvorimod...
By demanden til bryllup siger således: “A skulde hilse dig fra N. N. og hans kone og fra N. N. og hans forlovede, om du og din kone og jere børn vil være så god og komme ned til dem på tirsdag klokken ti og spise frokost og følge med. i kirken og- hore på deres brudevielse og så følge med dem hjem og få et måltid mad heller to, og så abag efter more jer...
da.etk.JAH_04_0_00149
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
da.etk.JAH_04_0_00041
Lysepræsten (lywwspræjsten) var en firkantet plade, omtrent en halv alen på hver måde, og med en opstående kant på hver side. Der var altså plads på den, så man derpå kunde sætte lysekloven, lysesagsen, garnnøgler o. s. v. Den stod på én fod, som forneden havde tre grene, og hele redskabet var lidt højere end et bord. Man flyttede den da omkring i stuen...
da.etk.JAH_03_0_00103
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." — "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." — "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." — "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" — "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
da.etk.JAH_02_0_00324
Jens Sehested på Rydhave blev gift med Sofie G-yldenstjærne til Holmgård, og da hun var af højere adel, forlangte hun, at han skulde stå på hendes venstre side og vies til venstre hånd. Hendes mand døde en tid efter, og hun blev da ved at råde over alt, som før hun blev gift. Bønderne var jo fattige, og når de ikke kunde betale landgilde, så tog hun...
da.etk.JAH_02_0_00265
Der kom to stridbare bønder fra Ose sogn og *) Der gik jo stort ord af, at de bønder havde vundet sagen fra deres herremand. skulde kjøre korn ind på Nørhohn. Men de kunde ikke kjøre læs store nok for etatsråden. Han havde nys bygget en stor lade, og så læssede de et læs så stort, at de kjørte fast med begge læssene i hans port. Så sagde de, at her kunde...
da.etk.JAH_02_0_00130
En mand i Hedegård i Tise, der hed Kræn Pedersen, vilde levere sådan noget dårligt tiendekorn ti i Jungetgård; han vilde jo slippe det det nemmeste han kunde. Herremanden på gården havde solgt tiendekornet fra Tise til en anden, og da nu Kræn Pedersen møder hos denne mand med det, får han det kasseret. Så kjører han lige om på g'ården med det. Da han nu...
da.etk.JAH_02_0_00114
I kvægpestens tid blev kreaturerne så godt kjøb, te de kunde tage et kreatur, hvor de|trafdet, og den første, de mødte med et kreatur, gav de 4 skilling, så var den betalt med det samme. Der var ingen, der brød sig om kreaturerne lige i den tid, for de kunde jo have smitten. Der er to slæjer her på Nabe mark, der kaldes endnu Fæslejerne, og der blev det...
da.etk.JAH_01_0_00270
Den første dag vi var ude at pløje om foråret, havde vi den skik her, når de havde kaldt på os til onden, at de stængede dørene for os, så vi ikke kunde komme ind. Så råbte de der inde: “Har I vist jere lopper hen for i sommer?” Svarede vi nu nej, sagde de: “Ja, så kommer I ikke ind.” Vi spurgte dem da om: “Hvor skal vi så vise dem hen?” Somme gav nu...
da.etk.JAH_01_0_00148
De har næsten ingen eng her til byen, og der er endda eng i mængde rundt omkring. Da marken blev udskift, var engen noget blod, og ingen vilde have den, for så skulde de jo svare udgifter af den. Så gav de æg og flæsk til landmaleren, for at han skulde holde med dem og gjore dem fri for den eng. Da han sa kom lige her neden for byen, hvor der var noget...
da.etk.JAH_01_0_00094
Et Snup øster for Møllen her nede boede Peter Damsgårds Fader, han hed Per Damsgård og var berygtet for en rigtig Pulverhegs. De havde en temmelig stor Fåreflok i Grøntoft, og det var om Foråret, Fårene begyndte at komme ud, da begyndte der at dø af dem, og det var fra den allerbedste Ende, én og to og tre om Dagen, og det var lige så rask. Per Grøntoft...
da.etk.DSnr_06_0_00681
Kristen Pedersen i Bindeballe har fortalt mig, at lav han var Dreng, da havde de en Karl, der tjente hans Fader, Peder Kristensen, og han var noget klog. Han kunde nemlig binde Munden på Ulvene. Den Gang var Ulvene jo så slemme her. Når to af dem kom efter et Får, så kunde den ene tage i Forbenene, og den anden i Bagparten, og så kunde de formelig rive...
Et Sted var de ved at slagte et Svin. Da de havde det stukket, skulde Folkene lige ind og have dem en Dram, som Skik og Brug er, men da de kom ud igjen, var Svinet henne, og det var ikke til at finde siden. Hen på Vinteren blev deres Kreaturer i den samme Gård syge, og de kom da i Tanker om at søge hen til Tolstrup Smedekone om Råd. »Det kan ikke nytte...
da.etk.DSnr_06_0_00346
3