Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
109 datasets found
Danish Keywords: jævnlig
For Sainsø's vedkommende kan bemærkes, at kogjodning også bruges som brændsel der. Der er ikke meget skov eller mose, og brændsel er følgelig knap. I sommertiden kan man jævnlig se husmandskoner samle kokasser og bære dem hjem i deres forklæde eller i sække. Mens jeg opholdt mig i Besser og Alstrup, så jeg jævnlig kvinderne fra Besser ude i Besser made...
da.etk.JAT_03_0_00077
På Sandvads banke samledes jævnlig bønderne 18001804 og vedtog der intet hovarbejde at gjore, og lavede vedtægter om nægtelsen deraf; de vilde ikke gjore andet, end hvad de selv vedtog på deres gadestævne, uagtet de i deres fæstebrev var gåede ind på at gjøre sådant. 1804 blev de dømte i forskjellige straffe. Det hentydede pastor F. B. Zeuthen til, da...
Ældre folk i Voldby og omegnen mindes endnu Krist. Sø og kan fortælle om ham. Han gik klædt i en ugarvet oksehud, der var bunden sammen om livet, og halen, der vendte op i nakken, hængte og daskede ham ned ad ryggen. På hovmarken forbavsedes folk jævnlig over hans styrke. En gang var hestene kjørt i dynd med et læs ho i engen. Kristen Sø stod og så på...
da.etk.JAT_02_0_00185
Når høstkarlen har det uheld jævnlig at tabe leen ti draget eller tit at hugge den i jorden, betyder det. at han aldrig nier vil komme til at høste på den mark. K. M. BoMn.
da.etk.JAT_01_0_00260
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. “Mit latin”, sagde han, “det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle”. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. “Så du det”, sagde en mand nede i kirken, “det var et fejlt træk”. På en rejse kom ban til...
da.etk.JAH_06_0_00896
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
da.etk.JAH_06_0_00884
Pastor Lund i Levring kaldtes Jødepræsten for hans udseendes skyld. De skyldte også for, at hans virkelige fader var en Jøde. Der er jo ikke langt imellem Levring og Hørup kirker og ikke langt at kjøre, men han sagde dog jævnlig i Hørup kirke, når han bekjendtgjorde forsteller sidsttjeneste: “Men det er ikke sagt, jeg kan komme til bestemt tid, for vejen...
da.etk.JAH_06_0_00876
Der var en gammel degn i Lyby, der hed Jakob Christensen, han sad i et godt embede der fra 1856 til 1869 og samlede en hel del penge, ligesom han og fik sine to døtre godt afsatte. Han tog så sin afsked, da han var 68 år, nærmest fordi han ikke kunde få lov til at beholde Balles lærebog, flyttede så til Skive, levede der en 3 år og faldt pludselig...
Mellem Ramten og Nimtofte bor et par folk, som jævnlig går ud på arbejde. De har to børn, en dreng på 5 år og en pige på 7, 8, og de går så ene hjemme og passer grisen, giver koen sit foder o. s. v. En dag kom de med hinanden over til møllen. Konen der spurgte dem, om de nu ene kunde passe hjemmet og kreaturerne. Jo, det kunde de meget godt. „Ja," siger...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: “Tokker do, te de æ kuen å...
da.etk.JAH_06_0_00428
En ældre mand i Kragelund, som er født i Sejling, kan huske, at den gang han var en lille dreng og gik i skole, kom der jævnlig kjæltringer til Sejling; flere gange kom en halv snes stykker og derover i følge. En sådan kjæltringtrop havde gjærne med sig én eller to grise, som fulgte dem lige som hunde. Børnene bar kvinderne på ryggen i poser, så at kun...
da.etk.JAH_05_0_00568
Der gik en gammel Nordmand omkring i Horsensegnen og bad, og han havde ellers ingen steds hjem. Han kom også jævnlig til Bygholm, hvor der boede en stiftamtmand, og han plejede at give ham noget. Men en gang der var selskab, kom Nordmanden ubelejlig, og så vilde amtmanden drive ham væk med hans pisk. Men da han kom ud på trappen og løftede pisken for at...
Over-Mikkel var sådan en vældig jæger og havde sådan en god hund. Han red på jagt ovre i Nygård skor og andre steder efter mårer. Han bandt hesten, mens han gik omkring, og jævnlig kom han hjem med et godt bytte af mårer. En gang ovre ved Ravn so skød han en ræv, en ørn og en gjedde på ét skud. i Ornen var slået ned og havde taget en gjedde, men havde...
da.etk.JAH_05_0_00125
I Nørre-Æby boede for en del år siden et par folk, der jævnlig trættedes. En dag kom det på tale imellem dem, hvor længe det var, siden de blev gifte. Manden sagde, at det var 30 år, men konen sagde, at det kun var ti og tyve år, og derover opkom et heftigt klammeri. L. Frederiksen, Ryslinge.
En mand kjorte til gilde for sin kvinde. Under vejs råbte hun jævnlig: "Kors. hvor jeg skal æde. hvis jeg kommer til gilde." Da de var komne lige ved porten al gildesgården. sagde hun det endnu en gang, men da blev manden sa fortrydelig herover, at han sagde: "Dersom du ikke er sikker på det endnu, så skal du aldrig komme der," hvorpå han vendte vognen...
Der var en skrædder, der fik kål 14 dage i tra'k. Han flyttede jævnlig, og hvert sted han kom, sagde konen til pigen: "Nu kommer skrædder, nu skal vi sa mænd hav.' kål,* og hun ud og fik lavet til til kål. Han blev så Ud ved kål, når han aldrig skulde have andet. Frederik Horsbøl. Yderik.
da.etk.JAH_03_0_00158
Ældre folk kunde godt huske og fortalte mig det jævnlig, at der forhen var anbragt borster under bordpladerne. De havde jo lange bordskiver at sidde ved, og så snart folkene kom ind og satte sig ved bordet, kløede de deres fingre på disse borster under bordet. De var nemlig i regelen meget fnattede, og det var meget behageligt at få fingrene kløede der....
Der var en gammel mand her nede i Hornum skov — de kaldte ham Sluk-Jørgen — det var nu den største skovtyv, der existerede; han var ikke til at fange. I kancelliråd Bjørns tid var der en skovrider, der hed Per Lassen. Sluk-Jørgen gjorde en ugedag ti! Rask. De havde både deres havedag, jagedag og fiskedag. Så havde han en aften bestilt fem vogne fra...
Der boede en gang en ritmester på Hegnet, som hed Bentsen. Han havde en søn, som overtog gården efter ham, men han var jo en forkjælet knægt og kjendte ingen ting til. Han var med til alle slags og lod sig jævnlig bedrage. Der var en bondekarl her fra byen, som hed Kræn Jakobsen, han spilte med ham og handlede for ham så længe, indtil Bentsen kom i en...
da.etk.JAH_02_0_00337
En gang generalen var i besøg på Aggersbøl. var fruen med, og så havde de andre kuske faet Tyge drukket fuld, så han måtte ad sengen, for de var jo efter ham. Generalen havde to vrinskere til forløbere. Da han vilde til at hjem, kommer der en op til fruen og siger, at hendes kusk var bleven syg. Ja, hun kunde godt forstå det, og de måtte endelig ikke...
da.etk.JAH_02_0_00238
35