Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
247 datasets found
Danish Keywords: husmand
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
da.etk.JAT_06_0_01150
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
da.etk.JAT_06_0_01139
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
Den 26. februar 1838 døde Anders Hansen, forhen gårdmand i Brigsted. Selvmorder. Forste spor af vanvid robede Anders Hansen i juli måned 1815, og allerede da gjorde han forsøg på at ende sin ængstelige tilværelse. I juni 1"32 skar han sig i halsen, stak sig i underlivet og sprang derpå i bronden. Han beholdt dog livet og bar tilbragt tiden siden i en...
Pastor Sommerfeldt, der var i Skamby Ira 1851 til 60, beklagede sig til sine jomfruer over, at røgteren og karlene, når han kom ned til dem, kaldte ham et vrævl, og når han kom til skolebørnene ude på skolepletten, så råbte de: “Nu kommer Fanden!” Rom han til de Skamby husmænd, skjældte de ham også ud, fordi han sagde, at de ikke måtte have svineri på...
Niels Pallesen i Sonderup var en gang kommen til skårgilde hos en gårdmand i hyen. Der var mange pæne folk med, både præsten, degnen og molleren. Niels Pallesen var nu slet ikke så grumme dristig ved at komme til bords med sådanne storhanser, for han var en grådig æder. Nå, der blev opvartet med suppe og ikke skårgrød, og han hug straks los på den, men...
da.etk.JAT_06_0_00344
Jens Hansen er en husmand i Hesselager. Man kaldte ham først “Komsidst”, men det navn led han ikke. Så kaldte man ham “Komførst”. Det led han heller ikke. For tiden kalder man ham “Komsletitte”. M. Sørensen.
da.etk.JAT_06_0_00332
Der er en mand i Lyngby sogn, de kalder Døve-K*-æn, men han er ikke mere døv end et andet menneske. Det navn har han fået på følgende måde. Hans faders moder var kommen i tanker om at ville gjøre hendes søn fri for kongens tjeneste, han hed ellers Kræn Kusk, og så gik hun ned til en prokurator Vesterby i Hjørring og rådførte sig med ham. Han rådede hende...
da.etk.JAT_06_0_00328
Landevejen til Århus gik forhen forbi Skårupgård. Når der var flere vogne i følge, havde de den skik, så snart de kom til en åben plads inde i skoven, at give holdt og få dem en styrkuing — det var altså en sædvane. Så en aften kom der nogle vogne, og de standsede. Det var månelyst vejr, og så fik de noget stort hvidt noget at se inde i skoven ; når...
En husmand, Kræn Meldgård, var sikker på, at der var en skat i Brandhøj i Handbjærg, og så fik min fader ham til at grave efter den. Han kom langt ned og stødte så spaden mod kjedelen, men i det samme kom min fader og en anden mand til, og de snakkede til ham. Så var det hele forbi. De vilde jo have spil af ham. Men han blev ved at være sikker på, at...
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så...
Der var en husmand i Åsted ved Frederikshavn, han hed Niels Peter Nielsen, men kaldtes ellers til daglig vejmanden. En gang havde han en ko, der skulde kælve, og det gik han jo og var noget altereret over. Da koen har kælvet, kom der i det samme en fremmed ind i kohuset til ham: “Den er sort, den kalv”, siger han. Men dertil svarer Niels Peter: “Satan...
da.etk.JAT_06_0_00189
Vi havde en husmand her nede, han hed Niels Agger, og han havde en god tidligbærende ko, som han vilde sælge. Så trækker han til marked med den i Lemvig, men nu var det hans skik, te han gik og snakkede med sig selv, og så kom han også i handel med sig selv om koen. “Ja”, siger han, “dersom a kan nu blive bøjen 1(5 specier for dig, så skrider du Fanden...
Peder Davidsen var en flink og livlig mand og var så pudsig, når han kom i selskab. Han døde i 1848 og var da over 70 år. En gang mændene var forsamlede hos oldermanden, talte de om, hvor meget de kunde bære. Så sagde Peder Davidsen, at han kunde bære en 18 skjæpper sæk. Nu skulde han da til at prøve det, og det gik meget let, for den var jo tom. Når han...
Ved en auktion var der så mange mennesker samlet, at fuldmægtigen ikke hurtigt nok kunde komme igjennem til sin plads. Han udbryder da noget brøsigt: “Må jeg komme frem!” En husmand tog da ordet og svarede: “Ja, De ligesom en anden mand”. j. m. Jensen.
Husmand Niels Pallesen i Bonderup var sådan en svær elsker af pandekager. Så en dag havde hans kone Kirsten bagt sådan nogle vildele loftens-pandekager, og Niels åd så længe han kunde synke en hid. De var vel noget hårde at fordøje, for lidt efter fik han så ondt i maven og måtte lægge sig i sengen. Så råbte han: “Kjesten, Kjesten, no doer a Faen pinse...
da.etk.JAT_06_0_00014
Den gang landevejen mellem Århus og Kanders blev anlagt, arbejdede nogle Tyskere nede ved làdgærg bro. Der var også nogle husmænd fra Lisbjerg, som vilde have arbejde der, men de kunde ikke være der for Tvskerne, de odelagde dem med arbejde, uår de havde været der en dags tid. så de hverken kunde sty eller stå. Det hører sa Per Smed, og han tænker ved...
da.etk.JAT_06_0_00012
Elias var den første tater, der bosatte sig i Tårs. Han boede på Natmandsbanken nordvest for Tårs kirke og var nede fra Hobro-egnen. Jens Hansen, der skal have været en gårdmandssøn oppe fra Tise, blev kjendt med Elias's datter og giftede sig med hende, og så kom han også til at bo der. Elias var god af sig, men noget fin på det og vilde gjærne, at nogen...
da.etk.JAT_05_0_00320
En husmand i Ikast, der hed Anders Ure, brugte meget den trafik at gå om og tigge. Det var i de tider, da tiggeren kunde få en seddel fra præst eller sognefoged, der lydede på, at de var fattige folk. Sådan en seddel havde de med, når de kom på fremmede egne. Da pastor Blicher kom til Ikast, skulde han jo prøves af, og så kommer altså Anders og vil have...
Knud Pot i Nørre herred var bekjendt for en hel mestertyv. En gang gik han hen og stjal en mands ko, og så trak han til marked med den. Men ejeren var allerede kommen der og kom hen til ham og siger: “Den ko, du der trækker med, den ligner meget én, a har”. — “Ja, der er meget, der ligner hinanden”, sagde Knud Pot, “vil du ikke lige holde ved den en...
da.etk.JAT_05_0_00227
35