Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der går en gammel Hovvej fra Villen til Frisenborg, og den går over nogle Enge, hvor der findes en Bro, som endnu kaldes Hovbroen. Greven havde nogle Stude gående der omme i de Enge, og da Bønderne var vrede på ham og ikke godt kunde tåle at se de fede Stude, så vred de Halsen om på nogle af dem. Siden den Tid har man fortalt, at Studene går hovedløse...
Ved den lille Sig på Jens Møllers Mark i Møltrup går der en hovedløs Stud. Else Marie Sørensen, Møltrup. Astrup S., Hindsted H. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Det var en gang, min fader og min faster Else her i Møltrup var gået ud og skulde lede om nogle kalve. Der var et treskjel, de kom til, og så vidste de ikke andet, end de kom til kalvene, men da de så nærmere til, var det en stor hvid, hovedløs stud. Else blev så bange, at hun faldt på knæ, og han sagde: "Jag til at læse din herrens bøn, så vender a min...
En dreng, der tjente i Lundby-Vestergård, Lundby sogn, paste deres hoveder om sommeren nede i kjæret, og så kom han jo hjem hver aften. En aften var han noget sent på færde, og da han så kom i nærheden af gården, kom han i følge med en gråbroget hovedløs stud, der fulgte ham så omtrent hjem. Han tykte, han kjendte studen, men kunde ikke komme så langt...
Ane Trøglborg og hendes Mand, Knud, boede i Trøglborg, og de kjørte en Aften silde hjem fra Vejle, hvor de havde gjort deres Juleindkjøb. Da de skulde gjennem Lindeballe Skov, var det bælgmørkt, og Knud kunde ikke se at kjøre. Så siger han til Konen: »Kan du ikke kjøre, Ane, for du kjender bedst Vejen.« Hun var nemlig der fra Sognet. Så tog hun Tømmen,...
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
