Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
En præst kom hen og fik kald på en fremmed egn. Eli aften sådan i mørkningen kommer der en mand forbi præstegården og kommer til at hilse på præsten. Så siger han: Det er svært, som han klager sig der omme i aften. Præsten lyttede på den tale og siger: Hvad mener du med det? Jo, der omme i skoven der var én, der klagede sig og gav sådan sær lyd fra...
Når man kom ind et sted i Salling og havde hilst, sagde husmoderen: Væ så goive å go fræ æ der å sæt dæ hæn ve æ skyww å fo dæ en tor kaffe. Go så hæn te æ kåkel ii fo dæ en nøfuld warrm, ilav a gor ud å lawwer nøj te te di mælldmad. Lærer Mortensen, Jirandstnip.
For en 70 år siden boede der i Bjerge herred en præst ved navn Momme. Pin skjønue dag får han skrivelse fra biskoppen i Århus, at han onskede sig ud i Bjerge herred på visitats, om han vilde være så venlig at holde på Jørgensens hotel i Horsens den og den dag og det klokkeslæt og så der afvente hans ankomst og kjøre ham hjem. Pastor Momme moder med en...
En gammel degn ovre i Jærne, der hed Biltoft, skulde have bispevisitats. Bispen begyndte at eksaminere, men hornene kunde ikke rigtig svare. Så vender han sig til læreren og siger: Jeg kan ikke rigtig få noget ud af Deres børn. Det kan nok være, det kan nok være, siger Biltoft, han gjentog nu gjærne sine ord. Ja, De siger, det kan nok være, men...
En gammel skolekammerat af biskop P. O. Bojsen, stod og arbejdede i en grøft ved Emmerlev, da biskoppen kom forbi. Manden hilste d\Tbt, og så sagde Boisen: Du skal ikke tage hatten af for mig. Den anden svarede: Ja, de ær endt få dæ, Peer, men de æ få dit bælle æmbet. Bispen blev noget flov ved det. Pastor Jensen, Ringeuæs.
Da pastor Christiansen i Skarrild kom til embedet som uug mand, var han lige så gammel som hans nabo, Ole Søndergård. De blev begge to gamle der på stedet, og præsten måtte forst bukke under, men da var ban otte år yngre end Ole. Han havde jo ikke for villet være sin alder bekjendt. En dreng gik til konfirmation og skulde have været vist fra, men da han...
Præsten i Søndeihoved på Fanø var i Kjøbenhavn, og der mødte han en af sine ungdomsvennor, som hilste ham med: Hvad, Fanden, er du her! Han svarode: Tys, tys, tag ikke Herren din Guds navn forfængeligen. Sigurd Muller, Kolding.
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
En dreng, der tjente på Kongensgård, var et forslagent hoved. Han skulde en dag gå ned til hospitalet og hilse der fra fruen, om ikke Kristen Gasse (han hed nok ellers Kristen Povlsen) kunde gå et ærende for hende. Manden var imidlertid ikke hjemme, og konen, Ellen Gås, lå i barselseng, så hun kunde da heller ikke gå. Børnene knude ikke heller, for de...
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: Johannes den Dober. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Sønnen fra Øster-vandmølle i Fabjærg var hos mig en dag. Da vi havde talt om et og andet, fulgte jeg ham til døren, og så siger jeg til ham, idet han vil gå: Værsågod og hils hjemme. Så gloede han omkring i luften og sagde: Ja, de ka gjår væær. Han havde åbenbart ikke forstået, hvad det var at hilse hjemme. Lærer Søgård, N.-Nissum.
Fanniker, Fanniker flok flok flok, han binder hans bows i en dork dork dork, han sejler i en drøwttrow. Hores af kohyrderne, når de i eftersommeren vogter deres kreaturer i engene ved åen, og de råber det efter Fannikerne. I ældre tider har de voksne vel heller ikke undladt at yde de forbisejlende den hyldest. Beboerne på den anden side af åen i Skadst...
I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. Ja så mænd, Andreas, siger han, nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu...
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: Højj. mand med din...
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
En henemand vilde vædde med en kontrollør om. at han magelig kunde smugle noget ind. Nej, de passeele alt for godt på. Så væddede de. Han får nu en so klædt ud som deres præst, og så kommer han til kjøren med ham. Kontrolløren spørger, om han har noget. Nej, han kjørte med deres præst. Jaja, så kunde han kjore. Så kjørte han frem, og da gav soen et nik....
Dagen før en kone på Strynø gik i kirke, sendte hun enten et af sine egne eller et andet barn af familien om med indbydelse til de koner, som hun plejede at komme til, om de ikke vilde komme til konegilde næste dag og så følge med hende til kirken. Barnet fik livert sted enten penge eller en pose kager. Så mødte de kl. 9 om morgenen, og der var dækket...
