Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
135 datasets found
Danish Keywords: hest
Sjællandske ord : Dørre: stole på; kure: vogte eller ruge; kløps', klods, bunden til hestens ben: smæilig: nøje. Murermester L. Hansen, Præstø.
da.etk.JAT_06_0_01079
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
Min bedstefader tog jævnlig ind til Kjøhenhavn med sæd og kartofler. Han var fra Hørups mark ved Slangerup, og det var i trediverne, han en gang nær var kommen galt fra det med nogle rovere, han var den gang tyve år. En aftenstund kom han fra Kjøhenhavn og holdt for en kro, jeg tror nok, det var Ballerup, for at få sig noget drikkelse. Der sad to karle...
da.etk.JAT_05_0_00448
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
da.etk.JAT_04_0_00040
Får man et milemod, betyder det lykke. Man møder en ridende eller kjørende, det er hestens mile, der gjør udslaget.
da.etk.JAT_03_0_01854
Ældre folk i Voldby og omegnen mindes endnu Krist. Sø og kan fortælle om ham. Han gik klædt i en ugarvet oksehud, der var bunden sammen om livet, og halen, der vendte op i nakken, hængte og daskede ham ned ad ryggen. På hovmarken forbavsedes folk jævnlig over hans styrke. En gang var hestene kjørt i dynd med et læs ho i engen. Kristen Sø stod og så på...
da.etk.JAT_02_0_00185
Når de skulde kjore over vandløbene om vinteren, havde de altid to par vanter med at trække på hver af hestenes fødder. Under krigen 1801 kom der ingen tjære ind i landet, og så samlede kuskene alle de snegle, de kunde få, både hvide og sorte, og fyldte disse vanter med, Når de kjorte i skoven. Dem smurte de så vognene med.
da.etk.JAT_01_0_00949
De havde først ager om ager hor, men senere fik de lagt to og to agre sammen. Så havde de den ret, at når de satte tøjrhælen midt i ageren, måtte de gjøre tøjrerne sa lange, de vilde, om også de nåede ind på naboéns. Min fader var nu tøjrbæls hos Anders Nielsen i Jerup. Der havde de tøjrerne så lange, at han ikke kunde rinke dem. men lagde dem i ringe,...
da.etk.JAT_01_0_00027
Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetørvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: “Du pisser...
da.etk.JAH_06_0_00921
Gregers Ulvhede og Rode-Jens var en dag kjørende til Ringkjøbing med et læs torv, og så kommer de ind til en kjøbmand og siger til ham, om de kunde tigge en skrå. Han svarer ja. Gregers Ulvhede tager da ordet og siger: “Må a så få så meget, som der kan gå i en mund?” De svarede ja og flyede ham en hel kardus, hvorpå han gik ud og stoppede den ned hel og...
da.etk.JAH_06_0_00172
Den holstenske kræmmer, der blev overfalden i Hvolbusk, havde siddet i Bredsten kro om aftenen, og da havde man set, at han havde penge ved sig. Han blev overfalden der nede af to mænd og dræbt. Det var en søndag nat, og en tjenestepige, der var bleven vild der nede og skulde hjem i sin tjeneste, så lys i et lille hus i nærheden og gik derind for at...
I Nørre-Omme levede en gang tre røvere, to mænd og en kvinde, i en lille hytte oppe i Knorrebjcvrg bakker; nogle mente de hørte til natmændsfolkene, men man vidste ikke ret, hvad det var for noget pak; de ernærede sig mest ved at stjæle og plyndre. En dag var en kjøbmand i Nørre-Omme i Holstebro at besøge en slægtning, og det blev noget silde, inden han...
da.etk.JAH_05_0_00422
En røgter på Torstedlund, Kristen Kjærgård, blev sendt til Viborg med nogle penge for herren. Da bliver han overfalden af røvere i en dal ved Simested. De griber fat i hestens tøjle, men det var et stærkt bæst, besten løber, og han bliver siddende. De beholdt tøjlen og et stykke af hans frakke. Hesten er som helt vild, men han rider til en kro og får den...
da.etk.JAH_05_0_00419
Da den stærke mand Niels Rode fra Kragelund lå ved de Horsens kyrasserer, skulde han en dag stille til parade, men på vejen til paradepladsen havde hans hest trådt i rendestenen med den ene fod. Han matte da hjem for at få hestens fod pudset og stille igjen om to timer. Da han anden gang kom til rendestenen, sprang han af hesten, tog den på nakken og bar...
da.etk.JAH_02_0_00389
En herre på Gunderupgård var fra Først af kun hestehandler og kom fra Tyskland sammen med to brødre. Hans kone sagde til ham, når hun blev vred på ham: "Du havde ikke andet end en grå kjole og en krikke imellem benene, da du kom til mig." Mange troede, at han var bleven dømt til tugthuset for uredelig handel. Han havde filet hestenes tænder, for at de...
da.etk.JAH_02_0_00310
Ritmester Levetzau til Tjele blev aldrig gift. Dog var han en gang kommen så vidt, at han var bleven forlovet, og de kom kjørende med jomfuen i en prægtig lukket vogn. Ritmesteren red dem i møde udenfor vesterporten, og her stod hans forlovede ud af vognen for at hilse på ham. Men han tog hende ved håret og bandt det til hestens hale, hvorpå han lod...
da.etk.JAH_02_0_00235
Hestene gik lose om og bjærgede foden. Når de blev spændte fra, blev de slaede løse og kunde sa gå. De havde en følhoppe hos Peder Meldgårds i Hvinningdal, og den var sa slem at få fat pa, siden den hk fol, at de matte sætte hilde pa den. Der var sådant oplag af ulve den gang, og ved det oget havde hilde pa, kunde det ikke værge foliet, og sa rendte...
da.etk.JAH_01_0_00342
Min bedstefader, af hvem jeg har hørt de fleste af mine fortællinger, var i sine drengeår hos en gammel kone i Egtved. Hun var datter af en skovfoged der. I Egtved skov dræbtes den sidste ulv af denne skovfoged ved følgende tilfælde. Han havde en aften sum sædvanlig sat sine heste ud i skoven. Mellem dem var der et og med et lille fol. For at øget ikke...
da.etk.JAH_01_0_00341
Der var et år der var sådan en forfærdelig fodermangel. De tog sengehalmen og gav høvderne, og det gamle tag blev taget af udhusene, så der næsten ikke var et hus fjernt og nær, uden det var nagen. Stuehusene sparte de, så længe de kunde, for dog at have noget at hæle sig under. \rore forældre fortalte meget om det, og det var ligedan E. T. Kristensen:...
da.etk.JAH_01_0_00227
Der ligger en gard norden for Vellev, de kalder Grevebaven. Den mand, der boede, havde for skik. når han skulde nogen steder hen uden for hans egen mark. altså i andet ærende end det daglige arbejde, at tage ogpuden og lige sætte den over hestens ore. idet han sagde: “I navn Gud Faders!- derpå tage den tilbage, atter sætte den over og sådan gjore tre...
da.etk.JAH_01_0_00144
35