Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
26 results
Danish Keywords: heks forhekse
De hekse i Tise var de mest kristelige folk i den menighed, de var hver tid til kirke, og når den ene kunde ikke gå, så kjørte den anden den til kirken på en hjulbor. Så er der en mand, der siger, at de var de største hekse, der var i menigheden. Præsten og den mand kommer til uenighed om det, men manden gik til heksene og lovede dem noget for at hjælpe...
Der var også en anden heks i Knebel Når huu gik om og tiggede, gav folk hende altid, hvad hun forlangte, da de ikke turde andet. En gang forheksede hun en ko for en gårdmand. Koen lå på en mark, der hedder Kulsejsel, og kunde hverken leve eller do. Da manden kjørte hjem med koen, kom han forbi heksen, og hun strøg sin hånd hen ad dyrets ryg. Deu sprang...
I en gård i Jelling kunde de ikke kjærne smør. Idet nu konen sætter en potte fløde på ilden, ser pigen det og siger: »Skal a gjøre det?« — »Ja, gjør du det kuns.« Så veuder hun potten og hælder fløden i ilden. Dernæst sætter hun potten over igjen og giver sig til at koge noget sygemad. Da det var færdigt, gik hun hen til den formentlige heks med madeu og...
Manden i et sted her i Lem brugte meget at gà på jagt og havde sådan en god bosse. Men så blev den forhekset. Nu lå mand og kone oua aftenen, da de var komne i seng, og snakkede om det, og et par drenge, som også lå der inde, lå og horte på det. Men del vidste forældrene ikke af, de troede jo, de sov. Så siger konen, hun havde hort, te når en glodd sådan...
da.etk.DS_07_0_01386
En kone i Assendrup, Værslev, kunde på én gang ikke få smør af sine to køer. Hun henvendte sig til en klog kone, og fik det råd at kjøbe en ny ubrugt potte uden at prutte om prisen (stiltiende), fylde den med mælk og stiltiende sætte den hen på skorstenen på en stærk glødeild, stille en ubrugt riskost uden for døren og så lukke den i lås, ti køerne var...
Manden på Jungelgård og Præsten kom en Gang op at trættes om de Tise Trolde. Præsten sagde, at det var noget Snak om de Trolde. Manden på Jungetgård mente derimod, at de nok kunde gjore Kunster. Herremanden og Præsten indgik da et Væddemål: hvis Troldene kunde forhekse Præsten, så havde han tabt, eller omvendt. Herremanden sender da Bud efter en af...
da.etk.DSnr_06_0_00539
En mand hans heste var blevne syge, og så troede han heksene til det. Han tog nu hen til en heksemester for at få råd. Ja, der vilde komme én og spørge til, hvordau hans hest var nu. Men han skulde forud få den ind i et andet hus, så ingen skulde vide af, hvor den var. Så kom der også én noget efter og snakkede op om allehånde. Som den vilde te'n, så...
Gamle Per Hansen i Brunde var meget sikker til at tumle heksene, flan hjalp således en pige vester ude, der var forhekset af sin bedstemoder, dog først efter megen umage. Han fik et råd fra Haderslev, hvilket han indviklede i et skident polt og hængte pigen om halsen ved hjælp af en snor, således at pjalten hængte midt for hjærtcgruben. Men det gjaldt...
I Kvistgård i Fubjærg levede for mange år tilbage en mand, som hed Niels, og konen Marie. De var så overtroiske, at de ikke turde gå over to halmstrå, som lå over kors, af frygt for, at en eller anden havde lagt dom der i ond hensigt. En vinter blev næsten alle deres kreaturer så stive i beuene, at de næsten ikke kuude gå, og nu troede de for vist, at de...
da.etk.DS_07_0_01387
En gammel mand i Skrærup blev syg, og så kom der bud efter en klog mand. Da han kom, sagde han, at den syge var forhekset, slog ild over ham, tog så deres brødkniv og satte bagen af den til mandens fod, samt bad ham træde til, det han orkede. Så trådte han til, så hele sengen rystede, men den holdt dog, uagtet det var meningen, at den skulde have gået i...
En mand havde syge kreaturer og søgte råd desangående hos en klog kone. Denne sagde da, at hvis man ønskede ac vide, om en vis mistænkt havde forhekset kreaturerne, da skulde man tage den største sten, man kunde tinde på vedkommendes mark, og den skulde man gløde og lade ligge under bordet om natten. Næste dag skulde man lægge stenen i en gryde vand, og...
Heksene de kjærnede st. Hans aften. En aften gik en pige og smurte Jens Ilders døre med det smør, for hun vilde vel sagt forhekse hans kreaturer. Men han skrabte det sammen på ét sted, og så ladede han hans bøsse og skod i det, og så ramte han pigen og skod hendes ryg fuld af det. Så måtte hun til ham om at få råd for det. Ja, hvis hun vilde love aldrig...
da.etk.DS_07_0_00292
I Såbylille kunde man i en gård ikke få kjærnet smør af floden på nogen mulige måder. Man kjærnede og kjærnede, men lige meget hjalp det; det var dog en forfærdelig anstalt. Pigen antog, at køerne var forheksede, hun vidste nok et råd imod det hekseri, men nu var det jo for silde. Ellers skulde man bare, når man flyttede køerne i markeu, spytte hen over...
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
På herregården Mindstrup, Hvejsel sogn, levede for mange år siden en herremand, som folk sagde om, at han var en stor heksemester, der kunde over de andre hekse der i egnen. I byen Bjærlev var der en kone, Sav-Kareu, som også kunde hekse, og med hvem han lå i stadig strid. Hun forheksede hans køer, så de ingen mælk gav, og voldte ham meget ustyr i hans...
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet...
da.etk.DS_07_0_01403
I et lille hus vesten for Storholmgårdene i Ràsted boede for en 50 år siden en kone ved navn Met Lasses, som var en forvorpen heks. En gang var hun bleven fornærmet på konen i det gamle Tranested, der nu er ødelagt af flyvesand, fordi denne havde nægtet at give hende mælk i sin kande, og efter den dag blev mælken af Tranestedets køer så sej og...
Der ligger en gård på Ammichbøl mark, der hedder Havgård, og der boede en kone, som bed Karen Lundbjærg, hun gjaldt for at være en heks. Hendes datter var gift med en mand, der hed Ole Madsen, og de havde en lille pige. Nu var Karen Lundbjærg jo bleven aftægtskone, og så forheksede hun den bitte pige. Der var en klog mand i nærheden, der hed Niels...
da.etk.DS_07_0_01452
I Tisse var der to gamle søstre, de var og så meget gamle. De gik til kirke hver eneste søndag. Til sidst blev den ene så ringe, te den anden kjørte hende til kirke på hjulbøren. Nu var der jo en herremand på Eskjær, og han siger til præsten en gang, te der ikke var større trolde til end de to. Præsten holdt så meget af dem, for det de gik så flittig til...
da.etk.DS_07_0_00187
I Sevel var der en heks, gamle Ma' Gunderup, hun forheksede dem til vor nabos. De brændte og klarede selv brændevin. Men så kunde de ikke få brændevin af det, ihvordan de bar dem ad. Så vilde de også lægge kalve til, men kunde ikke fa én til at leve. De kunde drikke deres mælk om aftenen og være døde om morgenen. Så kastede deres køer kalvene, og deres...
da.etk.DS_07_0_01019
83