Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hier å dier å has å hwas, såen sæje di Sallingbo" grus. Severin Kjær.
I Nørre-herred siges: A west ænt, re wa ræ, Has. foren ro kåem å gjæn wæjren a hweeren.
I midten af det forrige århundrede skal de fra Hassclo være kommet sejlende her op til Nykjøbing i eger, der var udhulede af en eneste træstamme. H. J. Jakobsen, Nykjøbing, F. Til 4. Fiskeri.
da.etk.JAT_05_0_00387
For at en ko ikke skal blive slem til at spjatte, Når den skal malkes, skal man. før den malkes forste gang efter kjælvniiigen, tage sit højre hosebånd og binde det om koens højre has.
Ritmester Levetzau til Tjele blev aldrig gift. Dog var han en gang kommen så vidt, at han var bleven forlovet, og de kom kjørende med jomfuen i en prægtig lukket vogn. Ritmesteren red dem i møde udenfor vesterporten, og her stod hans forlovede ud af vognen for at hilse på ham. Men han tog hende ved håret og bandt det til hestens hale, hvorpå han lod...
For et halvt Århundrede siden var følgende Skik meget almindelig. Nå vi hå Has å bee Hawwre om Høøsting, så sku vi tesist ha skrawwe en lille Næj sammen te »Jøing Upsåls Hæst«. Så tow vi vore Riwwer, å så ree vi po dom, te vi fæk rewwe en lille Næj sammen, å så hå vi de væste Sjow. Nå vi så hå fåt så mææ, så vi ku bee en Næj, så bat vi e, á så Iàà vi...
Maren Hus havde ikke så få børn, hvor mange véd a ikke så lige. Når de var til skole, havde de altid sådan en grov hoben tilmad på deres meldmad. De kunde både have smør og ost og kjød, og den tid var der jo mange, der mødte med bar ost og brød. Så spørger de andre børn om, hvordan de kunde få så meget smør på deres meldmad. »Jo, det kan vi sagt få, for...
I Arnborg sogn i Hammerum herred ligger der et stykke eng, som hedder Ejstrupluklce, der har tilhørt herregården Hastrup i Tyregod sogn. Engen var 18 tønder land stor, men dejlig jævn, og dette stykke eng skulde avlskarlen på Hastrup slå til anden på én dag. Fik han det ikke slået én dag, kostede det karlen livet, og fik han det slået, duede karlen...
En karl arvede Cyprianus, men han var kjed af den og vilde gjærne skille sig ved den. Så prøvede han på at forære bogen bort, men den kom stadig igjen, ja, han gravede den endog ned i jorden. Så var det en dag, de bagede, da tænkte han, at nu skulde han nok få has på den, og listede sig så ind og kastede den i ovnen ind i ilden. Nu var han da endelig...
I de små huse i Amaliegade boede en tid en børstenbinderfamilie. Den mands kone kunde ikke ret vel dø, de måtte tage hende af sengen og rede på gulvet, og da hun døde, pegte hun stadig til sengen, men kunde ikke tale. Manden klagede for madam Vieht, hvor han nu skulde få hende begravet, da de ejede ingen ting. Han var en rask ung mand og uforsagt, og hun...
En juleaften for mange år siden kom der tolv karle til Toftum i Resen sogn. Da de opførte sig så støjende og selvrådige, fattede folkene mistanke om, at det nok ikke var rele med dem. Derfor fik de hemmelig skikket bud efter soguefogden. Han kom også straks med sine folk, og de er så heldige at få has på dem ved at klemme dem op mod væggen ved egebordet,...
En pige ker oppe i byen var bleven frugtsommelig, og så for at skjule bendes skam gik hun ud i deres fårehus og fødte der barnet, kvalte det og gravede det ned i noget tang. Men det blev opdaget, og så kom hun i arrest og sad der en torn. Arresten kaldtet det røde has og var ovre i Brundby. Så fik hun frihed til at komme ud, til hendes dom faldt. Sagen...
Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne...
I Volstrup på Egeskovs gods siges nogle Svenskere at være dræbte i Svenskekrigens tid. Nogle siger, at de blev dræbt i en af gårdene i stadsstuen, andre påstår, at de blev kvalte i et lad. Bønderne havde bevadmet sig og aftalt, at enten vilde de lade liv og blod, eller Svenskerne skulde dræbes, hvilket de udførte ved at tage en stor stang og lægge på...
På Øster-Aslund kom der i krigens tid en oberst med fyrre mand, nogle siger, at det var kejserlige, andre, at det var svenske. Bertel Kjærulff, som ejede gården, var da i Øster-Hassing kirke, og traf de ubudne gjæster, da ban kom bjem, selv måtte ban bo i herberget i den tid. Han havde lært tysk af Dyrskjøt, der var gift med hans søster; men han lod, som...
Sådan har de også fortalt om en mand fra Rold, dede han var i lag med de her ellekjællinger. Han lå i skoven og brændte kul, det var nu så meget skikken i forrige tider. Når de kjobte træer i skoven, så brændte de al tid toppen i kul og havde en hel del kulmiler at passe. Nu var denne her mand altså ude i skoven en nat at passe hans mile, og så kommer...
