Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
97 datasets found
Danish Keywords: halvanden
Når halvanden polse koster halvanden skilling, hvad koster så et dås (o: dusin) ? A. Thygseu-Hausen.
da.etk.JAT_06_0_01277
Mette Marie Jensdatter i Sundby på Mors fortæller: Min moder hed Ane Olesdatter og var fra Sperring i Ty, og hun var en stakkel i de sidste 30 år hun levede. Vi var så fattige, og hun gik og trak om landet for at få lidt til os børn. Det var et år, komet var blæst af, da havde vi ingen verdens ting at leve af andet end vikkemel og kåjjmell, som vi lavede...
da.etk.JAT_06_0_00915
Der skulde være brudevielse, og pastor Petersen i Ørting var mødt, men ikke brudefølget. Han ventede længe, og så sagde han til degnen: “Hm hm, vi må hellere kjøre hjem, der bliver ikke noget af i dag”. Degnen fandt nu anledning til at ytre: “Lad os dog vente et kvarter”. Ja, så gjorde de det, og endelig kom toget, og de kom ind i kirken. Så blev der...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. “Ser du den plade på mit bryst” sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Jeg har hørt betegnelsen for fangsten således i mit hjem i Alstrup. Når deringen var fanget, sagde man: Bommeskrald eller: Tus. 1. Niels te Kræens eller: Tus (?). 2. En par. Eller: Ham, dæ lo grimm Jakkob go lus. 3. Nok. 4. Frisk op. 5. Paris. 6. Jeppes kywlinger. 7. Klavs. Eller: En og halvanden og to og halvtredje. Eller: Den knavvere skrædder...
da.etk.JAT_05_0_00077
På grændsen at Vrads og Ikast sogne ligger Kjærshoved, og do har en halvanden til to mil til kirke. Så vilde de en gang kjøre til kirke en julemorgen, men da de kom til Vrads og kom ind i den gård, hvor de plejede at kjøre til, forundrede de dem over, at folkene i gården gik i deres gamle klæder og mogte og skyvlede. Manden bød dem velkommen og spurgte,...
Lars Johansen i Bukkerup kom gående ud til Assens, som ligger halvanden mil derfra, og forlangte hos kjøbmanden fire skjæpper salt. “Det er en stor byrde”, sagde kjøbmanden, “kan du bære den sæk hjem?” — “Ja”, sagde han, “men en liden byrde gjør en lang vej trang”. Efter Gmd. P. Rasmussen, Kjøng mark. P. C. Havbjærg.
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
da.etk.JAT_02_0_00195
Enhver mand i sønder- og midt-grandelag i Darum ejede en strimmel eng på Udgrobe efter gårdens størrelse, og en mand på seks tønder hartkorn havde halvanden skar bred og halvtredje hundrede alen lang. Det øvrige eng af Kdgrobe ejedes af Kjærgård. Så fik herren der til hoveds at ville have hele det eng, for så havde de hele rådigheden, og de fik det også...
da.etk.JAT_02_0_00049
Der var en mand, a tjente ved, han vilde bryde Eosenørn på Nørholm. Han havde mange heste, men a skulde alligevel altid til hove med en dårlig hest og en kvie til forspand, og det skulde a kjore halvanden mil morgen og aften med. Når en en mand mødte personlig til hove, kunde han ikke kasseres, om han end ikke kunde bestille noget. Kristen Daugård, Fåborg.
Der var kvægpest her i egnen, og kun én ko her i byen overlevede den. Da sygdommen brod ud, havde dem i Vestergård i Hvilsted en ko, der stod færdig til at kjælve. Nu var konen jo så ræd for at miste den, og så sagde hun: “A vil missel hellere have den inde i mit bryggers”. Den blev så sat derind, og nu stod den der i halvandet år. Alle de andre koer...
da.etk.JAT_01_0_01270
I en gammel kvitteringsbog mellem bonden og grevskabet meddeles, at en mand i Pilemark. Jens Nielsen, fik i fire år fra 1746—50 to kvartalers skatter eftergivet, fordi hans kvæg var bortdød af kvægsygen. I en anden gammel kvitteringsbog meddeles, at en anden mand, Povl Mikkelsen, ligeledes har fået godtgjort to kvartalers pengeskat i de samme år...
da.etk.JAT_01_0_01268
Der var en i Lindum, de kaldte Kristen Toft, hans broder var degn der, og ham gik han ved og tarsk hans korn og paste køerne, og når degnen var fra by eller i Hobro, holdt han skole for nederste klasse. Han var værkbrødt, og derfor kaldte de ham dels Kræn Skoler, Kræn Skoleholder eller Kræn Howlskolder. Han holdt en dag skole for mig også. Så skulde vi...
da.etk.JAH_06_0_00620
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
da.etk.JAH_06_0_00153
Der var en mand, der hed Lars Over-Ure. Han kom en dag til Torning kirke. Sa siger en mand til ham: „Det kan a lide, Lars, I kommer her til kirke"- — „Ja, a skal sige dig, a har en snup nærere her til; når a skal til vor egen kirke, så hår a to mil og en fjerdingvej, men a har ikke uden en halvanden mil her til". Mikkel Skrædder.
da.etk.JAH_06_0_00090
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: “Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen.” Da bliver de så forfærdede, at...
da.etk.JAH_05_0_00777
Den første bryllupsdag mødte stodderkongen for at holde orden på tiggerne, og han opholdt sig i bryllupsgården, mens folkene var i kirke, for da kunde der i den tid komme stoddere. Vi havde en stodderkonge fælles for Ølgod, Tirstrup og Hodde, og han var ridende på et helmis, og havde en stor rød chenille om sig og skilt på brystet og to pistoler. Men da...
Her ude sønder på fra Fovlum kirke ligger en strækning hede, der hører til Alstrup, og der er en galgehøj, og tæt ved er der endnu et bitte kjeldehul, de kalder Gallikjelde. Det var i de dage, da forbrydere blev hængt i steden for halshuggede — det kan vel være en halvanden hundrede år siden — da blev der en misdæder hængt op i den galge, og han hængte...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
da.etk.JAH_05_0_00032
Smeden her fik en ko græsset, og så fik han 1 skp. havresæde og 1 skp. bygsæde. Hver november og hver maj fik han 1 skp. rug og 1 skp. byg og 1 læs torv af hver mand, og af somme fik han mere korn, for det var, eftersom gårdene var store til. Så skulde han gjøre al deres smedning. Men da de begyndte at lægge lundstikker af og bruge motringer for...
da.etk.JAH_05_0_00003
35