Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
114 datasets found
Danish Keywords: hår
Pastor Feilberg i Husby havde for vane at rykke i hårtoppen på konfirmantdrengene. Han kuude også rykke dem i ørerne og slæbe dem omkring på gulvet i dem. Nu var der en dreng fra Nissum, der var bleven temmelig hårdt behandlet, og han lod så håret klippe af. Næste dag gik det ud over orerne, for nu havde præsten intet hår at rykke i. Da han så kom hjem...
da.etk.JAT_06_0_00657
En karl tjente hos en udflytter her og havde sig en kjæreste, som han skulde ud at besøge en aften. Manden, han tjente hos, havde to sønner, sådan et par store drenge, og de havde jo fået at vide, at karlen skulde ud på den tur, hvorfor de spekulerede ud, at de vilde kyse ham, da de vidste, at han var meget overtroisk. Så snart som karlen var gået, så...
da.etk.JAT_06_0_00258
De har fortalt, at der skal bo en gammel kjælling ved et treskjel imellem Em og Vrå. A skulde netop gå den vej en set. Hans aften, og det er jo en slem aften at gå ude i, for da skal alle heksene være på færde og ride til Troms kirke på en hund, eller hvad de kan finde på. Som a nu går, får a kjællingen at se, hun stod på skjellet og rokkede. A tænkte,...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
da.etk.JAT_06_0_00136
Der var en skovrider Bruhl på Gjøddinggård, og kan var så hjernegal, de kaldte ham æ gale skovrider. Når der blev noget ved det der hjemme, så turde de ikke fortælle ham det. En gang døde en so for dem, og pigen turde ikke sige det og kom hen til karlen og klagede sin nød. Han hed Hans Dus og var en rigtig spilopmager. Ja, han lovede at lave det sådan,...
da.etk.JAT_03_0_01848
Muldhvalpe-kjød. kogt i vand, kommer kjodet til at vokse. Kongelys-vand, hovedet itoet, kommer håret ti! at vokse.
da.etk.JAT_03_0_01762
Når man skuer hænder, spørger man fæstefolk (o: forlovelse). Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00449
De folk, der bliver tidlig skaldede, har været slemme til at lyve. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_00395
Når håret sidder plusket på én, kaldes den pluskenugle. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00392
Hvis et kvindfolk har en bitte pjaww, der bestandig vil blatte ned fra det andet hår omme på siden af hovedet, og det falder ned imod øjnene, betyder det, at hun bliver enke. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00391
Stærk hårvækst på bele legemet lover en mand rigdom, inden han døer. J. M., P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00344
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
da.etk.JAT_02_0_00236
Majnnineds katte trækker tøj (snoge og orme) til huse. Håret er askavad (afslidt) om balsen på dem, for der har snoge og orme snoet dem om,'når kattone har båret dem hjem.
da.etk.JAT_01_0_01124
Svinet skal slagtes på ny og gåsen på næjj, far og fa*, når det er til stejj. Svinet er da lettere at gjøre rent, navnlig er hårene lettere at fa af. P. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01081
Man ser på pandehårene af en ko, som er drægtig, om den føder en kviekalv eller en tyrkalv. Vender hårene nedad, bliver det en kviekalv, vender de opad, bliver det en tyrkalv. (Pandehårene er her de længere har på nakkekammen mellem hornene). P. Jensen.
At gjøre en hest blisset. Tag krammen af et nyt brød, det hedeste du kan tage det af ovnen, og gjør det så stor, som du vil have blissen, og bind det så tæt ad, og når hårene er afgangen, skal man tage et årejærn og pikke det alf uld med små huller, sa vidt som blissen skal være, og to det vel med brændevin. Probatum. P. Basse.
Når der er orm i håret, og det lober af. sa skal en, Når månen or i opgang, sta og se ud ad vinduet, og i det samme en ser op efter manen klippe alle uderenderne af båret, så skal det give sig til at gro ret kraftig.
da.etk.JAT_01_0_00495
Pastor Andresen i Selde havde en avlskarl, der blev skyldt for at stjæle fra præsten, og derfor blev han stævnet til at mode i Skive. Præsten ledsagede ham for at værge ham, og hævdede med stor styrke, at avlskarlen var uskyldig. Da nu præsten ikke vilde gå ved det, så slap karlen. På hjemvejen siger præsten til ham: “Vi vandt dog sejr, Søren”. — „Ja,...
da.etk.JAH_06_0_00808
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Der var en lærer i Gudum, som hed Bærteisen, han var så slem til at slå. Der var især én dreng, han var så forfærdelig til at rykke i håret. Så klippede han det snært af, så læreren ikke kunde få fat i det. Men nu blev det galt med ørerne. Så smurte drengen dem ind i svinefedt, og nu kunde læreren ikke holde ved dem. Lærer Søe, Gudum.
da.etk.JAH_06_0_00598
35