Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand fra Magleby på Langeland var en nat gået til Skovsgård for at stjæle får. Han fik også fat i et godt stort et og trak afsted med det hjemefter. Men han var bleven vel silde på færde, og då han var kommen ud i Tryggelev, var det begyndt at dages. Af forsigtighed begyndte han nu at se sig omkring og opdagede da, at hele gårdens fåreflok var fulgt...
En morgen tidlig jeg gik ud, da randt det mig i sinde, at tamperdag nu for mig stod, og jeg dig vilde binde. Jeg binder dig hverken med bånd eller bast, det alt for grovt mon være, men mod ot spørgsmål fuldt og fast, kan du mig det besvare, kan du mig det udtyde ret, da vil jeg fri dig give, men kan du ikke gjøre det, så skal du bunden blive. Bunden er...
Der var nogle røvere her nede i Dronninglund, de havde deres røverkule ude i Dronninglund hede. Folk kaldte dem Rytterdals tyve. De stjal mange steder, men man kunde aldrig opdage, hvor de havde deres tilhold. Så kom de ind et sted, hvor mand og kone var ene hjemme. Dc havde hængt for vinduerne og var ikke så meget dristige. Så hørte de, at der gik nogen...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
En sølle fattig dreng, der havde ingen forsvar, tjente ved en gårdmand her i egnen, og han slog ham ihjel; men så fik han hans karl til at hænge ham ud i Skablund skov ved Stensballegárd. Han hængte tier en 8 dage, inden de fandt ham. De var ude alle mand i Skablund at lede, øg manden sagde til skovfogden, at han kunde gå derind i noget småpurl. Han gik...
Det var den Gang mig og min Kone, der sidder her, vi var Kjærester, da var hun her ovre at besøge mig en Dag, og så skulde hun til hendes Hjem på Assendrup Mark om Aftenen, og a følger hende på Veje. Så var der en lille Klat Skov vi skulde igjennem, og der sætter vi os en lidt. Da hører vi begge to, der kommer én gangende ned ad Skoven, og det var...
Min Moder har fortalt, at den Karl, der myrdede Pigen nede i Vorret, han var Kjæreste med hende og vilde have haft hende, men måtte ikke for hans Moder, og hun fik ham overtalt til at slå hende ihjel. Det skete en Søndag Morgen, og så gik han i Kirke i Tem, og der lagde Kirkefolkene Mærke til, at der var Blodpletter på hans Klæder, for han gik endnu i de...
Himmelbrev, som Gud selv har skreven med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke over Døren. Hvo, dette Brev vil gribe, for den flyer det, men hvo, som det vil udskrive, for den bøjer det sig. På en Mil nær Assens på Fyen hændte det sig, at en Mand ved Navn Just, som boede i Assens, mødte en ung Karl i brune Klæder med en stor Hue på Hovedet, men ingen...
Her nede i Østergård havde de en Bås i Nødset, så snart der blev sat en Ko der, så lå den død om Morgenen. Det kunde de ikke udgrunde. Så træffer det sig en Dag, der kommer en Mand ind til Konen, og han var så sært flad æbag. Han siger til hende: om hun ikke vilde følge med ham hjem, for hans Kone var i Barnnød. Hun så på Manden, men fulgtes dog med ham....
En kone oppe på Agersø var en slem heks og gjorde megen fortræd. Hun havde en datter, der tjente i Hvidbjærg på Morsland, og hun havde lært en del af moderens kunster. Samme pige lærte det fra sig til en anden pige, hvis fader hed Sem. Så gik Sem til præsten og beklagede sig over, at hans datter havde lært sådan noget skidt. Præsten svarede, at pigen...
En mand i Aler, Skjern sogn, hed Stærke-Ole. På den tid var der nogle, der kaldtes Kvembjærg rakkere, og da der tit blev nogle vejfarende væk, og ingen vidste, hvor de blev af, så troede folk, at det var de rakkere, der fik dem sat veje for. Denber mand kom så i tanker om, at han vilde hen og se, om det kunde væve sandhed. Han kom ridende fra Ringkjøbing...
