Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
112 results
Danish Keywords: gjenfærd
Der var en gammel byhøwr i byen Aså, og han fik da hans løn så længe som han levede. Der, som han havde haft hans opholdssted, der gik han til, efter at han var død, og stod og krattede i en stolpe i fæhuset. Det sted kom der en skjøddesløs knægt at tjene. Så siger de andre, at han skulde da ikke gå ud om natten ved den og den tid, for da korn høwren....
Fra herregården i Kjestrup fortælles, at en af de forrige ejere gik igjen, og flere gange i året, sådan bestemte aftener, kom den her gamle mand med en rød lue på og satte sig for bordenden, men sagde ingen ting og gjorde ingen ting, og efter en times tid gik han igjen. Han gjorde ingen fortræd og intet spektakel i gården, men de var lige godt kjede af...
Det var vist på Brandtbjærg eller en af de andre store Gårde derhenne, der døde en Herremand, og så gik han igjen, og der blev sådant Spektakel i Gården, te de kunde ikke være der. Så hent de Præsten, han var netop Broder til Herremanden, og han satte ham hen og sagde til Folkene, at nu skulde Gjenfærdet ikke komme der tiere, udentagen de bar ham ad...
Rasmus Nielsens Søster så for få År siden et hvidt Damegjenfærd i Stuerne på Rugård, og han mindes også at have bort, at det Gjenfærd, der kom kjorende i gloende Karet og selv var gloende (se herom Timmermanns Meddelelser i Skattegraveren) standsedes på den Måde, at der blev malet et Frescomaleri deraf på en Væg, og da Gjenfærdene kunde se dem selv, så...
da.etk.DSnr_05_0_00621
En ung Mand fra Bording faldt i Krigen. Efter den Tid så Folkene i den Gård, hvor han var fra, at hans Gjenfærd stod uden for Vinduerne om Aftenen. De gik til Præsten og fortalte ham det, samt bad ham om Råd. Men det hjalp ikke, den døde blev ved at vise sig. Så kom der en Arvesag op, og da viste det sig, at der var bleven øvet Svig mod den faldne...
da.etk.DSnr_05_0_00541
Der var noget Skidteri i Astrup Gård om Nætterne, og Folkene kunde snart ikke være i Gården for det. Så måtte de have Bud efter Præsten, og han manede så Gjenfærdet ned i Porten. Men de havde i Forvejen gjort en Akkord med hinanden, og den bestod i, at den, der kom sidst over Dueled Bro, den havde tabt sin Sag. Så kjørte Præsten, og da han kom over...
da.etk.DSnr_05_0_00403
På Store-Hammergård i Hammer Sogn går der Spøgeri, og del skal være en gammel Ejer, der skal have sin Færdsel igjennem Portene og tværs over Gården. Portlågerne kunde aldrig være lukkede- om Natten, og derfor er der nu slet ingen. Fra den ene Port skråner Vejen ned i Øst til en Dam, der kaldes Portdammen, og i den Pert kan aldrig stå en Vogn om Natten,...
da.etk.DSnr_05_0_00309
Det var en Sommeraften, da gik mine Forældre og Bedsteforældre og nogle andre Bekjendte gjennem Lyksborg Skov. På én Gang så vi en hvid Skikkelse, der gled langsomt tværs over Vejen, og den havde intet Hoved og ingen Fødder. Den var ikke mere end et Par Alen fra os, og vi blev naturligvis alle meget forskrækkede og vendte om og gik til Lyksborg igjen....
Peder Pedersen har i fyrrerne i et kjær nordvest for Bolmerød by set et menneske-gjenfærd, der stod og siden gik hen efter en korsvej, blev så meget lille og forsvandt til sidst helt. Klavs Nielsen, i hvis mark kjæret var, har og set det og sagde bestandig, der var ikke rigtigt ved det kjær. Men i mange år har man dog intet hørt om det. jens madsen....
Hans Rasmussen i Stensby fortæller, at mens han i fyrrerne tjente hos gårdmand Lars Jensen, kom han en dag hen imod aften forbi en hvid mand med hat på, der gik ned ad en markvej. Hans siger god-dag, men manden siger ikke noget. Så går han hen til Lars Jensen og siger: "Det var en sær torsk, ham der gik, han vilde ikke hilse." - "Lad du bare ham være,...
Der var et gjenfærd ved Højens led mellem GammelSkagen og Ny-Skagen. En mand, Hans Ottesen, fortalte mig en gang, at han kom gående der en aften og så spøgelset. Sa tog han sit halstørklæde af og lagde der, for at spøgelset kunde lægge sig på det, idet han sagde: "A reder så blødt, så kan du ligge der så SØdt." chr. Christensen, vorsA.
da.etk.DS_05_0_01972
Der var i fjor 12 soldater indkvarterede i gården Risbak i Sjørslev sogn, og skulde om natten ligge i en lade. Jeg var der iblandt og havde af pigerne hørt, at manden i gården havde hængt sig der inde for et års tid siden. De to, der lå op mod lobalken med hovedet, kunde ikke sove, for gjenfærdet gik op og ned langs med den lobalk og gik altså over...
Nu er der to gårde i Stolum, men før var der kun én gård. Ingen kunde være om gatten i den samme gård, alle folk flyt derfra om aftenen. En tog sig for at være der, og han tændte tre lys. Så kom gjenfærdet. Han bad ham at vige. Nej, han vilde ikke vige for ham. Så pegte han på lysene; de var sat, det ene for Gud fader, det andet for Guds søn, og det...
Vagthøjene syd for Bjærgby kirke har i svenskekrigen været brugt til at sætte blus eller vagtild på, når man så fjenden nærme sig. En gammel mand, Kristen Graverholt, gik tit op til sin broder om aftenen og kom da forbi højene. En aften så han tre jomfruer dandse runden om den første høj. De var i stoffes skjorter, der sagde ruf ruf, når de bevægede dem....
Et steds var der sådant et slemt spøgeri på kirkegården, at ingen kunde være der, end mindre ligge under klokkehuset. En meget modig mand tilbød da, at han vilde ligge der en nat, dersom man vilde give ham syv skjæpper havresæde. Det gik man ind på, og om aftenen begav han sig derhen. Ved midnat kom et gjenfærd til ham og sagde: "Ligger du der, du syv...
Min bedstefaders fætter har fortalt, at han gik op på Grejs kirkegård en gang for at tale med sin afdøde fader, der ingen ro kunde få i graven. Så nører han af faderen, at det er en pengesag, han ikke fik ordnet, der lå ham så hårdt på sinde, og hvis det kunde ordnes, kunde han få ro. Sonnen gjorde det også, og man har aldrig hørt mere til det gjenfærd....
Nede ved Skjan bro; er der en egepæl, hvorunder én er nedmanet. Den pæl står der den dag i dag. Gjenfærdet bad præsten, der manede hende, så mindelig om, at han måtte ikke drukne hende, og så blev hun sat ned lige en tre, fire favne fra kanten af vandet. jens mikkelsen, ajt.
Et par præster var henne at mane et gjenfærd, men forstod ikke rigtig at nedmane ham til evig tid, for de kunde det ikke. Præsten i Ris mærkede, at de var i knibe, og kjørte derhen, kom også tidsnok til stedet og råbte: "Til Dommedag!" hvorpå gjengangeren sank i jorden. nis c.
En gang kjørte præsten hr. Wolle hjem fra Ydby ved nattetid, og da han kom ned i Ydby bakker, kunde hestene ikke trække vognen af stedet. Han gav da kusken befaling til at stå af og kaste det frahånds baghjul i vognen. Det betænkte denne sig noget på, men lystrede dog ordre. Da så han, hvilken en fæl skikkelse der sprang af vognen. Kusken satte sig op,...
I Tvilumgård har det før spøgt slemt. Når karlene om natten kom fra dands, blev de næsten al tid forulæmpede af en hovedløs tyr. Så blev der hentet en klog mand, som skulde mane tyren ned. Han forlangte, at ingen måtte se på ham, da det så vilde gå galt. Han blev så ene med tyren. En af karlene kunde alligevel ikke bare sig for at kige ind ad en...
290