Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
249 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: give
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
da.etk.JAT_03_0_00135
Der var en mand på Vestervig klostor. der hed Per Nielsen, han var det største skarn, der var til i verden. En karl og en pige, der tjente på gården, murede han inde mellem kirkemuren og en anden mur. Kirken lå nemlig' sådan op til en bygning, hvor der var kostald, at en kunde gå fra den og lige ind i kirken. Da den mur senere er bleven reven ned,...
da.etk.JAT_02_0_00131
Når en ko ej bliver med kalv. Mærker man i tide, at hun vægrer sig for tyren, gives hende et lod hampefro, et kvintin safran og lidt krusemynte, kogt på en potte vand, afsiet og afkjølet. Eller et lod børfro på en pægl krusemyntevand, som frasies og blandes i en halv pot nymalket mælk, da hun derefter gjærne plejer at lobe. M. Grøntoft.
da.etk.JAT_01_0_01716
En tyr, som er dorsk og uvillig til at springe, når det ikke kommer af sygdom eller svækkelse, gives en lille håndfuld småtskåren strandlog (syvilla) i en potte øl, og almindelig opnåes da den attråede virkning. M. Grøntoft.
Stedet her er lejet på 500 år, og der skal gives 2 kr. årlig af det, og så skal a jo give kommuneskat af det. For øjeblikket er det 14 øre. Ellers er der ingen anden udgift. Det er en klitlod, og a holder på den to stude og to køer og 17 får. Kristen Jepsen, Rødehus.
da.etk.JAT_01_0_01614
Om kvæg er stukken af en orm, (dier der er kommen edder i dem. Teragelse og hønsemøg, lad en liden drengpisse derpå, giv det så ind.
da.etk.JAT_01_0_01244
Når kvæg haver ædt ageren. Giv dem en fed kålret med ister.
da.etk.JAT_01_0_01242
Hvis man har vanskeligt ved at fa tillægskalveim lil at leve, skal man fa en kvinde til at lade sit vand i det forste mål mælk. spm gives kalven. P. J.
da.etk.JAT_01_0_01198
Når man indtager en hest af græsset, Ua skal man intet vand give hannem forend på andendagen imod aften, og give hannem rughakkelse at æde og to krubben ren og bestryge den med det, som går fra kvinden hver måned, når de har deres tid, og giv hannem af de rode rønnebær mider foderet, er godt. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_01190
Før Mortens dag må bestene ej skrabes eller pyntes, ti ellers vil de den vinter ikke trives, og foderet, som gives dem, er spildt.
da.etk.JAT_01_0_01185
Om gjæs. Ryske fjerene af dem 14 dage før st. lians dag i nyet, så får de langt flere fjer. Ryske de unge om st. Laurises dag, og dersom du da vil ryske de gamle med, så kanst du. Giv dine gjæs i ormmåned malt og havre blandet med mask. Jyvleaften skalt du give dem byg. de andre aftener skalt du give de gamle sa meget, at de går fra ædet. Læg dine gjæs...
da.etk.JAT_01_0_01163
Om høns at lægge. Læg dennem forst i neden, ellers kommer ikke kyllinger frem. Læg dennem ikke i midsommers næde. At bogen ikke skal tage kyllingerne. Loft kyllingerne ud forst om formiddagen, før sol står op, så tager bogen ikke dine høns. At høns kan gjore æg den ganske vinter. Nesselspitzen, når de står med deres fro, og tør dennem og giv høns dennem...
da.etk.JAT_01_0_01132
Tag en levendes bi, pakke den vel omkring med smør og giv en ti spe ind levendes, så kaster hun sine hvalpe. H. P. Nestved.
da.etk.JAT_01_0_01108
St. Mortens aften (10. nov.) gives fa^et forste gang om høsten granbær (granris) at æde, ti de siger, at da er der kommet en saft i grenen, klar som vin og meget sod smagende, hvoraf fæet om vinteren trives vel, og det giver det styrke.
da.etk.JAT_01_0_01060
At vide. om en ko er med en studekalv eller kviekalv. Så giv agt på, uår tyren stiger fra koen, falder han af på den højre side, så får koen en tyrkalv, men falder han af på den venstre side, da bekommer hun en kviekalv.
da.etk.JAT_01_0_01024
Giv koen varmt brød, for at den skal blive tyrgal.
da.etk.JAT_01_0_01006
Om en hest ikke vil blive tyk. Da tag en levendes ål og kom i hannem. og lad hannem gå tre gange igjennem hannem, og brænd en sort kat til pulver og giv hannem samme pulver ind iblandt foderet. Probatum. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_00972
En mand fra Sjælland havde kjøbt en lille gård i Grewj-egnen. men flere uheld slog sig til for ham, især var det galt med hans heste, koer og får. Så beklagede han sig til en gammel smed, der nu havde en gård med en stor og god besætning, og da Sjællænderen lod sig forstå med. at der måske var én, der havde påført ham ulykkerne, siger smeden: >Det er...
da.etk.JAT_01_0_00960
I gamle dage kom foråret langt tidligere end nu. Då hed d”'t altid blandt bønderne: Hvis det ej var maj måneds grøde, så blev mange kreaturer ode. I\ Johansen, Hedegård, Giv.
Mikkels aften skal hestene sættes på -talden og da gives vel æde, ti er de i marken, bliver de fulde af lus og utøj.
da.etk.JAT_01_0_00798
3