Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
10 datasets found
Danish Keywords: fyr stille
300: Det var i en stor skov henne ad ved Århus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kommer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys...
da.etk.JAT_06_0_00300
Biskop Tage Midler var en grundærlig kristen, stræng imod andre, dog mest imod sig selv. Han skal en gang, da han opholdt sig i Stege, om natten have hudflættet sig selv. Han var en mørk, tung natur, og mange forstod ham ikke. Han troede at gjore ret. da han opdrog sine børn med den største strenghed, men det førte til, at flere af dem skejede ud. En...
da.etk.JAH_06_0_00944
En gammel mand fra Mammen ved navn Kristen Lindgård har fortalt, hvordan han en gang slog et spøgelse af marken, som han havde givet sig i kast med. Det var vel ved det lag omkring 1820, da var han soldat i Kjøbenhavn, og så skulde de stå post efter tur oppe på volden. Men der var et sted, hvor ingen turde stå, for kl. 10 hver aften kom der et spøgelse...
da.etk.JAH_06_0_00387
Da Engelskmanden var her, skulde borgervæbningen omkring i kjøbstæderne stå skildvagt, og i Ringkjøbing var Jens Harpøth borgerkapitain. En aften skulde en svensk garversvend stå skildvagt, og nogle lystige fyre fik da en figur stilt an som et kvindemenneske og med et reb på sig, som de kunde trække i for at få den til at bevæge sig. De fik ham jo også...
da.etk.JAH_06_0_00335
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
da.etk.JAH_06_0_00153
Lundgård hører til Gammelstrup Sogn, og der er flere Begravelser i Kirken derfra. Blandt flere Lig der nede var en, der havde været Ejer af Lundgård og hed Proben Bilde. En Aften var der Legestue i Byen, og nogle unge Fyre fandt da på, at de vilde have Liget af ham bragt op i Legestuen, og så stilte de ham an foran Bordenden, satte Mad på Bordet for ham...
da.etk.DSnr_05_0_00518
Da a var en 17, 18 år, tjente a i Dybvad, og så kom en murer dertil, der hed Karl Woldal, og a kom nu til at gå murmester til hånde. Den Karl Woldal var nu berygtet for en stor trold, og stærk var han, så alle veg for ham. Så siger han til mig en dag: »Du er helsen en skjøn bæls, dig kan a godt lide. Har du ikke lyst til at lære at spille kort?«— Jo,...
da.etk.DS_06_0_01300
Der var en mand i Nørre-Harridslev, han gjorde hoveri til Åstrup vesten Hjørring og var da så rasende fattig. Han mist da sådan en masse hoveder, både heste og køer og får og svin og gjæs og ænder og høns, kort sagt alt, hvad han havde, og der måtte jo være onde folk med i spillet. Nu havde han fire heste, men de to var så magre og afkræftede, at de...
En god mil fra Odense ligger herregården Bramstrup. Den ejedes i lang tid af familien Brokkenhus, som også besad Lindved i Stenløse sogn. Til ingen af gårdene er der nogen synderlig skov, og den eneste bøgeskov er en lang strimmel, som kaldes Langholm. Da Bramstrup en gang ejedes af en fru Brokkenhus, fik bymændene i Volderslev i sinde at gjøre fordring...
I året 1807 forsvarede bjærgfolkene landet mod Engelskmændene, det er da vist nok. Fjenden skod på Hasle. Underjordsfolket havde stillet sig op på strandkanten og råbte: "Fyr, fyr!" for at få de overjordiske til at skyde først, før kan de nok ikke. Landfolket kunde nok ellers ikke se dem, men Engelskmændene så dem i tusendvis. Derfor sejlede de deres vej...
da.etk.DS_01_0_00256
35