Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel kone her i byen, der hed Lisbet, hende skyldte de for at være en heks. Så var der et sted, køerne blev malkede om natten. Folkene vilde nok passe dem op, men det kunde nu ikke blive til noget. Så var det en morgen, pigerne skulde ud at malke, da så de en hare, der løb ned igjennem grævningen og blev væk, men hvor den blev af, vidste de...
I Såbylille kunde man i en gård ikke få kjærnet smør af floden på nogen mulige måder. Man kjærnede og kjærnede, men lige meget hjalp det; det var dog en forfærdelig anstalt. Pigen antog, at køerne var forheksede, hun vidste nok et råd imod det hekseri, men nu var det jo for silde. Ellers skulde man bare, når man flyttede køerne i markeu, spytte hen over...
Et sted i Særslev på Mors havde de sådan ulykke på deres køer, de vilde kaste kalvene, og der var aldrig lykke med deres kohold. Visse morgener kunde pigerne komme, og der var s!et ingen mælk at få af dem. Så rejste manden til den kloge kone i Himmerland og vilde have råd. Han fortæller jo det hele, som det var. Ja, det var ganske rigtig, siger konen,...
I skolen på Hjarnø var der også kommet troldkunster, men de blev afhjulpne af en klog mand. I en anden gård var både mand og kone så overtroiske, at alt, hvad der blev sygt eller fejlede noget, var forhekset. 1293120-1. Søren Hansen.
da.etk.DS_07_0_01294
Jeg kjender dem i Odense, som bilder sig ind, at deres svinesti er forhekset af årsag, for der tid efter anden er død syv store svin, men som det altid er ved samme tjenestefolk, så troligt, at de ere svæltede ihjel. j. b.
Min farbroder i Hvejsel havde en stud, som var bleven forhekset Så gik han over til den livide smed og sagde, at han havde forhekset ham den stud, og han kom til at gjore det godt igjen. Det gjorde han også, så at den kom sig. Det havde naturligvis været hans mening at gjore det, men den slags mennesker skal jo gjore ondt en gang hvert år. Gjedved....
Når et kreatur er forhekset, skal det kunne hjælpe at give det nogle spåner arvet sølv. j. p. Bønding.
Alikkel Jørgensen i Egpbjærg var forhekset, og han havde en datter, der også var det. Hun var ikke uden godt en alen høj. Søren Lavrsen, Gjedved mark.
da.etk.DS_07_0_00895
Er man bange for, at et menueske skal forhekse éu, da må man se at få udtrukket tre strå over dette menneskes dør (af taget), da kau han ingen skade gjøre. Vester-Assels. H. Th. Nybo.
Når gjæslingerne skal ud på græs, skal de sættes op i bagerovnen i et sold, ellers kan de godt blive forheksede. C. R.
For at de gamle gjæs ikke skal blive forheksede, bruger mange at lade dem æde havre af et sold i kjøkkenet juleaften. Chr. Rasmussen.
En forhekset hare kan kun skydes med en arvet sølvknap. Erslev. H. Th. Nybo.
Herremanden ^hJungetgård og præsten i Tise snakkede sammen om de Tise trolde. Præsten sagde, at de var så gudfrygtige, den ene kjørte den anden til kirke, den ringeste blev kjørt af den villeste. Herremanden derimod påstod, at de var trolde og kunde hekse, men det vilde præsten ikke indrømme. Så snakkede herremanden til én af dem om at forhekse præsten....
Min farbroders søn i Lille-Arden var forhekset, og så tog de hen til en klog mand, de kaldte Yww Luet (Iver L..t). Han kom, og så måtte alle folkene i seng, for hvis nøgen blev oppe, kunde det ikke hjælpe noget. Han skulde jo tale med den Gamle. Men så havde de sådan en stor tøs, der også var kommen i seng og skulde jo sove, hun var nysgjerrig, som...
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
Per Overlade havde også tro til, at Torskudskrædtleren kunde hekse. Han kom en dag gående skrås over Per Overlades mark, og der kommer han til én af køerne og står og føler på den for at mærke, hvordan den var i stand. Så troede P. O. straks, at nu var den forhekset. Han lob jo der op så hurtigt, han kunde, og strøg tilbage igjen tre gange på koen og...
Der var et barn, som var blevet forhekset. Forældrene søgte en klog mand, og han kom straks. Så snart han var kommen, så han ind i sengen til det syge barn, og så kunde han sige dem, hvilken kone, der havde været der og havde set på barnet. Han kunde imidlertid ikke kurere det, da det ikke var så stort, at det kunde læse sit Fadervor. Den, som vil hekse,...
Hos Kræn Vestergårds i Svoldrup blev deres kreaturer skidt, og konen blev syg, og de havde tro til, at der kom én derind og vilde forhekse dem. Så blev der sendt bud efter en heksemester at drive ham ud Han kunde ikke drive ham længere end udenfor døren, og der gjorde han sig til en skarnbasse og krøb ind i et hul under sylden og var så lige godt inde...
På herregården Mindstrup, Hvejsel sogn, levede for mange år siden en herremand, som folk sagde om, at han var en stor heksemester, der kunde over de andre hekse der i egnen. I byen Bjærlev var der en kone, Sav-Kareu, som også kunde hekse, og med hvem han lå i stadig strid. Hun forheksede hans køer, så de ingen mælk gav, og voldte ham meget ustyr i hans...
Rasmus Væver i Egitslevmagle havde en ko, som en kone havde forhekset, si det var umuligt at få smørgryssen af dens flode. Han søgte da eu klog kone, som boede i Sørbymagle, og hun fik da opdaget, at det var deres nabokone, som havde taget smørret fra koen. Han fik noget, som han skulde dryppe i kjærnen, så vilde konen, som var skyld i det, nok komme og...
