Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På den såkaldte Lusebanke, et lille Stykke østen for Dreslette Kirke, ligger et Hus, som kaldes Bankehuset, og her boede for godt et Hundrede År siden (altså i det attende Århundrede) en led Hegs, der kaldtes Mette Bundet. Hun havde fået noget imod en Gårdmand, der hed Hans Pedersen, han var nemlig tillige Smed, og da han nu var ved at opføre en Smedje...
En gammel kone på 80 år fortæller: Jeg havde en broder, der blev syg, han var den gang kun eu 10, 12 år. Sygdommen kom i hans store tå, han blev sort over hele legemet, og hovedet drejede sig på ham, så nakken kom til at sidde, hvor ellers hagen bar sin plads Drengen var naturligvis forgjort, for Peder Andersens kone var nu sådan en slem én og kunde...
Min formands kone blev en gang forgjort, mens de boede i Uldum. De skulde hen til barselgilde ved deres nabo. Men hun vilde ikke vel have været der hen, da hun havde sådan slet tro til de folk. Hun kom der dog alligevel, da det var hos deres nabo. Så sad hun og tænkte: »Her sidder a nu mellem alle de Uldum hekse.« Da hun gik hjem, gik hun over noget, der...
En pige fra Funder fik en sygen, at hun åd alt det kalk og ler, der var på en væg ude i deres fåresti. Hun holdt sig blot til én væg, og hun svandt aldeles hen og blev til en hel benrad. Man skjønnede da, at hun var forgjort, og søgte råd ved en klog mand i hunder. Han kommer så der op.« Ja, sådan og sådan er det. Her har været en kone for at tigge mælk,...
En heksemester, der kaldtes Ørtoften og var nede fra Vendsyssel, kom til Vrå mølle og bildte mølleren ind, te hans nabo havde forgjort hans kreaturer. Så skulde de fylde deres grubekjedel med vand og fyre under den, og ligesom vandet så tæredes hen, skulde nabomanden også tæres hen. De gik og så efter Hans, men der blev ikke noget ved det med ham. Et...
I en Gård østen for Tyregod, der hedder Egeskov, blev alt forhegset. Køerne kunde ikke holdes bundne, og Kornet på Loftet lå og flød og blandedes imellem hinanden, og Vognene og andre Redskaber skiltes ad. Der var en Tjenestedreng på Gården, der var synsk, og han pegte og sagde: »Kan I nu ikke se, at der kommer en Mand henne, det er ham, der volder det.«...
Min Moders Slægt var fra en Gård i Kastrup, og på Nabogården boede en Mand, som alle anså for en Hegs. Han forhegsede tit Kræet i Byen, så de fik Vanstyrt. Så måtte de tit hen til en Mand, som boede i Øster-Mølby i Ogsenuad, der hed Hans Jensen, han kunde altid kere Kræet, og han vidste også nok, hvem det var, der havde forgjort det og kunde sige dem...
Degnekonen i Givskud var bleven så syg i et Barselleje, og det kan vel tænkes, at hun er bleven forhegset, for Peder Sillesthoved sagde: »Hvad der er af Naturen, det kan a ikke gjøre noget ved, men er det forhegset, så kan a gjøre det,« og han kurerede hende også. De søgte først Doktor Klem i Vejle, og han sagde sig hende fra med de Ord: »Der er jo kloge...
Gårdmand Jens Jespersen i Stenholdt fortæller følgende: »Min fader havde et par stude, der efter en kjøretur blev sit dårlige, at de næsten ikke kunde hverken gå eller stå. Så sagde ban: »Det må være et ondt menneske, der har lagt noget på vejen, som dyrene er gået over, og det er skyld i sygdommen.« Nu var det heldigt, at der den gang i Stenholdt boede...
1629b. Min bedstefader Jens Bundgård var meget syg af sprinkler og lå længe. De sendte da bud efter en klog mand, der boede i Hvinningdal. Han sagde, at bedstefader var forgjort og spurgte, om de havde en sort høne. Den blev så hentet og kloven fra næb til hale. Hver halvdel blev da lagt på hver sin side af hans hoved med næbbet fremad og halen tilbage,...
En mand i Mejlby, Brorstrup sogn, havde en so med grise på et dyrskue, der var lige ved siden af, og fik præmie for den. Et par dage efter blev grisene syge. Han sendte nu bud efter JaJcob Damborg i Rold, der kom og sagde, at grisene var forgjort, én havde set på dem med onde øjne. Hau læste så over dem og bandt en rod silketråd om maven på den ene gris,...
I Ålborg-gård i Torslev var deres grise blevne forheksede. Så siger manden: »Jeg har nu ellers aldrig tront på sådant noget, men spillemanden kan vi jo eagtens hente.« Manden hed Bruun, og folk havde nu rådet ham til at lade den kloge mand hente, folk kaldte ham også den rørende spillemand eller den dobbelte Spillemand, for det ban altid sad og hoppede...
I Vedsted bor en kone, som har forgjort to af sine børn, så de fik, hvad uvidende folk kalder tæring, og døde. Hun havde en datter, som hun endelig vilde have gift med en karl i Nørhalne, men han var forlovet med en pige i Vadum, som han vilde have. Han fæstede Teglladen og holdt trolovelse. Den slemme kone svor, at han aldrig skulde få hende, og lidt...
Om noget menneske er forgjort af onde troldfolk med nogen trolddom, da skal den, som er forgjort, gå på en kirkegård om søndagen eller løverdagen, efter at sol er gåen til bjærge, og vende dig i oster, så at din højre fod vender i osten, og skjær en torv omkring samme højre fod og bær hende hjem og tag en messingkjedel og læg der gode queg'e gløder under...
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
En dreng skulde gå til præst, men han var grumme dårlig til at læse og var ilde holden med det, for præsten vilde, han skulde lære hans lektier. Så klagede han til hans gammelmoder, te det kunde han ikke komme ad med. »Det skal du heller ikke bryde dig om, bitte fåer, for nu er tiden, te du skal lære at hekse, det er, forend du bliver konfirmeret, og får...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
I september 1836 kom en gårdmandskone til præsten og klagede for ham sin nød over, at man beskyldte hende, hendes mand og deres 3 ældste børn for hekseri. Anledningen dertil var allerede tre år gammel. En enkekone, som besidder en udflyttergård, hvis mark stoder op til deres, mistede den gang en ung hest. der i nogen tid havde været syg. Forst havde hun...
Der boede en Kone, som de kaldte Ane Daniels, i en Mose i Flakkebjærg i et Lejehus, og hun kunde hegse. Hun var bleven vred på Ejeren og havde en Dag bestemt sig til at strø noget på Vejen for ham, som han skulde komme over. Det var nemlig den Dag, han skulde ned og hente Lejen, for da vidste hun jo, han kom. Om Formiddagen den samme Dag, da kom en Kone,...
Da en Mand oppe i Sædding kom op en Morgen, lå en af hans Køer død ude i Stalden, og de havde ikke mærket, den var syg. Om Morgenen efter lå der atter én død på hver højre Side i alle Båsene. Han fik så sendt Bud efter Dyrlægen, og han undersøgte Køerne, men der var ikke noget at opdage. Så gik Manden til en klog Mand, som boede langt derfra. Da han...
