Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
237 datasets found
Danish Keywords: flytte
En dreng, der tjente ved en bondegård, stod i laden og skulde tærske. Så kom præsten til ham ved ladegabet og sagde: “God dag min søn, hvor meget indeholder traven?” — “60 neg,” siger drengen. “Det var ikke det, jeg mente, hvor meget giver traven?* — “Den giver det, den har, og den får hug for mere.” Så må præsten til at snakke om noget andet. “Har du...
Kontrollørhuset var ottekantet, og det lå vest for, hvor nu strømraen går. Da et handelshus blev bygget inde i klitterne, syntes folk, det var sært, at manden vilde bygge det så langt inde. Men nu ligger det så langt ud på pynten, at det ikke kan vare så længe, inden det skal flyttes' længere ind. Kirsten Vad, N.-Nebel.
da.etk.JAH_05_0_00787
r Der har ligget en gammel gård nede ved Skjern, der hed Alager. Ved en oversvømmelse flyttedes garden, og tommeret af laden fortes op til Skindbjærg og findes i den der endnu stående ladebygning, hvorpå findes årstallet 1597 (eller 1697) indhugget i et ladeben af gammel eg. Froketi Bruun. Skindbjærg.
da.etk.JAH_05_0_00784
1825 slog det en kanal ved Nørre-Langer samtidig med, at der også blev en kanal nord på ved Agger. På Nørre-Langer var den gang 3 gårde og nogle huse. Manden i den allerstørste gård, hvor de havde en 8—12 køer, solgte hans ejendom til deling mellem de to sønner (i alt fald), den tredje var bleven ræd for at være der og flyttede anden steds hen. 1 den...
da.etk.JAH_05_0_00766
Der var en gang en gammel kone, som lå på sin sotteseng og pintes af samvittighedsnag over noget, som hun ikke havde åbenbaret for nogen. Præsten blev derfor hentet, og hun fortalte da, at hun en gang for mange år siden var gået ud til fårene i Skarbjærge (en stor strækning klitter mellem Husby og Nissum), og der havde hun fundet en hel hoben ben, som...
da.etk.JAH_05_0_00739
Der var en skrædder, der tog sig på at våge over alle ligene i sognet, for han kunde lige godt bruge hans håndværk. Så var der én misundelig over, at han havde den fortjeneste, og mens nu skrædderen paste sin syen, listede han sig ind og fik liget flyt væk — det lå på et bord — og lagde sig selv op i ligets plads og sådan hen ad. Som nu skrædderen sad...
da.etk.JAH_04_0_00248
Lysepræsten (lywwspræjsten) var en firkantet plade, omtrent en halv alen på hver måde, og med en opstående kant på hver side. Der var altså plads på den, så man derpå kunde sætte lysekloven, lysesagsen, garnnøgler o. s. v. Den stod på én fod, som forneden havde tre grene, og hele redskabet var lidt højere end et bord. Man flyttede den da omkring i stuen...
da.etk.JAH_03_0_00103
Alle gårdene i Hoven lå i ældre tid nede ved åen, og det gjorde da også de to gårde, der kaldes Hulmose. Den gard, a her boer i, blev flyttet 1784. Vandet vilde ga ind om vinteren, når der kom store flode. Min oldefader kjøbte den og reparerede den noget, men sa en vinter kom der sådan en stor flod, at vandet gik ind i alle husene. Alt, hvad de kunde...
da.etk.JAH_03_0_00030
Der var kræfter i Peder Pagard. Han tog en tonde rug under hver arm ligesom en lille pose. Mureren byggede for ham, og de stod med stålstange og kunde ikke få en stor syldsten flyt. "Lad mig få ved", sagde Peder, og så tog han den i armene, vendte sig om og spurgte mureren, hvor han skulde lægge den. Kristen Jensen, Hemmet.
Hovedgården Krumstrup har været beboet af flere grusomme herrer, der iblandt en, som hed Mads Møller. Han pinte hovfolkene. De, som om dagen forså sig det ringeste, måtte om aftenen ride træhesten og fik en hel del prygl til, og mange måtte sætte livet til. Desuden var der også en træhest oppe ved kirken, som de, der havde forset sig mest, skulde ride om...
Jens Grams trup, der var en Tybo, kjøbte Kjcergårdsholm i don gale tid foi- 800 rigsdaler. Han havde først v;erel soldat i Kjøbenhavn, og så kom han til en bogbinder Og tjente hans penge ved ham. lian kom så lige hjem og kjøbte garden og betalte den med dot samme. De sagde, al han kumlr vise sig to steder pil én gang. lian kunde være til Holstebro marked...
da.etk.JAH_02_0_00241
Vaild (vådeild) fremkom derved, at folk i gamle dage ofto måtte låne ild, da man i den tid ikke havde tændstikker. Nar der så i et hus kom lorskjellig slags ild sammen, fremkom våilden. Det skulde stå i pagt med en ond magt, der drev kogleri, indtil våilden havde gjort sin ulykke. Våilden etterlod sig altid en sort, glindsende forkullet plet et sted i...
da.etk.JAH_01_0_00293
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
da.etk.JAH_01_0_00185
Der kom jævnlig en Hare løbende hen til en Gård i Nørre Bork. En Dag, da Køerne havde lagt sig på Marken, lidt før de skulde flyttes, da sprang Haren hen over tre af dem. Alle de tre Køer kastede Kalvene kort Tid efter. Undertiden kom den helt hen til Gården og keg ind ad Stalddøren. Så sagde Manden til Karlen en Morgen: »Nu kan du vente med at gjøre...
da.etk.DSnr_06_0_00734
Søren Hansen i Åstrup havde sådan fire dejlige, røde Kalve, men så blev den ene dårlig og kunde hverken støde eller stå. Han sender så Bud efter mig, for a har jo været noget Dyrlæge. A ser på den, og den så livlig nok ud af Øjnene. »Lad os lade den,« siger a så. Men så kommer Konen i det samme og siger: »Nej, lad det være, I véd jo nok, vi har den gamle...
Kristen Pedersen i Bindeballe har fortalt mig, at lav han var Dreng, da havde de en Karl, der tjente hans Fader, Peder Kristensen, og han var noget klog. Han kunde nemlig binde Munden på Ulvene. Den Gang var Ulvene jo så slemme her. Når to af dem kom efter et Får, så kunde den ene tage i Forbenene, og den anden i Bagparten, og så kunde de formelig rive...
Lige her østen for vor Grund ligger en anden Gård, hvor der for nogle År siden boede en Kone, som skyldtes for at kunne hegse. Hun hed Karen Kjæd og blev 97 År, da hun døde. Alle Folk mente jo, at hun ikke kunde dø, for det hun var en Hegs, inden der kom Ild eller Lys under hendes Seng. Hendes Søn var ene hjemme ved hende, den Dag hun døde, og en véd jo...
da.etk.DSnr_06_0_00540
Der boede to Mænd i Sødover, og de var Naboer. Den ene hans Besætning var nogenlunde, for han passede hans Ting ret ordentlig, men den anden hans var dårlige, for det han var så slusket. Men Hovkrikker skulde de jo have, og dem havde de da begge to. Den Mand, der var slusket, han var misundelig på den anden, for det hans Besætning så ret godt ud. Så traf...
da.etk.DSnr_06_0_00501
En Kone nede i Klakring Vesterskov gik en Dag ude på Marken og flyt hendes Køer. Da kom der en Hare og sprang op på hende, og det gjorde den en 3 Gange. Så greb hun efter den, men fangede den ikke. Nu satte hun efter den, og Haren løb, og Folk måtte ud at have Hold i hende og få hende hjem. Der blev nu sat nogle til at passe på hende. Hun havde sådan en...
da.etk.DSnr_06_0_00483
Der var en gammel en, der hed Silli, hun gik omkring og spåede Folk, de kaldte hende ellers æ Spillekone. Så kom hun også her og vilde spå os. Den Gang boede vi i et lille gammelt Hus, det var noget gammel ringe noget med en bitte Krumhverv til Øster, og vi tænkte ingen Forandring på med Husveje. Lige østen for tog vi vort Vand i en bitte Kjelde, men det...
da.etk.DSnr_06_0_00478
35