Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
Peder Kræsten på Lille-Hammer gård han brugte altid det mundheld: Æ pidde ja, og så brugte han meget at sige alting bagvendt, En gang fortalte ban om, hvordan han havde skudt en hare. A greb æ hjælk, som æ bos plæjed å hænng, å så skod a pidde æ håår, liig te den skvat. En dag vilde han have én til at skrive et brev for sig Men så skal du skrive...
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
Niels Kvists enke havde en datter, som led meget af ligfald og krampe, og tit lå hen i længere tid, som hun var dod, men kom dog altid til sig selv igjen. En dag sagde moderen til en fremmed: Ja, det er farlig, så skide hun er. A har såmænd haft hendes ligsærk fremme flere gange, og a har lagt den på hendes seng, og én gang var a lige ved at trække...
En aften kjørte en gammel kone i en vogn fra Ribe Og hjem og havde en farlig stor skjæggemand under hendes skjorter. Den skulde jo smugles over grændsen. Så kom kontrolløren ud til vognen, og han ledte og følte omkring hende. Hnu! siger hun og giver et hop, nu rørte han min sæl ved den*. Han blev flov og tog hånden til sig, for det kunde jo forståes,...
Anders Ankersen i Stenholt fortæller, at der for 70 år siden var langt mere vildt end nu. Der var i Kragelund sogn kun to jægere af betydning, nemlig ham selv og Søren Andersen i Engesvang. Den første gang jeg var på jagt sammen med min farbroder Niels Andersen i Engesvang, tænkte jeg, det var en farlig karl til at skyde. Vi rejste femten harer, men fik...
Havboerne fra Harboøre tog herned at fiske med kobbelvåd. De brugte to både, og så kunde de splitte fiskeriet ad. sa folkene her med deres enlige våd ikke kunde fange noget. Det kunde Lundøboerne naturligvis ikke lide, de tog så ud med deres bade efter dem. Havboerne havde to både, og der var flere folk på dem, end der var på Lundøboernes, men Havboernes...
Kartegilder var altid om aftningen. Vi var jo mange piger her i byen, og så samledes vi så ét sted og så et andet og hjalp hinanden med at karte ulden, det var mere morsomt end at sidde ene over det. Først blev vi opvartede med vafler Og gode råd og mjød. Siden hen ved midnat fik vi suppe og steg eller og sødsuppe og klipfisk. Så kartede vi igjen til kl....
Der boede en mand og en kone i Arnborg, de havde et lille sted. Konen hed Pernille og blev i almindelighed antaget for at være den, der bar bukserne. Så en dag stod hun og var ved at kjærne lige midt på gulvet, og manden sad ved bordet og spiste grød. Hør, Pernille, siger han så helt langsomt, du kunde gjærne give mig lidt smør i mine grød. A skal...
Et par tjenestepiger tog ind i deres kammer en vinteraften en gryde med ild for dermed at gjøre kammeret lunt. De gik derpå til sengs. Om morgenen befandtes de begge ganske syge, dog fordreves dette, da de om dagen kom ud i luften. Men som de ej gjorde sig nogen betænkning om, at ildgryden var årsag til deres upasselighed, fortsatte de derts...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
På Bregentved gods ved Haslev boede en gårdmandsenke, der sad småt i det. Hun fik bud fra herregården, at hun næste dag skulde kjøre hovrejse med tre tønder hvede; det var det almindelige hovlæs. Bæsterne var sløje, og vogntojet endnu ringere, så hun vidste ikke, hvordan hun skulde få gjort rejsen. Så siger sønnen, som var nitten år, men stor og stærk,...
Albert Husmand i Træden fattighus sad og lavede stole og gjorde huggearbejde, plovåse o. lign. Så havde han en gang været i Træden skov at stjæle træ, som han var så ofte, og da kom skovfogden efter ham og tog oksen fra ham. Det rygtedes jo straks, og præsten borte det ogsa. Den præst hed Langballe og var ikke gift, men havde en plejesoster, der holdt...
Ejeren af Bramminggård, Ølgæxd (?) forlangte af hovbonderne fra Gjørding sogn, at de skulde kjore hans tiendekorn hjem til gården. Min bedstefader, Kristen Xielsen i Tange i Gjørding, var lidt lovklog og mente ikke, at de skulde kjore mor end en mil med det. Så talte ban med de andre mænd i Tange om det og fik dem overtalt til at gjore ligesom han. De...
da.etk.JAT_02_0_00035
Uode-Jens kom en gang til hove med én sort hose og én hvid hose på benene. Så vilde fruen på Volbjærg have at vide, hvorfor han gik sådan. Ja, siger han, det kom jo pa, de havde det så fattigt derhjemme, han kunde ikko evne at få den ene hose farvet. Så vilde hun have at vide, hvor meget tov der skulde til et par hoser. Ja, han vidste det snart ikke, men...
Røde-Jens undskyldte sig med, at han ikke kunde komme til hove, for det han ingen skjorte havde. Fruen taler ham ind om aftenen og siger, at hun vilde unde ham lærred til et par skjorter, hvor meget han mente at skulle have til en skjorte? Ja, min kone hun plejer altid at måle 12 alen af til hver*, siger han. Så gik hun hen og målte 24 alen af og gav...
En mand her i byen, der hed Lars, tog altid et stykke brod med i sengen om aftenen i den tid, kukken kukkede, for at han ikke skulde blive gjækket. Et år havde nemlig kukken gjækket hans moder, og det år havde de sådan et farligt uheld der i gården. Forst faldt der en væg ned og slog et får ihjel, så blev kvien ovsen og blev ikke boldt til tyr, så blev...
Fuglene kan. Når deres skrig efterabes, blive meget fornærmede og endog blive meget farlige for vedkommende. Medens det endnu var skik at lade kreaturerne gå ude om natten, efterabede en hyrde et fugleskrig sæ længe, til fuglen i forening med mange andre overfaldt ham så eftertrykkelig, at de andre hyrder for at beskytte ham måtte lægge sig så vel ved...
livene kom lier over pa isen. Bæsterne gik lose i den tid, og dem rev de mange ihjel af, men de blev tilsidst så kloge, at når ulven kom og vilde gribe dem i halsen, så stod de sammen med rovene ud ad. En gammel kom1, Mett Dals, hun var en meget gammel kone. da a var dreng, hun fortalte af, te de skulde ride til præsten, da hun var en tos, de kunde...
1717 blev reformations-jubilæumsfesten holdt, men pa dens sidste dag blev bekjendt, at Jon Holdensens kvæg i Løgum havde kvægsygen. Der blev kvæg dræbt Og begravet og vagt sat omkring byen. siden efter blev vejene spærrede, og truet, at hvo. som lod sig træffe uden for byen, var det endog præsten selv. den skulde bringes til Bremerholm. Ti da kvægsygen...
